salt

Vi er skabt til at nyde salt

Salt er essentielt for kroppen, og måske netop derfor vil børn på 2-3 år gerne have fingre i saltet.

Vi søger kilder til salt, så snart vi kan gå og bevæge os rundt ved egen hjælp

Når et 2-3-års barn sidder med fingrene i saltkarret og lægger et par glinsende saltkrystaller på tungen, er der ikke noget galt hverken med barnet eller saltet. Børn, der er forbi babystadiet, kan rigtig godt lide salt, men lysten til salt kommer senere end lysten til sukker.

Naturen har programmeret os til at kunne lide smagen af salt. Og det ser ud til at være naturens strategi med os, at vi søger kilder til salt, så snart vi er kommet op på benene og i princippet kan bevæge os rundt i naturen ved egen hjælp og finde føde.

Salt er essentielt for kroppen

Helene Hausner er forsker i smagspræferencer og skrev i 2008 en ph.d.-afhandling om, hvilke præferencer vi viser tidligt i livet. Vi er født med præference for det søde og energirige, og derfor labber vi lykkeligt mælken i os, mens vi er spæde. Ellers ville vi nemlig dø af sult. Salt er også essentielt for kroppen, måske derfor er vi også udstyret med kærlighed til salt.

Salt i stedet for køleskab

Før vi fik køleskabene og dybfryserne, måtte vi salte og tørre kød og fisk, for at det kunne holde sig. Vores smagsunivers er derfor blevet salt, salt og atter salt.

Samtidig med at vi har en medfødt genetisk forkærlighed for salt, har vi i vores kultur med den megen saltning og tørring gennem tiderne opbygget en præference for salt, som gør os til endnu større saltnydere, end naturen har programmeret os til at være.

»Videnskabsfolk har ikke været enige om, hvorvidt præferencen for salt er medfødt på samme måde som sukker, men flere og flere tilslutter sig, at præferencen for salt er medfødt, fordi salt er essentielt for, at kroppen kan holde væskebalancen i orden,« siger Helene Hausner.

Vi har både medfødte og kulturelle smagspræferancer

Alle spædbørn i hele verden er født til at elske sukker og dermed modermælk, og det samme ser ud til at gælde for salt. Andre smagspræferencer er kulturelle. Hver kultur har dominerende smagspræferencer, som gør, at vi vænner os til at spise mere og mere af noget særligt. Japanerne værdsætter smagen af tofu, som ligger dybt i deres madkultur, og danskere har det rigtig godt med smagen af mælk og rugbrød.

Salt kan trappes ned, men det er svært

Vi kan bruge børns kærlighed til salt ved at drysse en smule på de kogte grøntsager, så spiser børnene dem med større glæde, og det er der ikke noget i vejen med, fortæller Helene Hausner.

»Problemet med salt er, at hvis vi trapper vores forbrug af salt op, har vi svært ved at trappe det ned igen, men det kan lade sig gøre. Jeg gjorde selv min kost smagsneutral, mens jeg ventede mit første barn. Det lykkedes i løbet af et halvt år og virker stadig her flere år efter.«