Redaktionen anbefaler
Smør til bagning, smør til stegning, smør til sovsen og på brødet. I Danmark er vi glade for smør til hverdag og til fest. Tusindvis af smørpakker glider ned af båndet i supermarkederne hver dag.
Når du har brugt det sidste smør til kager, stegning eller sovsen, er der kun folien tilbage. Selvom man skulle tro, at folie fra smørpakker skal til metalaffaldet, er det den forkerte skraldespand. Folien består nemlig af flere lag, og derfor skal folie fra smørpakker smides ud sammen med restaffaldet.
Køber du andet end den helt klassiske smørblok fra Thise eller den med Lurpak-mærket, kan en stor del eller hele emballagen ofte genanvendes. Emballagen til smørbare produkter kan ofte findes i to varianter:
I smørpakkerne findes også et lille stykke folie, der ligger oven på smørret, når du åbner pakken. Folien skal beskytte smørret, så det blandt andet ikke tager smag af omgivelserne, mens det står uåbnet. Det lille stykke folie skal som udgangspunkt smides ud som restaffald.