[copy] [copy]
Forklaringer:
1. Cottagecore udspringer af en romantisering af livet på landet, hvor egenskaber som madlavning, have- og husarbejde og omsorg værdsættes. Videospillet Animal Crossing fra Nintendo med søde dyr i sødt tøj, der bor i små huse, man selv kan designe, taler lige ind i den fortælling. Andre inspirationer til trenden er bøgerne om Pedersen og Findus og serierne Det lille hus på prærien og Mumitroldene.
2. Cottagecore kaldes også farmcore eller countrycore og dækker over en lang række subgenrer som for eksempel bloomcore, der hovedsageligt centrerer sig om blomstrede mønstre, og cottagegore, der er en mørkere version. Traditionelt cottagecore-tøj er inspireret af bondeskjorter, lange nederdele og mere praktiske hverdagskjoler fra 50’erne i neutrale pastelnuancer.
3. Anna og Lotte-core blev for første gang beskrevet af forfatteren Olga Ravn, der i sin instagram-story forsøgte at beskrive en ny trend, hun havde bemærket i det københavnske gadebillede. Her delte hun et billede fra memeprofilen @skammekrogen af dukken Georg fra Anna og Lotte klædt i en lang dunfrakke og med en togokop i hånden for at vise, hvordan de københavnske kvinder gik klædt.
4. Anna og Lotte-core tager ifølge Olga ravn udgangspunkt i barnlige farver, mønstre og silhuetter som for eksempel elefanthuen, der jo ellers plejer at være noget, vi kun ifører ungerne.
5. Trenden har fået sit navn fra den nøddemix fra USA, som folk på vandretur kan spise for at holde blodsukkeret oppe. Den består af rosiner og peanuts og hedder derfor Good Ol’ Raisins and Peanuts = Gorp.
6. Tøjet skal være praktisk og til udendørsbrug, så man ligner en smart naturvejleder, men man må ikke se for nørdet ud, og tøjet skal være fra det rigtige mærke som for eksempel North Face, Teva, Fjällräven eller Patagonia.
7. Komikeren Jerry Seinfeld er blevet en form for overgud for normcorebevægelsen, fordi hans tøjstil, både på tv og udenfor, afspejler den tidløse gennemsnitlighed, der er bærende for trenden.
8. Normcore var oprindeligt et udtryk for en modbevægelse mod den mere ekstravagante og mærkeorienterede modeindustri, men blev paradoksalt nok selv en ret stor modetrend i start/midten af 2010’erne. Ved at klæde sig som en middelklassefar i blege jeans, kedelige sweatre og anonyme kondisko kunne man vise omverdenen, hvordan man ikke var med på moden, mens man samtidig var med på moden.