Tiny houses: Store drømme i små huse
»Jeg er tæt på at leve det mest bæredygtige liv, jeg kan«
Anders Boisen, 33 år, underviser og forfatter, bor i et tiny house på 14 kvadratmeter tæt ved Engsøen i Årslev ved Aarhus:
»Alt i mit hus har mere end en funktion. Trappen op til min hems er også en stol, hvor du kan sidde, og i trinnene er der indbygget hylder, så der er plads til opbevaring. Sådan er det i et tiny house. Du er nødt til at tænke flere funktioner ind i alting, der skal ikke være spildplads. I den ene ende af mit hus har jeg bevaret en masse luft, og så er der højt til loftet. Det giver følelsen af plads, og det er vigtigt, når man bor småt. Det skal ikke føles som et sneglehus, man tager på ryggen.
Mit hus er det, man kalder off grid, hvilket vil sige, at det ikke er tilsluttet vand, varme, kloak og strøm. Jeg har 2 solpaneler, som laver strøm til mit batteri. På den måde har jeg altid strøm til fryseren, mit køleskab, og hvad jeg ellers skal bruge. Vandet er regnvand, jeg samler op i en tank. Man kan sige, at naturen sørger for at fylde husets reserver op. Når det har regnet meget i en periode, kan jeg tage lange bade, men ikke når der er langt mellem regnbygerne, så har jeg kun en lille reserve. Det kan være træls på en solskinsdag, men der kan jeg så glæde mig over, at solpanelerne laver masser af strøm. På den måde synes jeg altid, det er godt vejr, det kræver bare lidt øvelse at tilpasse sin adfærd til vejret.
At leve i overensstemmelse med naturen er vigtigt for mig. Det meste er genanvendelige eller naturlige materialer, der kan gives tilbage til naturen, hvor det vil formulde uden at forurene, når huset en gang har udtjent sit formål som bolig. Når man bor på lidt plads, sker der 2 ting: Man forbruger automatisk mindre, og ud fra en bæredygtighedstanke er det godt – og man har færre udgifter. Jeg har skåret ned på det arbejde, jeg tjener penge på, og bruger tid på at arbejde med det, jeg har lyst til. Jeg holder foredrag om bæredygtighed og tiny houses, giver mine erfaringer videre, og så skriver jeg bøger: har skrevet om at hacke byrummet, så vi kan bo mere bæredygtigt i byen, og er i gang med en anden bog om min lille bolig, der skal hedde Om at bo småt og leve godt.«
»Man kan klare sig med få ting«
Mette Schlüter, 32 år, ph.d.-studerende i antropologi ved Grønlands og Aarhus Universiteter, bor i hus på cirka 24 kvadratmeter ved Skanderborg med mand, søn og 2 bonussønner:
»I vinter brændte vores hus. Det var et smukt, gammelt hus fra 1880 med bindingsvæk og stråtækt tag. Efter branden skulle vi genhuses, og det gav ikke mening for os at skulle bo i et lejet hus eller i en lejlighed i Skanderborg.
Et tiny house er mere charmerende end de traditionelle beboelsesvogne, og der er tænkt i smarte løsninger i forhold til at bo småt. Tæt på vores gamle hus har vi et lille stykke jord ned til en bæk, så der bor vi nu i et hus, hvor der er køkken, badeværelse, og begge de store drenge Axel og Laurits på 12 og 9 år har hver sin hems. Der er også spiseplads, men vi spiser ofte udenfor, hvor vi har sat et træbord og -stole frem. Min mand og jeg har et soveværelse i en grå beboelsesvogn, hvor Ole, vores søn på 1 år, også kan sove.
At bo i tiny house har åbnet mine øjne for, hvor lidt man kan klare sig med. Vi bruger mindre tid på at rydde op og gøre rent og mere tid udendørs. De to store drenge går mere på opdagelse på egen hånd i naturen, end da vi boede i hus. Vores yngste er også med, når vi er i køkkenhaven eller har små byggeprojekter. Selvom det tog tid at komme sig over branden, føler jeg, at jeg har overskud til at være mere nærværende. Jeg håber, vi tager alle de gode erfaringer med, når vi flytter tilbage i hus, for jeg nyder virkeligt tiden udenfor sammen med min familie.«
»Man kan både få grøn omstilling og slippe for gældsslaveriet«
Jonas Hagen Høj, 30 år, ejer af småBYG, rådgiver andre i at bygge tiny houses, underviser på højskoler, ungdomsuddannelser og efterskoler:
»Mere end 40 procent af den danske CO2-udledning kommer fra vores boliger, og en tredjedel af vores affald stammer fra byggeriet. Det giver ikke mening, at vi skal bygge kæmpestore huse, hvor vi ikke bruger alle rummene. Jeg har studeret bæredygtig energiteknologi, og gennem min uddannelse fik jeg at vide, at vi skulle være med til at opfinde ny teknologi for at løse klimakrisen. Men vi kan ikke vente på opfindelser, der skal løse klimakrisen. Vi må ændre den måde, vi gør ting på, og tiny houses er et skridt hen mod løsningen. Når du bor i et lille hus, har du automatisk et mindre forbrug, og derfor belaster du klimaet meget mindre.
For et par år siden byggede jeg mit eget tiny house, og i dag har jeg startet virksomheden småBYG, hvor jeg rådgiver andre, der gerne vil bygge et lille hjem. Jeg bidrager med viden om alt fra, hvor højt man kan bygge, til hvad man kan bruge som materialer. For eksempel skal man pudse indervæggene op med ler. Det kan både optage og afgive fugt, og det giver et fantastisk godt indeklima, samtidigt er det et naturmateriale, og det er en vigtig del af filosofien ved tiny houses, at man bruger naturlige materialer og genbruger. Til et af projekterne her har vi brugt vinduer fra et sommerhus, der skulle rives ned. Målet er, at vi kan give alt fra et tiny house tilbage til naturen – på nær vinduerne, der ikke vil blive til muld, hvis vi lod dem stå.
Når folk kommer her, er det oftest med en drøm om at leve simplere og mere i overensstemmelse med naturen. Mange vil gerne gøre en forskel for klimaet, men man vil også opdage, at det mindre forbrug betyder, at du hurtigt tjener mange flere penge, end du behøver. Et tiny house er også en vej ud af gældsslaveriet, hvor du er nødt til at tjene en masse penge for at betale tilbage på et lån til din bolig. Det er så billigt at bygge et tiny house, at det hurtigt er betalt, og bruger du regnvand og solcellestrøm, har du ikke de udgifter. Rigtigt mange går derfor ned i tid et stykke tid efter, de er flyttet ind i deres tiny house.«