Tjek din hund eller kat for kræft

Unormal hævelse eller knude i huden

Hvert tredje tilfælde af kræft blandt hunde og katte i Danmark skyldes kræft i huden. Knuder kan skyldes mange andre ting end kræft og kan være svære at opdage, hvis dyret eksempelvis har tyk pels eller mange folder i huden. Alligevel opfordrer professor fra Universitetshospitalet for Familiedyr ved Københavns Universitet, Annemarie Kristensen, til at holde godt øje med sin firbenede ven: »Det farligste, man kan sige, er: ”vent og se”, for jo større en ondartet knude bliver, jo sværere bliver den at behandle. Hvis du stryger dit kæledyr på pelsen og mærker en unormal hævelse, som enten ikke forsvinder eller begynder at vokse i størrelse, skal du derfor altid gå til dyrlægen,« siger hun.

Sår, der ikke vil hele

Hunde og katte, der leger, slås og kommer til skade, er ikke noget særsyn, og derfor er det normalt at finde sår og skrammer på sin hund eller kat. Men opdager du et sår, der ikke vil hele, og som forbliver stort set uforandret over længere tid, skal du reagere. Sår, der ikke vil hele, kan nemlig også være et tegn på kræft, og de kan opstå overalt på hunden eller kattens krop, herunder i mundhulen og mellem tæerne.

Vægttab

Ligger dit kæledyr til den tunge side? Når der er tale om kræft blandt hunde og katte, er det vigtigt også at holde øje med dyrets vægt. Et pludseligt vægttab hos et dyr, der ellers har været vægtstabilt igennem flere år, kan nemlig betyde, at noget er galt. Begynder din hund eller kat at smide kiloene, er det en god idé at få det undersøgt hos dyrlægen. »Pludseligt vægttab kan skyldes mange ting, eksempelvis sukkersyge, leversygdom eller en sygdom i nyrerne, men uanset hvad, så skal det undersøges,« siger Annemarie Kristensen.

Dårlig appetit

Er madskålen stadig fyldt flere timer efter, du serverede Fidos livret i den? Så kan også det være et tegn på, at noget er galt. »I forbindelse med eksempelvis lymfekræft kan kalkniveauet stige i dyrets krop, og så vil dyret blive meget skidt tilpas,« forklarer Annemarie Kristensen. Kvalme og nedsat appetit kan også skyldes tarmkræft og kræft andre steder i kroppen, så begynder dit kæledyr at spise mindre end normalt, bør du gå til dyrlægen.

Vedvarende opkastninger eller diarré

Hvis din firbenede ven får det dårligt over længere tid, kan det være tegn på kræft i blandt andet mave-tarm-kanalen. Særligt hos katte kan lymfekræft optræde diffust i hele tarmen og vise sig ved voldsomme knuder i tarmen, som resulterer i opkastninger og diarré. Er du katteejer, så husk på, at det er normalt for katte at kaste op med jævne mellemrum, når hårbollerne skal ud af systemet. »Men hvis katten begynder at kaste mere op, end den plejer, skal man være på vagt og tage til dyrlægen,« siger Annemarie Kristensen.

Besvær med at spise

Kræft kan også vise sig ved, at din hund eller kat får besvær med at synke. Det kan blandt andet skyldes en svulst i mundhulen, en knude, der trykker på spiserøret, eller kræft i kæbeknoglerne, som kan gå hen og gøre så ondt, at din hund eller kat helt nægter at spise. Får maden lov at ligge i madskålen over længere tid, bør du derfor få dit kæledyr undersøgt. Besværet med at spise og synke kan også skyldes dårlige tænder.

Blødning eller udflåd fra kropsåbninger

Hvis dit kæledyr pludselig begynder at have unormale blødninger eller udflåd fra eksempelvis næsen eller kønsorganerne, er det et tegn på, at noget ikke er, som det skal være. En kræftsvulst i næsehulen vil typisk afsløre sig selv ved, at din hund eller kat pludselig begynder at få næseblod, men blødninger kan også opstå spontant i huden på andre steder af kroppen. »Det er, fordi nogle kræftformer påvirker koagulationssystemet, blodets evne til at størkne, og det kan så give symptomer i form af blødninger,« forklarer Annemarie Kristensen. Andre symptomer kan hos hunhunde og hunkatte vise sig ved udflåd fra skeden, som både kan være tegn på livmoderbetændelse og kræft.

Ubehagelig lugt fra dyret

Oplever du en grim lugt fra din hund eller kat, som varer ved? Når nogle dyr får kræft, for eksempel i mundhulen, kan der komme betændelse omkring det sted, hvor kræften er. Det resulterer i en masse bakterier i det område, som producerer stoffer, der lugter grimt. Derfor kan dyret lugte sødligt og råddent fra mundhulen, hvis det er der, kræften sidder. Lugten kan også opstå, hvis en kræftsyg hund eller kat får sår i huden, der går betændelse i. »På den måde kan lugten afsløre tegn på sygdom, før man selv opdager, at der er noget galt,« siger Annemarie Kristensen.

Besvær med at trække vejret, urinere eller komme af med afføring

De fleste af os kender godt den ubehagelige følelse, vi får i maven, når vi har overspist af julebuffeten og ikke rigtig kan komme på toilettet efterfølgende. Men det er ikke kun os mennesker, der presser og presser. Også hunde og katte kan have besvær med at komme ordentligt på toilettet, og i nogle tilfælde kan det skyldes, at der sidder kræftsvulster og blokerer for afføringen i endetarmen. Det samme kan ske i lungerne og brysthulen og i blæren og urinvejene, som gør, at passagen bliver indsnævret og vejrtrækning og vandladning bliver uregelmæssig.

Nedsat lyst til motion eller nedsat udholdenhed

En tur med hunden i parken kan godt gå hen og blive lang, hvis dyret konstant lægger sig ned og nægter at gå. I nogle tilfælde skyldes det ikke en tvær og ugidelig hund, men derimod kræft. En svulst i lungerne eller brysthulen kan give dit kæledyr besvær med at trække vejret, og så vil aktivitetsniveauet dale. Det kan også være, fordi kræft i eksempelvis knoglemarven har resulteret i en lav blodprocent, der kan gøre dyret træt.

Vedvarende stivhed eller halthed

Et tilsyneladende sundt kæledyr, der pludselig begynder at halte, skal tages seriøst. Nogle kræftsvulster sætter sig nemlig omkring leddene eller får immunsystemet til at angribe leddene, så dyret får smerter og besvær med at gå. I sådanne tilfælde kan man ikke altid se en svulst, og derfor er det vigtigt at holde øje med dyret, påpeger Annemarie Kristensen: »Hunden eller katten kan begynde at halte længe før, man overhovedet kan se kræftsvulsten. Er man i tvivl om, hvorvidt noget er galt, er bedre at gå til dyrlægen én gang for meget end én gang for lidt,« siger hun.