Gæld: Det er normalt at have gæld, og det er blevet lettere at låne

Det er blevet nemt at låne

Hos en pantelåner i København træder en kød­importør ind ad døren. Her lægger han sit værdifulde ur, og med sig hjem får han til gengæld en god portion penge. Pengene bruger han på at importere dyrt kød fra resten af verden, som han sælger videre til kunder i Danmark med fortjeneste. 8 dage senere henter han sit ur og betaler pantelåneren pengene – plus lidt ekstra – tilbage.

Det kunne lyde som en vandrehistorie fra gammel tid. Men det hele foregår nu, og historien er sand. For få år siden genopstod den gammeldags pantelåner, og han passer ind i en tid, hvor penge ikke kun er noget, vi har i pungen, på kortet eller i banken, men i høj grad også noget, vi låner. Antallet af kviklån stiger, forbrugslånene er ikke mere end et klik væk, og det er blevet nemmere end nogensinde at købe på afbetaling. Selvom vi siger, at penge ikke er noget, der hænger på træerne, er der altså en del andre steder, hvor de er nemme at få fat på.

En undersøgelse, som lånesammenligningstjenesten LendMe har lavet for Samvirke, viser, at danskerne i landdistrikterne især er vilde med at optage forbrugslån til bil og renovering af bolig, mens byboerne i højere grad låner til rejser og indskud til lejeboliger. LendMes direktør, Frederik Murmann, har ikke en endegyldig forklaring på, hvorfor låneformålene fordeler sig, som de gør. Han kommer dog med et bud:

»Jeg tror, at personer i landområder i højere grad har brug for en bil, fordi de har længere til arbejde og ikke den samme tilgængelighed af offentlig transport. Derudover vokser konceptet med delebiltjenester ret meget i de større byer. I byerne giver det umiddelbart også god mening, at folk har større behov for at låne til et depositum til en lejlighed. I København og Aarhus løber det hurtigt op i 50-70.000 kroner,« siger han. 

Når folk i byområderne låner mere til rejser, gætter Frederik Murmann på, at det har med vaner at gøre:

»Den åbenlyse forklaring er, at københavnere bare har nogle dyrere rejsevaner end resten af landet.«

Det, vi på tværs af landsdele oftest bruger nye forbrugslån til, er at indfri gamle og dyrere lån, og det har vi gjort meget i 2019. Ifølge Frederik Murmann tyder det på, at vi er blevet mere bevidste om at få mest muligt for pengene, når vi låner. 

Det er normalt at have gæld

Og låne penge, det gør vi stort set alle sammen. Ikke kun gennem forbrugslån, også via realkredit, SU-lån og kassekredit. Derfor er gæld noget, langt størstedelen af os har, selvom vi sjældent råber højt om det, fortæller Mads Rørvig, der er underdirektør i bankernes interesseorganisation Finans Danmark:

»I dagens Danmark er det helt normalt at stifte gæld, og i mange tilfælde giver det fint mening at gøre. Skal man købe et hus for første gang, vil de færreste kunne lægge alle pengene kontant. Og hvis vaskemaskinen pludselig står af, og økonomien er midlertidigt presset, kan det være nødvendigt at trække over eller tage et forbrugslån.«

Danskernes lånelyst er så stor, at vi lige nu er nogle af de mest forgældede mennesker i verden. Fra 2015 til 2018 steg antallet af danskernes kviklån med 270 procent, fra 132.462 til 357.000 optagne lån. Samtidig lånte vi i juli, august og september 2019 rekordmange penge til at købe bolig for og lagde lån om i stor stil. Ifølge Finans Danmark lånte vi hele 200 milliarder kroner af realkreditinstitutterne i de 3 måneder. 

»Måske burde jeg have brugt  pengene på en lejlighed«

Anna Olivia, 30, kommunikationsstuderende, har 69.000 kr. i studiegæld og en kassekredit, der går ned til -15.000 kr.:

»Mit motto er, at penge er noget, der kommer og går. Nu har jeg studiegæld, så måske er der gået lidt flere penge ud, end der er kommet ind. Alligevel føler jeg, at der har været et evigt flow i min økonomi gennem livet. De seneste år har jeg suppleret min økonomi med et studielån, fordi jeg gerne vil opretholde min levestandard. Jeg elsker at rejse, gå ud at spise og generelt bare leve livet, og det kan jeg, fordi jeg får lidt ekstra penge hver måned. Jeg har faktisk aldrig tænkt på min studiegæld som en gæld, fordi jeg føler, at det er en acceptabel gæld at have. Måske burde jeg have brugt pengene på at købe en lejlighed, så jeg havde noget af værdi, og ikke bare en gæld, der vokser. Men så længe gælden er under 100.000 kroner, ser jeg ikke rigtig nogen fare ved det.«

