helbred

Hvorfor kan man ikke få penge for at donere blod?

Når vi donerer blod, skal motivet være at gøre noget godt for andre. Hvis man begynder at tilbyde donorerne penge, er det problematisk rent etisk, og samtidig kan det true patientsikkerheden, siger generalsekretæren for Bloddonorerne i Danmark.

En mandlig bloddonor får tappet blod assisteret af en sygeplejerske

Som bloddonor får man tilbudt sukkerholdige drikkevarer, og f.eks. chips eller kiks i forbindelse med en tapning. Væsken, salten og sukkeret mindsker nemlig risikoen får at blive dårlig. Der er til gengæld ingen penge at hente som bloddoner i Danmark.

Bloddonation skal være en god og uselvisk gerning

En sodavand eller et glas juice samt chips og et par kiks. Det er omtrent, hvad du får tilbudt, når du lader dig tappe for næsten en halv liter blod, der potentielt kan være med til at redde et andet menneskes liv. Mens både mænd, der donerer sæd, og kvinder, der donerer æg til kunstig befrugtning, modtager penge som kompensation, er der ikke noget at tjene som bloddonor. Sådan har det altid været, og sådan bør det blive ved med at være, siger Flemming Bøgh-Sørensen, der er generalsekretær for organisationen Bloddonorerne i Danmark, der arbejder for at rekruttere og fastholde bloddonorer.

»Når man vælger at donere blod, skal det udelukkende være for at gøre noget godt for andre. Det skal ikke være for egen vindings skyld. Hvis der pludselig bliver blandet penge ind i det, kan det være, at nogle tænker, ”så har jeg lige til aftensmad i dag”, eller ”så kan jeg også få betalt husleje den her måned",« siger han.

Homoseksuelle kan fremover donere blod, og aldersgrænsen er hævet

Hidtil har det ikke være muligt for en mand, der har haft sex med en anden mand, at donere blod. Det har LGBT Danmark og Bloddonorerne i Danmark arbejdet for at få lavet om. En bekendtgørelse, der ændrer den livslange karantæne til 4 måneder, er netop sendt i høring. Aldersgrænsen for at kunne donere blod er desuden netop blevet hævet fra 67 til 70 år 1. januar 2019. Førstegangsdonorer skal dog tappes, inden de er fyldt 60 år.

Det handler både om etik og patientsikkerhed

Det er altså langt hen ad vejen et spørgsmål om etik. Men det handler også om patientsikkerhed for de personer, der skal modtage blodet, forklarer Flemming Bøgh-Sørensen: Hver gang en donor leverer en portion blod, får han eller hun først et spørgeskema i hånden med spørgsmål om blandt andet sygdom og rejseaktivitet inden for de seneste måneder samt eventuel seksuel adfærd, som kan medføre en risiko for at påføre sig smitsomme sygdomme, der kan overføres med blodet. Det skal være med til at sikre, at donoren ikke overgiver smitsomme vira, bakterier eller anden dårligdom med blodet.

Hvis det bliver muligt at tjene penge på at donere blod, vil der være en risiko for, at nogle ikke svarer helt sandfærdigt på spørgsmålene, vurderer Flemming Bøgh-Sørensen.

»Der er ingen tvivl om, at det kan få nogle til at være mindre ærlige om forhold, der måske gør, at man bliver sendt hjem igen uden at blive tappet. Vi bør ikke skabe et system, hvor man kan falde for den fristelse,« siger han.

Stort fokus på sikkerhed

Stort fokus på sikkerhed

Ud over at besvare et spørgeskema inden tapning interviewes donoren efter tapningen af en af de ansatte i blodbanken for at sikre, at han eller hun er sund og rask og lever op til kriterierne. Efterfølgende testes donorblodet for sygdomme, der kan smitte via blodet, inden det frigives til en patient.

Politikerne laver reglerne

De gældende regler om donation af blod fremgår af Blodforsyningsloven, som er vedtaget af Folketinget. I spørgsmålet om, hvorvidt bloddonorer skal have penge eller ej, er der generel enighed mellem landets blodbanker, som administreres af regionerne, og organisationen Bloddonorerne i Danmark.

Overvejer du at donere blod? Eller er du i tvivl om reglerne for f.eks. karantæne i forhold til rejse? Så læs mere på Bloddonorerne i Danmarks hjemmeside bloddonor.dk eller henvend dig til blodbanken i din region.

Kilder: Generalsekretær for organisationen Bloddonorerne i Danmark Flemming Bøgh-Sørensen og givblod.dk