Vi bliver sundere og mere demokratiske af at mødes med andre

Danmark er en nation af fællesskaber. Fodboldklubber, friluftsforeninger og faglige forbund, for bare at nævne nogle stykker. Nogle af fællesskaberne tæller flere tusinder, endda millioner, mens andre tæller få, men fælles for både de store og de små fællesskaber er, at de har væsentlig betydning for os som mennesker og vores samfund som helhed.

Ifølge Røde Kors savner næsten en tredjedel af os fællesskaber i vores hverdag, mens en analyse fra Folkebevægelsen mod Ensomhed viser, at 1 ud af 8 viser tegn på svær ensomhed. Og fællesskaberne er netop vigtige for, at vi føler os som en del af noget større og ikke går til i ensomhed, forklarer Torben Stenstrup, der er partner og foreningsudvikler hos Foreningsudviklerne samt forfatter til flere bøger om foreninger. Det er også i fællesskaberne, at vi får mulighed for at finde vores eget ståsted blandt andre, fortsætter han:

»Fællesskaber handler tit om positioner, hvordan vi står i forhold til hinanden, så det handler altså også om at finde sin plads. Desuden er fællesskaberne vigtige, fordi de forpligter.«

»Uden fællesskaberne risikerer vi at skabe ekkokamre«

Torben Stenstrup, parner og foreningsudvikler hos Foreningsudviklerne

I Danmark er det vigtigt, at vi kan finde ud af at begå os i både store og små fællesskaber. Fællesskaberne er nemlig en grundsten i velfærdssamfundet, og siden andelsbevægelsens fødsel i 1866 har vi haft en fælles forståelse af, at vi løfter bedre i flok.

»Når vi mødes og taler sammen, spejler vi os i hinanden. Vi får indsigt og bliver klogere på, hvordan hinanden tænker. Det er vigtigt for at understøtte demokratiet og samhørigheden i samfundet. Uden fællesskaberne risikerer vi at skabe ekkokamre, « siger Torben Stenstrup.

Ekkokamre opstår, når vi udelukkende er sammen med andre, der mener det samme som os. I ekkokamrene bliver vi hele tiden bekræftet i vores holdninger og får aldrig nye perspektiver. Det kan føre til, at vores samfund bliver splittet mellem dem, der mener ét, og dem, der mener noget andet.

Find dit fællesskab i Cooptober

Mere end 200 Coop-butikker åbner i oktober for en bred vifte af arrangementer for medlemmer og kunder for at sætte fokus på, hvor vigtigt det er for en by og et lokalområde at skabe fællesskaber. Det er de frivillige i butikkernes bestyrelser, der sammen med butikken står bag lige netop det arrangement, der er i din lokale butik. Besøg cooptober.dk eller kig ned i din lokale butik og find ud af, om den har et Cooptober-arrangement på plakaten.

Supermarkedet er samlingspunkt for fællesskabet

Fællesskaberne dyrker vi både privat, for eksempel med hækleklubber og fællesmiddage, men også igennem foreninger, så som håndboldklubber og brugsforeninger. Sidstnævnte har et stort potentiale for at skabe sammenhængskræft i et lokalsamfund – særligt i de mindre byer, hvor fællesskaberne er under pres, fordi flere og flere forlader dem til fordel for storbyerne. Affolkningen betyder blandt andet, at flere brugsforeninger været nødt til at dreje nøglen om, mens mange kæmper en hård kamp for at få økonomien til at hænge sammen.

Brugsforeningen kan ellers være et vigtigt samlingspunkt for fællesskabet, påpeger Torben Stenstrup:

»Det er vigtigt med en facilitator for at skabe tværgående samtaler, og her har Coop og brugsforeningerne en troværdighed og en legitimitet, der kan få folk til at mødes om fælles sager. Coop sælger ikke bare varer, men det glemmer folk tit,« siger Torben Stenstrup.

Mød nogle af fællesskaberne i Coop

Baglæns gåtur mod mobning

I Ry samlede Brugsforeningen TRYG i omegnen af 100 mennesker på en ellers regnfuld lørdag, og sammen gik flokken 2 km gennem byen – baglæns. Budskabet var, at de ville vende ryggen til mobning. Forrest – eller skulle man sige bagerst – gik frontløberen og influenceren Nicolai Aagaard, der kæmper for at stoppe mobning. Brugsforeningen donerede 5000 kr. plus 10 kr. pr. deltager til Nicolai Aagaards indsamling mod mobning gennem Red Barnet. De deltagere, der trodsede regnen og begav sig baglæns ud på ruten, var altså alle med til at gøre en lille forskel for at stoppe mobning.

Streetart på Nørrebro

Bestyrelsen hos Kvickly Nørrebro var trætte af, at den lille gyde bag butikken var så grim og grå. Derfor rakte de ud til den lokale skole og børnehave, og sammen med to graffitikunstnere fik børnene og de unge fremtryllet farverige insekter på flere af gydens mure. Arrangementet på tværs af butik, lokale børn og kunstnere var ifølge bestyrelsen en kæmpe succes, og drømmen var at fortsætte med at forskønne gyden. Desværre blev graffitikunsten malet over kort tid efter arrangementet, og projektet blev sat på pause. ”Ikke alt er i vores hænder på Nørrebro”, siger Masti Jutka, bestyrelsesmedlem i Kvickly Nørrebro. Men drømmen om en smukkere gyde lever stadig.