»For mig er der stor forskel på at låne penge til en bil og til en ferie«

Torben Klausen, 60, sælger i robotindustrien, har en gæld på 1,8 millioner kr. fordelt på realkredit- og billån:

»Jeg har det helt fint med at have knap 2 millioner kroner i gæld. Solgte jeg huset, ville jeg kunne betale det hele tilbage og stadig have omkring 1,5 million i overskud. Hvis jeg kunne, ville jeg gerne have undgået at tage lån til for eksempel at købe en bil. Men jeg har brug for en bil for at få min hverdag til at fungere, og så måtte jeg vurdere, om jeg ville gå på kompromis med bilens kvalitet og købe en billig bil kontant eller ofre lidt mere og tage et lån for at få råd. Jeg gjorde det sidste. Det gør mig generelt ikke noget at låne penge, så længe jeg har råd til at betale af på lånene, uden at det går ud over min almindelige levestandard. Jeg vil stadig kunne have gæster på besøg, tage ud at rejse, give mine børnebørn gaver og nyde livet. Jeg kunne dog aldrig finde på at tage lån til sådan noget som en ferie, som for mig er en ekstra luksus, så der sætter jeg tæring efter næring.«

Gæld kræver respekt

Som udgangspunkt bør vi ikke frygte gæld. Den skal bare omgås med en vis respekt, understreger Mads Rørvig:

»Gæld er ikke farligt, men det er sundt at være bevidst om, at når man låner penge, skal de betales tilbage med en rente. Man bør have respekt for gæld og vide, at det at tage et lån ikke bare er penge, man får i hånden.«

Det gælder især, hvis det drejer sig om den giftige gæld. Det er den slags gæld, der stammer fra de pebrede forbrugslån med den høje rente.

»Din gæld er ikke god, hvis den kommer fra dyre forbrugslån, afbetalinger eller kassekreditter, hvor det typisk handler om, at du ikke kan eller vil spare op til forbrugsgoder,« siger Louie Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos det statslige forbrugersite Rådtilpenge.dk. 

»Har du til gengæld boliglån eller billån, fordi du har brug for tag over hovedet eller transport til arbejdet, eller SU-lån, som gør, at du kan blive færdig med din uddannelse, kan man tale om, at gælden er god,« tilføjer hun. 

God eller giftig gæld kan desuden komme an på, om der er tale om et sikret eller et usikret lån. Med et sikret lån har långiveren sikkerhed i form af et aktiv, eksempelvis en bil eller bolig. Kan du ikke afdrage på dit lån, har långiveren mulighed for at sælge bilen eller boligen og få (nogle af) sine penge tilbage. Rente og ÅOP’en (den Årlige Omkostning i Procent) er derfor ofte lav. I modsætning hertil kan du med et usikret lån, så som kassekredit, forbrugslån og kviklån, bruge pengene til lige, hvad du vil. Men fordi långiveren ikke kan være sikker på at få sine penge retur, er renten og ÅOP’en på den slags lån ofte høj, og efter et år kan du ende med at skylde op til 8 gange så meget, som du lånte.

Unge har den mest giftige gæld

En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at især unge mellem 20 og 29 år er flittige til at optage den dårlige gæld fra de små forbrugslån med høje renter. De bruger langt størstedelen af de lånte penge på almindeligt forbrug som elektronik, tøj, møbler og fornøjelser. Kun en lille andel anvendes til mad og regninger. Modsat optager ældre oftere små forbrugslån, fordi de har brug for udbetalinger til bil, bolig eller renovering af hjemmet, viser en undersøgelse fra sammenligningstjenesten Fairlån. 

»Der ligger noget helt naturligt i, at der er flere, der låner penge til sådan noget som bolig, når de er 30 eller ældre. Selvfølgelig er der også ældre, der har gæld, fordi de har taget små forbrugslån, men det er oftest de unge, der ikke evner at betale gælden tilbage og derfor ender op med den dårlige gæld,« fortæller Mads Rørvig.

Det er netop, når gælden er misligholdt, hvilket vil sige, at der ikke bliver afdraget på den, at den går hen og bliver giftig.  

»Det er aldrig smart at optage et lån, du ikke kan afdrage på. Du optager altså dårlig gæld, hvis du tager et hvilket som helst lån, hvor du på forhånd ved, at du ikke kan betale pengene tilbage,« siger Mads Rørvig.

