Smerter giver dårlig hukommelse

Næsten alle med kroniske smerter har dårlig hukommelse. Smerten virker distraherende på koncentrationen og blokerer den plads i hjernen, som hukommelsen skal bruge for at lagre oplysninger.
Kvinder bladrer i bog og kan intet huske

Personer med kroniske smerter har svært ved at huske, hvad de har læst eller hørt

Smerter kan gøre det svært at koncentrere sig

Forestil dig, at der sidder et heavy rock band inde i dit hoved. Og at de har skruet helt op for volumen. Samtidig står der en person ved siden af dig og siger noget vigtigt. Noget du skal huske.

Nogenlunde sådan kan det beskrives, når en person med meget slem hovedpine eller kraftige smerter et andet sted i kroppen skal koncentrere sig om at høre efter. Smerter kan gøre det svært overhovedet at koncentrere sig, og endnu sværere at huske hvad der er blevet sagt.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Smerter er en sanselig oplevelse

Næsten alle med kroniske smerter har dårlig hukommelse. Den svigtende koncentration er noget af årsagen. Men der er også en mere teknisk forklaring.

»Smerter er ikke en neutral sansning. Det er ikke som at se en rød plet et sted i ens synsfelt, som man bare kan se udenom. Smerter er en oplevelse, som er sanselig og følelsesladet. Hvis der ikke var følelser med, så ville det ikke være smerter, så ville vi kalde det en fornemmelse. Så det er selve følelsesladningen – følelsen af ubehaget og desperationen, som gør smerte til smerte,« fortæller Søren Frølich, som er psykolog på Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital og har mere end 40 års erfaring med at behandle smerter.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Døren til langtidshukommelsen er spærret

At smerte er en sansning betyder, at den kommer ind et bestemt sted i hjernen, hvor den påvirker vores følelsesregister. Faktisk er sansningen til stede i følelsesregistret og aktiverer vores stressrespons allerede før, impulsen dukker op i vores bevidsthed, og vi opdager, at det gør ondt.

Følelsescentret ligger klods op ad indgangen til langtidshukommelsen. Hvad der lagres her er blandt andet styret af vores følelser af lyst og ulyst. Og når følelsescentret er optaget af smerte og ulyst, så bliver der ikke lagret så meget.

De oplysninger, som kører rundt i korttidshukommelsen, bliver ikke gemt i langtidshukommelsen og dermed ikke husket. Fordi døren til langtidshukommelsen billedligt talt er spærret.

Mange er bange for, at de har fået en hjerneskade

»Det er ikke sådan, at man glemmer noget – det bliver simpelthen aldrig lagret. Og når så folk siger, kommer du på onsdag til mødet, og man svarer, ja det gør jeg. Så er det pist væk efter et par minutter. Når onsdag kommer, så kan du ikke engang huske, at du har fået beskeden,« forklarer Søren Frølich og tilføjer:

»Det er et meget stort problem for folk med kroniske smerter, for de er jo vant til, at oplysningerne bliver optaget i langtidshukommelsen. Det er de vant til. Pludselig kan de ikke huske noget, og det er ikke noget, de taler om. Mange bliver bange for, at de er ved at få en hjerneskade, eller at de er påvirkede af medicinen. Men som regel er det på grund af smerterne.«

Læs mere om