Tør du mærke din sult? Så kan du blive bedre til at sige nej

Vi mennesker er ikke designet til at have fri adgang til mad hele tiden, derfor kan vi ikke modstå kagen i møderummet.

Kagen er svær at modstå, det bliver lettere, hvis vi ikke frygter, at vi bliver sultne senere, og vi kan lære at slappe af over for sult.

Sult er som en benzinmåler

Sult melder sig som benzinmåleren på en bil. Den stiger og falder et par gange og minder dig om, at det snart er tid at finde et sted, hvor du kan tanke op, men den varsler ikke, at motorstoppet er lige rundt om hjørnet.

»Sult er som en bølge, der kommer og går. Hvis man tør lade være med at give efter for den, kan den ignoreres indtil det tidspunkt, man for eksempel sætter sig til aftensmaden, og maden vil smage endnu bedre, fordi man har givet plads til sin sult,« siger psykolog Kamilla Lange, der har skrevet bogen: ”Vind kampen mod vægten.”

Vi er ikke designet til at have fri adgang til mad

Kamilla Lange forklarer, at vi mennesker er designet til at spise, når den sparsomme mad endelig er der. Vi er ikke designet til et overflødighedshorn af mad, hvor vi må mobilisere vores vilje for at lade være med at spise. 

Derfor bliver fortidsmenneskets bud, ”spis når du kan”, til et "spis konstant", og mange af os får problemer med overspisning og overvægt. Vi indfører måske kure, kostregimer og restriktioner i vores liv for at regulere, hvor meget vi spiser, men ofte skaber det bare en større spiseimpuls. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

madlyst giver skyld og skam

Mad bliver endnu mere interessant, fordi den er forbudt, og lysten til mad bliver forbundet med skyld og skam. Her har vi brug for at lære vores sult og fordøjelsesmekanisme at kende, så vi lærer at slappe af over for kagen på bordet i mødelokalet. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

 

Du får lettere ved at takke nej, hvis du tør mærke din sult

Det bliver nemmere at lade kagen stå, selvom den sender fristende signaler fra fadet på mødebordet, hvis vi tør mærke vores egen sult, forklarer Kamilla Lange.

»Måske er du vant til at række ud efter den med tanke for, at du nok ikke får noget at spise de næste 2 timer. Nu kan du lade den stå, fordi du ved, at om en halv time er mødet slut, og du kan spise noget, du selv vælger, hvis du stadig er sulten. Du bliver mere fri, og det er dit valg,« siger Kamilla Lange.

Småspisning giver vægtproblemer

Kamilla Lange har en øvelse, hun bruger til klienter, der småspiser mange gange i løbet af en dag og får vægtproblemer. Mange har ikke registreret, om de overhovedet har været sultne. Til gengæld laver de ofte aftaler med sig selv om, at de for eksempel om 2 timer gerne må spise igen. Øvelsen giver dem indblik i, hvordan det er at være sulten, og hvad der sker med dem, når de er det.

Spring et måltid over

Hvis du vil prøve Kamilla Langes øvelse, skal du en enkelt dag springe et måltid over. Spis morgenmad som du plejer, men spis ikke igen før dit aftensmåltid. Øvelsen fortæller dig, hvordan det er at være sulten, og giver dig erfaring i det, i stedet for at du måske forestiller dig sult som noget meget ubehageligt.

Lav en 0-10-skala og registrer dit ubehag

Lav din egen 0-10-skala for graden af ubehag, mens du er sulten. 0 er intet ubehag, 10 er det mest ubehagelige, og så udfylder du selv skalaen med grader af ubehag. 10 kan være en rodbehandling eller et slemt migræneanfald. 0 kan være at ligge i sin seng om morgenen, 3 kan være uoverensstemmelser derhjemme, og 6 kan være en ubehagelig samtale på jobbet.

Skriv sultnoter hver time 

Hver time tager du skalaen frem og noterer, hvilket trin på skalaen dit ubehag svarer til. Bagefter ser du på dine noteringer og evaluerer, hvad du har lært om sult.

Ofte viser det sig, at vi forestiller os en eftermiddags sult som langt værre, end den er i virkeligheden. Det kan gøre os mindre optagede af, at vi for alt i verden skal undgå at føle sult. Øvelsen er god til at fortælle, at sult behøver vi ikke at være bange for.