Se, hvor meget CO2 dine madvarer udleder

Sæson afgør, hvilke tomater der er mest klimavenlige

Danske tomater er altid bedre for klimaet end udenlandske, lyder en påstand ofte i klimadebatten. Men det er ikke helt korrekt. Danske tomater vil ofte være et dårligere valg for klimaet end tomater fra Spanien, forklarer Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop:

»I Danmark dyrkes tomater ofte i drivhus, hvor landmanden bruger lys og opvarmning for at sikre friske, saftige tomater hele sæsonen. Energiforbruget til lys og opvarmning er så stort, at en dansk tomat dyrket i drivhus – overordnet set – vil have en større klimabelastning end en tomat, der er dyrket på friland i Spanien og kørt med lastbil op til de danske supermarkeder.«

Agurker, salat, peberfrugter og andre danskproducerede grøntsager, der dyrkes i drivhus, vil derfor overordnet set også have en større klimabelastning end tilsvarende grøntsager, der er dyrket på friland i Sydeuropa.

En af forklaringerne på, at en tomat, der har tilbagelagt tusindvis af kilometer bag på en lastbil, er mere klimavenlig end en dansk tomat fra drivhus, er, at transporten udgør en langt mindre del af en vares samlede klimapåvirkning end selve produktionen:

»Produktionen af en fødevare udgør typisk op til 80 procent af fødevarens samlede belastning, transport 15 procent og emballagen det sidste. Derfor kan det være klimavenligere at transportere en vare langt – hvis du altså vil spise en frisk tomat i januar. Spiser du i stedet varer, der er produceret tæt på og efter sæson, så de ikke skal dyrkes i drivhus, er det mest klimavenligt,« forklarer Thomas Roland.

Kød fra ko og lam er værre end svin og kylling

Kødet på din tallerken har en langt større klimapåvirkning pr. kilo end grøntsager. Det skyldes blandt andet, at køer, svin og kyllinger spiser en masse mad, inden de bliver mad for os. Når køer har en stor klimabelastning, skyldes det, at køer i modsætning til svin er drøvtyggere, og drøvtygning er kendetegnet ved, at mad fordøjes i flere omgange, og de forskellige gæringsprocesser i koens forskellige maver producerer metan, som ræbes op. Metan er en langt mere potent klimagas end CO2.

Samtidig har det også en god del at sige for klimaudslippene, at kvæg bliver slagtefærdige meget senere end for eksempel kyllinger.

Den store klimabelastning fra køer er også grunden til, at for eksempel ost, der er en forarbejdet mejerivare, har en større klimabelastning end hakket svinekød, når man måler pr. kilo spiseklar fødevare.

Spis grøntsager og stop dit madspild, hvis du vil være klimavenlig

En stor del af danskernes klimabelastning fra maden kommer fra kødet og produkter, der stammer fra husdyr, for eksempel æg, mælk og ost.

»Vil man mindske sin klimabelastning, skal man spise mere frugt og grønt. Springer man helt kød over en dag eller to om ugen, er man godt på vej til at reducere CO2-udslippet fra maden,« siger Thomas Roland og fortæller, at Coops opdaterede madpyramide giver en god vejledning i, hvordan man kan spise både sundt og klimavenligt.

Så stor er klimabelastningen på enkelte fødevarer:

Tallene i listen er udregnet af Concito (klik for at se rapport) og Aarhus Universitet viser CO2-udledningen i kilo pr. 100 gram færdig fødevare.

Når du sammenligner tallene, så husk, at du ikke indtager eksempelvis samme mængde kartofler og ris til et aftensmåltid. Du indtager typisk 300 gram kartofler eller 80 gram ris. 

• Lammekød har et CO2-udslip på 2,14 kilo pr. 100 gram færdig madvare.
• Oksekød har et CO2-udslip på 1,39 kilo pr. 100 gram færdigt oksekød.
• Smør har et CO2-udslip på 1,06 kilo pr. 100 gram. Den store udledning skyldes, at smør er et produkt, der stammer fra køer, der i deres levetid har en høj udledning af klimagasser.
• Rejer (pillede og frosne) udleder 1,03 kilo CO2 pr. 100 gram. En stor del af klimabelastningen kommer fra nedfrysningen og den lange transport.
• Ost udleder 0,96 kilo CO2 pr. 100 gram. Ligesom med smør er forklaringen på den store udledning, at produktet stammer fra køer.
• Flødeost 0,66 kilo pr. 100 gram.
• Kylling 0,55 kilo pr. 100 gram.
• Fløde 0,53 kilo pr. 100 gram.
• Svinekød 0,46 kilo pr. 100 gram.
• Ris 0,33 kilo pr. 100 gram.
• Cremefraiche 0,31 kilo pr. 100 gram.
• Æg 0,2 kilo pr. 100 gram.
• Rapsolie udleder 0,18 kilo CO2 pr. 100 gram færdig olie. Det gør rapsolie til en langt mere klimavenlig vare at stege i, hvis man sammenligner med smør. Smagen er ikke taget i betragtning.
• Margarine 0,16 kilo CO2 pr. 100 gram
• Sild 0,13 kilo pr. 100 gram.
• Yoghurt 0,13 kilo pr. 100 gram.
• Letmælk 0,1 kilo pr. 100 gram.
• Sukker 0,1 kilo pr. 100 gram.
• Havregryn 0,08 kilo pr. 100 gram.
• Tomat og agurk: Danske tomater og agurker udleder i gennemsnit 0,08 kilo CO2 pr. 100 gram. Udenlandske har en udledning på 0,06 kilo, hvilket især skyldes, at der bruges kunstigt lys og opvarmning i store dele af den danske grøntsags-produktion en del af året.
• Rugbrød 0,08 kilo pr. 100 gram.
• Bananer 0,05 kilo pr. 100 gram.
• Æbler og pærer – fra import 0,04 kilo pr. 100 gram.
• Kartofler 0,02 kilo pr. 100 gram.