Heldigvis tyder noget på, at vi bliver færre og færre med dårlig gæld. Siden januar 2014 er antallet af registrerede personer i RKI – Danmarks største register for dårlige betalere – faldet fra 232.804 til 199.691. Det gælder også gruppen af unge danskere. Og selvom vi som tidligere nævnt er et af de mest forgældede folkefærd i verden, har mange af os også store formuer. Ifølge Danmarks Statistik har kun 9 procent af de danske familier mere gæld, end de har formue. De resterende 91 procent har altså i princippet plus på kontoen på trods af gæld.

Pantelån giver ikke gæld

Er du ude efter hurtige penge, men vil ikke optage dårlig gæld, kan du gå til en pantelåner. Modsat andre former for lån er det med et pantelån ikke muligt at pådrage sig gæld. Her lægger du din værdigenstand og får en sum penge retur med det samme. Senere kan du få din værdigenstand tilbage for en højere pris. 

»Man lægger sit dyre ur, sin designertaske eller sit kunstmaleri og får udbetalt et beløb ud fra genstandens værdi. Har man ikke mulighed for at købe sin genstand tilbage, er det værste, der kan ske, at man har solgt den for billigt,« forklarer Sander Rasmussen, der er medstifter og bestyrer af pantelånervirksomheden Pantsat.dk.

Pantelånet adskiller sig altså ved, at der er pant bag lånet, og derfor har udbyderen en sikkerhed i, at de kan sælge varen, hvis den ikke bliver købt tilbage af kunden. Desuden er det muligt at optage at pantelån på trods af, at man står i RKI. Blandt andet dét har skabt kritik af lånet, som går på, at det rammer dem, der i forvejen er i økonomisk uføre. Ifølge Sander Rasmussen er kritikken berettiget, men hypotetisk. 

»Reelt har vi kun meget få kunder, der er dårligt stillede økonomisk. Lidt hårdt sagt har de jo ingen værdier, de kan pantsætte. Pantelånet henvender sig altså slet ikke til det segment. Vores kunder er tværtimod mest middelklassefolk eller mere velstillede danskere, der har nogle dyre genstande, de ønsker at frigøre værdi i,« siger han. 

En af kunderne er for eksempel kødimportøren fra begyndelsen af artiklen, som har brug for korttidsfinansiering i starten af hver måned. Ifølge Sander Rasmussen er det netop, hvis du mangler hurtige penge i en kort periode, at pantelånet giver mening: 

»Hvis du skal have et lån, der varer flere år, skal du ikke komme til os. Omkostningerne ligger som udgangspunkt på 7,5 procent om måneden, så pantelån er kun beregnet til kortsigtede lån.«

Loven foreskriver, at renten på et pantelån maksimalt må være 1,5 procent. Grunden til, at omkostningerne hos Pantsat.dk er væsentlig højere, er, at virksomheden reelt ikke pantsætter genstande, men køber dem af kunden, som får forkøbsret på at købe genstanden tilbage for en merpris. Flere andre pantelånere bruger samme model. Det er blandt andet derfor, Louise Skjødsholm anbefaler, at man tænker sig grundigt om, når det kommer til pantelån:

»Som forbruger kan det være svært at gennemskue, hvor mange penge man får ud af det, og hvad man ender med at betale, hvis man vil købe sin genstand tilbage. Kan du alligevel undvære din værdigenstand, er det bedre at sælge den selv og få mere for den. Eller eventuelt opsøge banken og forsøge at lave en låneaftale i mere gennemskuelige rammer,« siger Louise Skjødsholm. 

Med lov skal lån bygges

På Christiansborg er politikerne langtfra glade for de hurtige lån med høje renter. I 2017 blev der indført en 48-timers tænkepause på kviklån, således at det skulle blive muligt at nå at tænke sig om en ekstra gang og fortryde sit kviklån inden for 2 døgn. Tanken var god, men reglen virkede ikke. I dag har de fleste udbydere af kviklån og andre hurtige forbrugslån lavet deres lån om, så de svarer til en form for kassekredit og herved ikke er underlagt reglen.  

Derfor strammer politikerne nu skruen. Regeringen har varslet, at der til februar kommer et lovindgreb mod kvik- og forbrugslånsbranchen, som skal forhindre, at vi ender i den dårlige gældsspiral. Mads Rørvig fra Finans Danmark kan sagtens se logikken i et nyt lovindgreb:

»Det virker fornuftigt, at der skal sættes nogle restriktive regler op for dem, der udbyder kviklån og små forbrugslån, for det er særligt med den her type lån, at folk ender i økonomisk uføre.«

I efteråret meldte regeringen ud, at den ønsker et renteloft på 25 procent på de kvikke lån, men i skrivende stund forhandles der fortsat.