Skal man udskifte sine sølvfyldninger?

Hvad er amalgam?

Sølvfyldninger har været kendt til tandbehandling siden det 9. århundrede i Kina. Sølvamalgam har været udbredt siden midten af 1800-tallet. 

 

Selvom amalgam nogle gange kaldes sølvamalgam eller kviksølv, så består materialet af flere forskellige metaller: typisk 43-54% kviksølv, 20-35% sølv, ca. 10% kobber, 2% zink og en mængde tin. Der findes mange andre formler på markedet. Indtil 1980'erne var det såkaldte kobberamalgam med langt højere kviksølvandel udbredt. 

Hvor sikker er amalgam eller kviksølv i tænderne?

Sølvamalgam er et forholdsvis sikkert materiale til fyldninger i tænderne. Der findes ikke store undersøgelser, der med stærk evidens kan sige, at sølvfyldninger udgør et generelt problem for sundheden. Der findes mange undersøgelser, der viser, at kviksølv, når det ender i naturen, er et stort problem. Ender kviksølv i naturen, kan det ophobes i fisk og på den måde ende i mennesket, når vi indtager fisk til måltider. Her er kviksølv skadeligt.

Kviksølv i tænderne afgiver så lidt til kroppen, at forskere ikke entydigt kan konkludere, at sølvfyldninger udgør en sundhedsrisiko. 

Må man gerne få lavet et nyt hul med en sølvfyldning?

Ja, i pricippet må du gerne få lavet et hul i tænder med en sølvfyldning. Sundhedsstyrelsen opdaterede i 2017 retningslinjerne for, hvordan og hvornår man må lave sølvfyldninger i tænder i Danmark. 

Sølvamalgam må: 

• bruges i blivende kindtænder, hvor det er åbenbart, at fyldningen af sølvmateriale vil have bedre holdbarhed end fyldninger af andre materialer. Disse tilfælde er afgrænset til tandbehandlinger med manglende mulighed for tørlægning, vanskelig tilgængelighed af kavitet, specielt stor kavitet eller stor afstand til nabotand.
• IKKE bruges til børn under 15 år og af gravide eller ammende kvinder, medmindre tandlægen finder, at det er strengt nødvendigt på grundlag af patientens særlige medicinske behov. 
• Den amerikanske lægemiddelstyrelse er lidt mindre striks og anbefaler, at man ikke bruger sølvamalgam til børn under 6 år. 

Hvorfor bruger man næsten ikke kviksølv til fyldninger i tænderne mere?

I mere end 20 år har myndighederne forsøgt at mindske brugen af kviksølv ud fra et ønske om at mindske påvirkningen af miljøet. 

 

I Sverige har der i over 20 år været en begrænset tilladelse til at bruge kviksølv til tænderne, mens der i Norge som udgangspunkt at været et forbud mod at bruge amalgamfyldninger i mere end 10 år. Både i Sverige og Norge har det været ud fra et ønske om at mindske miljøpåvirkningen. 

 

Hvor kviksølv har været det bedste materiale til tandfyldninger siden omkring 1850, har plastikfyldninger siden 1990’erne været næsten lige så gode eller mindst lige så gode som sølvfyldninger. 

Kan det skade mennesket at have sølvfyldninger i tænderne?

En sølvfyldning består af en række metaller, hvor kviksølv er et af dem. Der er ikke tvivl om, at kviksølv er farligt, men kviksølv er kun en lille bestanddel af en “moderne” sølvfyldning. 

 

Kviksølv er et tungmetal, og det er ekstremt giftigt for både mennesker, dyr og planter. Stoffet akkumulerer, det vil sige ophobes, først og fremmest i hjernen og nyrerne og udskilles kun langsomt gennem urinen og afføring. Det fortæller blandt andet professor Morten Rykke fra Olso Universitet i Science Nordic. (Se dette link).

Kviksølv kan også påvirke fostre og forårsage langsommere udvikling og indlæring hos børn.

Flere undersøgelser har bevist, at amalgamfyldninger kan afgive dampe. Dampene optages i kroppen, når man trækker vejret. Den mængde stof, der optages, er langt under de grænser, der er sat for, hvornår kviksølv med dagens viden er sikker. 

En enkelt undersøgelse har vist, at folk, der fik fjernet deres sølvfyldninger, havde en lidt bedre helbredstilstand. Undersøgelsen omfattede dog kun 40 mennesker, der alle selv, inden de fik fjernet deres sølvfyldninger, var overbevist om, at sølvfyldningerne var problematiske. 

Sammenligner man befolkninger, hvor der i gennemsnit er mange sølvfyldninger med befolkninger, hvor der er få sølvfyldninger, er der intet, der kan påvise, at amalgam er årsag til sygdomme og helbredsproblemer. 

»Store grupper af mennesker, som har mange amalgamfyldninger, har ikke flere helbredsproblemer end grupper af mennesker, der har få eller ingen amalgamfyldninger,« siger Lars Björkman, der er leder af og forsker ved Bergens Universitets Bivirkningsgruppen for odontologiske biomaterialer til Science Nordic.

På baggrund af de seneste undersøgelser, som Lars Björkman har lavet på Bergens Universitet mener han, at man blandt andet skal undersøge sammenhængen mellem amalgamfyldninger og fosterkomplikationer. 

Hvad mener den danske Sundhedsstyrelse?

I seneste vurdering af amalgams farlighed for mennesker skriver Sundhedsstyrelsen: 



“Anvendelse af amalgam som fyldningsmateriale synes således at være forbundet med meget begrænsede sundhedsrisici. Samtidig tillader den eksisterende viden ikke nogen sikker afvejning af sundhedsmæssige risici over for andre alternative fyldningsmaterialer, hvorom der findes mindre fyldestgørende dokumentation.”

 

Konklusionen er altså - hvilket forskere i andre lande og de førende medicinske tidsskrifter også bakker op om - at der ikke findes undersøgelser, der med stærk evidens påviser, at amalgam er sundhedsskadeligt. Og at der til alternativer som plastikfyldninger er langt færre undersøgelser. 

Skal jeg have udskiftet mine eksisterende fyldninger af kviksølv?

Hvis dine eksisterende sølvfyldninger er i god stand, og der ikke er hul under dem, er der ingen grund til at få dem skiftet. At fjerne en god amalgamfyldning betyder, at du - uden at det er nødvendigt - skal have fjernet lidt af den sunde tand. 

 

Nogle mennesker oplever at amalgam påvirker dem i form af allergi. Det er metallerne i fyldningen, der kan give allergiske reaktioner, og oplever du, at kviksølv giver dig en allergisk reaktion, kan du i samråd med din læge og tandlæge beslutte, at du skal have skiftet dine sølvfyldninger.  



Enkelte afsnit er tilføjet artiklen 22. januar 2019.