Palmeolie er en klimasynder, der er svær at undgå

Palmeolie er effektivt, men problematisk

Palmeolie er den mest dyrkede vegetabilske olie på verdensplan. Oliens egenskaber og lave markedspris har gjort den så udbredt, at det i dag kan være næsten umuligt at undgå palmeolie i sit daglige forbrug. Men der er både humanitære og miljømæssige problemer forbundet med produktion af palmeolie.

Hvor støder vi på palmeolie?

Der er palmeolie i alt fra pizza, chokolade og margarine til stearinlys, vaskemidler og biobrændsel. Det er anslået, at der er palmeolie i halvdelen af alle vores dagligvarer, hvilket gør det svært som forbruger at navigere uden om – især fordi palmeolie bruges som ingrediens i en lang række tilsætningsstoffer. Den almindelige forbruger vil næppe vide, at E471, på listen over emulgatorer i shampooen, indeholder palmeolie.

Og hvad er så problemet?

Det største miljøproblem ved palmeolie er den massive rydning af regnskov, der finder sted, hver gang nye plantager etableres. I dag dækker palmeolieplantager på verdensplan et areal, der er mere end 6 gange så stort som Danmark.

Når man fjerner regnskoven, ødelægger man biodiversiteten, og truede dyrearter presses mod udryddelse. Det gælder for eksempel dyr som orangutangen og den asiatiske elefant.

Palmeolie er skyld i CO2-udledning

I tusinder af år har store mængder kulstof været oplagret i jorden under regnskoven. Når bevoksningen fjernes, strømmer der derfor enorme mængder CO2 ud i atmosfæren. I modsætning til selve afbrændingen af regnskoven, der selvsagt også forurener, er CO2-udledningen fra skovbunden kontinuerlig og vil fortsætte – også efter at palmeplantagerne er anlagt.

Der er også humanitære problemer

Foruden de miljøproblemer, produktionen medfører, er palmeolieindustrien også medspiller i et stort socialt problem. Plantagebønder arbejder under usle forhold, der ikke er i overensstemmelse med de menneskerettigheder, vi efterlever i Vesten. Samtidig er der utallige lokale voldelige landekonflikter i særligt Indonesien, der knytter sig til palmeolieindustrien.

Palmeolie var en god idé

Man har anvendt palmeolie i mange år, men olien fandt for alvor vej ind på ingredienslisterne i 1990’erne. Palmeolie erstattede i mange tilfælde transfedtsyrer, der var skyld i blodpropper, og som i dag er forbudt i næsten alle vestlige lande. Palmeolien virkede derfor som et godt alternativ.

Palmeolieproduktion er på papiret et bæredygtigt foretagende. Oliepalmer er nemlig uhyre arealeffektive, de giver et udbytte, der er 2-8 gange større end kokospalmer, raps eller solsikker. Da palmeolieproduktionen først ekspanderede, var det derfor uden de store miljøovervejelser.

Men produktionen blev ved med at stige voldsomt, og særligt efterspørgslen på palmeolie til biobrændsel fik palmeplantager til at skyde frem, hvor der før var regnskov.

Hvad gør de danske supermarkeder?

De danske supermarkeder har alle målsætninger om at anvende RSPO-certificeret palmeolie i deres egne varer. Roundtable of Sustainable Palm Oil er en certificeringsordning for bæredygtig palmeolieproduktion, der har eksisteret siden 2003.



I Coop er 98,5 procent af den palmeolie, der anvendes, RSPO-certificeret. De resterende 1,5 procent kompenserer Coop for ved at købe RSPO-kreditter.

Certificeret palmeolie. Go eller no-go?

RSPO-certificeringen har imidlertid mødt en del kritik fra organisationer, der mener, at RSPO blot er et foregivet miljøhensyn, som producenter bruger til at ’grønstemple’ deres virksomhed. Miljøorganisationen NOAH er blandt dem, der synes, at RSPO er uambitiøst:

»Bare fordi der står RSPO på et produkt, er der ingen garanti for, at det er hverken socialt eller bæredygtigt fremstillet. Der er ingen instanser, der effektivt overvåger, om retningslinjerne bliver overholdt. I praksis er det derfor en fuldstændig frivillig ordning, som producenterne intet incitament har til at efterleve,« siger Sarah Strunge Albertsen fra NOAH.

Pernille Hartington, der er projektleder i Coop, medgiver, at RSPO-standarden stadig kan forbedres, men mener, at det er det bedste, detailhandlen kan gøre i dag:

»I Coop kræver vi af vores leverandører, at den palmeolie, der ender i vores produkter, stammer fra en plantage, der er drevet fornuftigt og ikke på nedhugget eller afbrændt skovareal. Jeg er enig med NOAH i, at udviklingen af RSPO går for langsomt, men anerkender man, at der eksisterer et behov for palmeolie, så er løsningen ikke at forkaste dét initiativ, der i det mindste prøver at løse problemet.«

Hvad skal jeg vælge?

Hvis man helt udfaser produkter med palmeolie, bliver olien erstattet af noget tilsvarende – eller endnu dårligere for miljøet.

Ifølge NOAH skal vi derfor i stedet bremse vores forbrug:

»Det er en dårlig løsning at bruge palmeolie, certificeret eller ej, men vi skal heller ikke erstatte det med andre vegetabilske olier. I stedet skal vi forbruge mindre og acceptere, at der så er nogle produkter, vi må undvære,« siger Sarah Strunge Albertsen.

Vi skal være selektive med palmeolie

Coop mener ikke, at det er realistisk at stoppe forbruget af palmeolie:

»Vi skal selvfølgelig være selektive med, hvor vi anvender palmeolie, det er vi også i Coop, hvor anvendelsen er faldet med 30 procent. Men palmeolie er verdens mest effektive produkt til fedtstoffer, og vi synes, det er naivt at mene, at det fuldstændig kan udfases uden at skulle erstattes af noget andet, der også vil lægge beslag på jordens ressourcer. Derfor vil det allerbedste være, hvis man rent faktisk kan sikre sig, at produktionen foregår ordentligt og på jord, hvor klimaet ikke trues, og hvor mennesker har ordentlige levevilkår,« siger Pernille Hartington.

Næste skridt

Et nyt initiativ, RSPO Next, forsøger at adressere nogle af de forhold, RSPO er blevet kritiseret for, og vil forhåbentlig være med til at rykke industrien i en mere bæredygtig retning.