Redaktionen anbefaler






Du kan skære 10 procent af udgifterne til brændstof væk alene ved at fylde nok luft i dækkene på bilen. Oplysningerne om dæktryk kan du finde i instruktionsbogen eller i på bagsiden af klappen ved brændstofdækslet.
Hver anden dansker har for lidt luft i dækkene, og det kan ses på brændstofregningen. Har man ikke det rigtige tryk i bilens dæk, kan regningen på benzin eller diesel ende mere end 10 procent højere end nødvendigt, viser en undersøgelse, som Trafikstyrelsen står bag.
Er dæktrykket i bilen for lavt, får dækkene en højere rullemodstand. Bilen skal altså bruge mere brændstof for at få dækkene til at trille på vejen.
Slidet på dækkene bliver også højere, hvis man ikke har luft nok i. Dækkene bliver slidt de forkerte steder, og hvis dæktrykket er 20 procent for lavt, reduceres dækkenes levetid målt i kilometer med 19 procent.
En bil med for lavt dæktryk bremser også dårligere. Har du 0,5 for lidt i dæktryk øges bremselængden med 6 meter, hvis du kører 80 km/t, viser en undersøgelse lavet af FDM.
Du bør tjekke dit dæktryk hver anden uge, så du altid er sikker på, at du kører med korrekt dæktryk.
Instruktionsbogen i din bil kan fortælle dig, hvor højt dæktrykket i din bil skal være. For personbiler ligger trykket typisk på 2,0-2,4 bar, men specielle dæk eller fælge kan betyde, at din bil skal have et andet dæktryk.
I nogle biler kan man finde oplysninger om det korrekte dæktryk på bagsiden af den lille låge, der åbner ind til brændstoftanken.
Har du fået monteret dæk i en anden størrelse eller på nogle nye fælge i en anden størrelse, kan det have betyning for det dæktryk, du skal køre med. Tjek derfor med en professionel, så du altid kører med den rigtige mængde luft i dækkene.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10