Solstrålehistorier: Solen fascinerer og skaber smukke øjeblikke

Solen giver håb, taknemmelig og smukke oplevelser. Mød morgenbaderen, naturfotografen og hundelufteren, der nyder solens evige op- og nedture

Karen Sophie Lerhard, 51 år, madmentor, sundhedsrådgiver og salgschef, Hellerup. 

 »Morgenlyset minder om nye muligheder og håb.« 

 »Når solen står op over horisonten, føles det, som om vi bader i solopgangen. Det er kombinationen af fællesskab, natur og sol, der gør, at jeg aldrig kommer hjem fra Øresund og tænker: »Det skulle jeg ikke havde gjort«. Selv hvis himlen er dækket er skyer, og det står ned med slagregn. Det kan måske lyde en smule Gajolpakke-agtigt, men for mig gør det en kæmpe forskel at vide, at solen altid er der. Også selvom den er camoufleret i uvejr.

Solen står op hver eneste morgen på fuldstændig samme måde, men solopgangene er aldrig ens. Det kan ikke blive trivielt. Da jeg var yngre, undrede jeg mig over, hvorfor voksne mennesker kunne falde i svime over en fugl eller månen, men i dag sætter jeg selv stor pris på naturen. Den giver mig vitalitet og tryghed, så jeg har det godt. For mig handler det om at være i kontakt med naturen, jeg er omgivet af, og som er lige uden for mine vinduer. Hver eneste morgen bliver jeg betaget af dens storhed.

I en hverdag, hvor store dele af mit liv er skemalagt og kontrolleret, minder solen mig om, at der er noget større end mig, som jeg ikke kan kontrollere. Uanset hvad der sker i mit liv, kan jeg regne med, at solen står op. Jeg er så heldig at vågne op til solopgangen over Øresund hver eneste morgen. Når lyset fra solen vælter ind gennem vinduerne i mit hjem, skal jeg bare åbne øjnene, tage imod og sige tak. For mig er solopgangen en manifestering af, at der er en ny dag med nye muligheder, chancer og håb. Der er noget enormt håbefuldt over, at solen står op hver morgen.«

Claus Oxholm, 47 år, vinhandler, Køge.

»Solens lys vinder over månens melankoli.« 

»Det er meditativt for mig at se solnedgangen i mit eget selskab. Især fordi jeg har et arbejde, hvor jeg er social og taler utroligt meget. Jeg kan trække mig lidt tilbage, nyde scenariet og se billedet udfolde sig, mens solen forsvinder bag horisonten. Det kan være en hel renselse for mig. Solopgangen er et vildt smukt billede, og billedet er aldrig det samme. Konturerne og farverne kan være vidt forskellige. Jeg nyder solen ligeså meget i København eller på Lolland, hvor vi har sommerhus, som jeg gør blandt vinmarkerne i Toscana. I Danmark kan solen have et køligt skær, og i de sydlige lande er farverne meget varme.

Solen har draget mig, siden jeg var helt lille. Vi var en flok børn, der voksede op ved vand og skov, så vi har været mere ude i naturen end indenfor. For os var naturen en legeplads. Jeg tror på, at vi alle indeholder sol og måne. Solen er lyset, og månen er melankolien i os. Når jeg ser på solen, bliver den en refleksion af mig selv lige så vel som månen. Det fede er, at solens lys altid vinder over månens melankoli. Det er livsbekræftende.

Jeg samler ikke på øjeblikke med solopgange eller solnedgange. For mig handler det om at nyde en solopgang i nuet og blive forundret over den. Solen er mageløs stor og uforudsigelig. Alting er vanvittigt forudsigeligt i det samfund, vi lever i nu. Alt bliver gjort op i regneark, og maskiner kan forudsige alt, men solens bevægelse over himlen er umulig at forudsige. Det er næsten et forskelligt billede hver gang.Jeg bliver overrasket over solens storhed hver gang, og jeg tror, det er sundt at blive overrasket.«

Ingrid Grünewaldt, 76 år, pensionist og fotoentusiast, Ølstykke. 

»Det kan være hårdt at stå tidligt op, men solopgangen er det hele værd.« 

»Jeg husker særligt en solopgang. Sammen med en af de andre fotografer tog jeg ud til Møns Klint for at fotografere solopgangen. Vi stod meget tidligt op, så vi kunne nå at finde det rigtige sted og indstille vores kameraer, inden solen steg op over horisonten. Fuglene, der lå helt stille på vandet, begyndte pludselig at give lyd fra sig, da solen tittede frem. Der var en helt fantastisk stemning. Det er ikke altid så spændende, når jeg skal mægtigt tidligt op, men det er kun lige, indtil jeg er kommet ud i naturen og oplever solopgangen. Så er det en helt fantastisk følelse at være ude så tidligt og se solen lyset omgivelserne op. De syn indprenter sig hos mig.

Jeg blev medlem af Ølstykke Fotoklub for omkring 20 år siden, og en gang om året tager vi på fotoweekend. Vi har været forskellige steder i Danmark og et par gange i Sverige. Der er tradition for, at vi fotograferer både solopgang og solnedgang, hvis vejret tillader det. Vi finder et godt sted, hvor vi tager hen og forsøger at få nogle gode billeder. Det er altid spændende at se, hvad der kommer ud af arbejdet. Jeg tager mange billeder og håber på at komme hjem med noget, der kan bruges. Som regel er der 2-3 stykker, som er hæderlige, og med resten siger man »nå ja«.

Der er det fineste lys om morgenen og om aftenen, lige inden det bliver helt mørkt. Det er noget helt andet end det flade lys midt på dagen. Himlen er særligt flot, når den er tilsløret af helt lette skyer, og de rammes af solens stråler. Det giver et fascinerende spil og et helt særligt lys, som kan være svært at fange på kameraet. Og så gælder det om at være det helt rigtige sted på det rigtige tidspunkt.«

Se, hvad vi ellers skriver om: #sol, #vejr og #natur