Er hjortekød magert?

Hvis du gerne vil spise kød uden for meget kolesterol, er hjortekød et godt bud.

Hjortekød har lavt kolesterolindhold. 

?

Hvor meget kolesterol er der i hjortekød?

 

Anne Karen

Svar fra Leif Skibsted

Kød fra hjorte og andet vildt er magert sammenlignet med både svinekød og oksekød. Hjortekød indeholder typisk 15 mg kolesterol pr. 100 g, hvilket er mindre end halvt så meget kolesterol som oksekød. Man vil også typisk spise mindre hjortekød end oksekød i tilsvarende måltider på grund af den kraftigere kødsmag. Hjortekød er derfor et godt valg, hvis man skal begrænse sit indtag af kolesterol og alligevel gerne vil have en god bøf eller skive steg.

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.