affald

Skal jordbærbakkerne til genanvendelse?

Jordbær er sommerkærlighed på bakke. Men hvor skal bakken hen, når du har spist det sidste bær med sukker og fløde? Læs med og se, om du rammer den rigtige af de 10 affaldsfraktioner, vores affald skal sorteres i

Bakken er lavet af genbrugspap

De grå papbakker fyldt med røde, søde jordbær er nærmest symbolet på dansk sommer, når den er bedst. Jordbær er en rigtig sommerspise – og papbakkerne er den type emballage, du alleroftest får jordbær i, når sæsonen for alvor rammer vejboder og supermarkedernes grøntafdelinger.

Papbakkerne er lavet af genbrugspap. Typisk har pappet været brugt mere end 10 gange, inden det får liv som den grålige papmache, der bruges til både jordbærbakker og æggebakker – men hvad kan man gøre med bakken, når de sidste jordbær er sat til livs?

Sætter du bakken i vasken? Så kan den ikke umiddelbart genanvendes

Bakken kan i princippet indsamles sammen med dit andet papaffald – i hvert fald hvis pappet er tørt og uden masser af jordbærrester, lyder det fra Dansk Affaldsforening, hvor Niels Toftegaard er kommunikationschef:

»Papbakken kan blive til nyt pap, men det er vigtigt, at papbakken ikke er våd, og at der ikke er kvast en masse jordbær i bakken, hvis den skal bruges igen.«

Er papbakken våd, risikerer man, at bakken og resten af papaffaldet i containeren mugner. Er der rester af jordbær i bakken, betyder det også, at du må droppe tankerne om genanvendelse. Jordbærrester øger også risikoen for mug, skimmel og svampe – og så kan pappet ikke genanvendes.

Jordbærsæsonen bliver længere og længere

Danskerne elsker jordbær – og faktisk elsker vi jordbær så meget, at jordbæravlerne gennem de sidste 10 år har arbejdet målrettet på at forlænge sæsonen. Avlerne er begyndt at dyrke nye sorter, og nogle avlere har jordbær under dug, i tunneler på marken eller i drivhuse for at kunne levere friske jordbær til dig helt fra april til november.

Hvor mange jordbær spiser vi danskere så? Tjah, det er et godt spørgsmål. Der findes ikke en egentlig opgørelse over vores jordbærforbrug, men nonprofitorganisationen Matematikcenter, der tilbyder lektiecafeer over hele landet, har forsøgt at regne sig frem til svaret. Deres bud lyder:

Hver dansker spiser 5,2 bakke jordbær om året. Og det er, uanset om man er nyfødt eller 100 år gammel.

Arla kan i øvrigt mærke på flødesalget, om det er en god jordbærsæson. Jo bedre sæson, jo mere fløde og sødmælk køber danskerne i årets lyseste måneder.

Jordbær holder ikke længe, men du kan hjælpe holdbarheden på vej!

Jordbær holder kun ganske kort tid, fra de er plukket, til de begynder at mugne. En af forklaringerne er, at bær har et meget højt indhold af vand og sukker – to ting, skimmelsvampe er vilde med. Skimmelsvamp har dermed optimale betingelser for vækst.

En anden forklaring er, at bær kun er forsynet med et meget tyndt skind, hvilket giver ringe beskyttelse mod bakterie-, svampe- og insektangreb – modsat større frugter som for eksempel æbler, der ligefrem danner deres eget vokslag som beskyttelse mod de naturlige fjender.

Sæt jordbær i køleskabet, så forlænger du holdbarheden fra 1 dag til 2-4 døgn.

Øvrige kilder: GoCook by Coop og Dansk Gartneri