Sådan foregår en konkurs
Hvorfor går man konkurs?
Man går konkurs, fordi man i sit firma ikke har penge til at betale sine regninger, det vil sige, at man er insolvent.
Hvis det kun er nu og her, et firma mangler penge til at betale regningerne, og kreditorerne ikke kan vente med at få pengene, så kan firmaet gå konkurs.
Hvis firmaet kan lave en afdragsordning med kreditorerne, kan det undgå en konkurs. Hvis en afdragsordning ikke er mulig, vil firmaet derimod gå konkurs.
Hvornår går man konkurs – hvem bestemmer det?
Det er skifteretten, der bestemmer et firmas skæbne. Når man som virksomhed selv kan se, at man ikke kan betale sine regninger, eller hvis kreditorerne kan se, at de ikke får deres penge, går man til skifteretten og begærer enten rekonstruktion eller konkurs, og så kan der i grove træk ske 3 ting:
1. Tvangsakkord
Her udpeger skifteretten advokat og/eller revisor - såkaldte rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand, som skal gå ind og se på, hvor meget virksomheden kan betale tilbage af de regninger, den skylder.
Rekonstruktørerne har bemyndigelse til at lave en plan om at nedsætte gælden hos kreditorerne, så virksomheden kan holdes i gang. Kreditorerne kan ikke bagefter kræve resten af gælden tilbagebetalt.
Tvangsakkorden træder i kraft, når den er vedtaget af såvel virksomheden som kreditorerne. Bliver en tvangsakkord vedtaget, går virksomheden ikke konkurs.
2. Virksomhedsoverdragelse
Skifteretten udpeger også her rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand, som ser på, om noget af virksomheden er noget værd.
Hvis noget af virksomheden er det, bliver de dele solgt fra, så de levedygtige dele kommer i brug i en anden virksomhed eller en anden form. De dele af virksomheden, som ikke er noget værd, går populært sagt konkurs.
Hele virksomheden går dermed ikke konkurs, men den bliver opløst i andre former.
3. En regulær konkurs
Skifteretten udpeger en eller flere kuratorer, som kigger på, hvad der er af værdier og gæld i virksomheden. Når kuratoren har dannet sig et overblik over værdier og gæld, begynder han at betale gælden, indtil der ikke er flere værdier, og så lukker man virksomheden.
Sådan skal ejeren forholde sig
Ved en rekonstruktion, det vil sige tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse, er det fortsat virksomhedsejeren, der til daglig driver virksomheden. Men virksomhedsejeren må ikke foretage større investeringer eller betale andre regninger, end dem loven tillader.
Ved en konkurs gælder det, at virksomhedsejeren fratages retten til at agere på firmaets vegne. Men ejeren skal i alle 3 tilfælde stå til rådighed med oplysninger om drift og lignende, hvis han bliver bedt om dem.
Hvordan melder man en konkurs?
På nettet kan du finde formularer til at henvende dig til skifteretten, hvis dit firma skal begæres konkurs. Du kan finde formularerne her, hvor du også kan finde flere oplysninger om emnet.