Papirblomster i Ry

I Brugsforeningen TRYG i Ry ville de gerne invitere flere yngre ind i fællesskabet. Derfor lavede de en række arrangementer op mod jul under navnet bæredygtige julesysler. Ét af arrangementerne handlede om at skabe papirblomster, også kaldt evighedsblomster. En workshopholder styrede slagets gang, mens blomsterne langsomt foldede sig ud. Der var stor interesse for de bæredygtige julesysler, som ifølge Lena Askjær fra Brugsforeningen TRYG var mange overraskede over, at foreningen også dannede ramme for den slags fællesskaber.

Fællesmiddag for lokalområdet

I SuperBrugsen på Albanigade i Odense ville de gerne være med til at styrke lokalområdet. I Samarbejde med en lokal café inviterede de derfor områdets beboere til fællesspisning med henblik på sammen at finde konkrete forslag til, hvordan lokalområdet kunne gøres mere spændende og rart at bo i. Interessen for arrangementet var stort, og ifølge bestyrelsesmedlem Kirsten Skøtt blev pladserne revet væk. Under fællesmiddagen kom der mange gode forslag på bordet, f.eks. om en velkomstpakke til nye beboerne med ting fra lokale butikker og afholdelsen af et asfaltbal – altså dans på vejen. Ifølge Kirsten Skøtt er det ikke sidste gang, SuperBrugsen i Albanigade kommer til at facilitere den slags borgerinddragelse. Butikken afholder bl.a. også byvandringer og halloweenarrangementer.

Dagli’Stue-koncerter i Dagli’Brugsen Bårse

Siden foråret har Dagli’Brugsen i Bårse budt indenfor til det, de kalder Dagli’Stue-koncerter i loftlageret i uddeler René Pedersens egen bolig, som befinder sig lige oven på butikken. René Pedersen ville gerne sætte endnu mere fokus på butikken og gøre den til et samlingssted, og med koncerterne formår han både at samle folk fra lokalsamfundet og andre omkringliggende byer. Musikerne er tit fra området, og maden stammer fra den lokale smørrebrødsforretning. Indtjeningen fra øl, kaffe og sodavand går til foreningskassen, så der kan laves endnu flere aktiviteter. Til koncerterne er der både plads til at nyde musikken og tale sammen om stort og småt. Som uddeler i en brugsforening ser René Pedersen det både som sin pligt at samle og knytte bånd til de lokale, men koncerterne er også en del af en overlevelsesstrategi. For uden loyale kunder i butikken kan foreningen slet ikke bestå.

Foreninger spiller en vigtig rolle for fællesskaber

Helt lavpraktisk er dagligvarebutikken et vigtigt mødested i en mindre by, understreger Helene Simoni Thorup:

»Det tager gerne en halv time at købe en liter mælk, fordi man hurtigt får en snak med mindst tre andre fra lokalsamfundet. Et godt lokalt fællesskab er også et sted, hvor man hilser på hinanden, kommer hinanden ved og derfor gør noget sammen med dem, man bor med, for at gøre det til et endnu bedre sted at bo.«

Det er ikke kun brugsforeninger, men alle former for foreninger, der spiller en særlig rolle for fællesskabet. Det vidner selve ordet »forening« om, fortæller Helene Simoni Thorup:

»Forening kommer af ordene »før enighed« og er historisk set et sted, hvor man samlede sig og fandt fælles fodslag. Det bygger på tanken om, at når vi mødes og lytter til hinanden, får vi større forståelse for hinanden og kan derved bedre trække på samme hammel og finde løsninger, der kommer flest muligt til gode, fremfor at stritte i alle mulige retninger.«

Vi bliver sundere af frivillige fællesskaber

I Danmark findes ifølge Center For Frivilligt Socialt Arbejde 83.000 foreninger i Danmark, der er drevet af frivillige kræfter. At foreningerne er frivilligt drevet er bestemt ikke uden betydning. Det bringer troværdighed ind i fællesskabet og giver en følelse af medejerskab hos medlemmerne, forklarer Torben Stenstrup.

»Men,« fortsætter han, »det kan også skabe en del støj, fordi der kan være mere forvirring om, hvem der bestemmer, hvem der tager risikoen, og hvem der har det sidste ord. Det giver nogle interessante dynamikker og betyder ofte, at folk engagerer sig mere, men det kan også skabe flere konflikter.«

»Vi har et behov for at bidrage og selv være med til at skabe det samfund, vi drømmer om«

Helene Simoni Thorup, formand for Landsbyfællesskabet og Storring-Stjær Borgerforening

Det styrker desuden den mentale sundhed at være en del foreningsfællesskab og gøre noget sammen med og for andre. Det viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed. Er du for eksempel en del af et foreningsfællesskab med ugentlige aktiviteter, er der 75 procent større sandsynlighed for, at du har en høj mental sundhed sammenlignet med dem, der ikke er en del af et fællesskab.

Vi bliver altså både gladere og sundere af at gøre noget for andre. Og ifølge Helene Simoni Thorup handler vores frivillige engagement ind i foreningsfællesskaberne også om, at vi gerne vil gøre en forskel:

»Jeg tror, vi har et behov for at bidrage og selv være med til at skabe det samfund, vi drømmer om, og det foregår via fællesskaber. Rigtig mange steder er det det lokale foreningsdanmark, der kan sætte rammerne og give handlekræft,« siger hun.