Politik i indkøbskurven: Sådan gennemskuer du, hvor varen kommer fra

I 80’erne fik apartheid os til at boykotte Shell, i 90’erne slukkede atomprøvesprængninger tørsten efter fransk vin, og i dag giver en amerikansk præsident mange lyst til at droppe vin og chokoladebarer fra over there. Men hvordan navigerer man som politisk forbruger i 2025, hvor det kan være svært at gennemskue, hvor varerne kommer fra? Og har det overhovedet en effekt at fravælge Kellogg’s og Coca-Cola?

Amerikanske varer 

Det er nemt nok at sige farvel til den frugtige californiske rødvin, hvis man er sur på en vis præsident, for en amerikansk vin er helt igennem amerikansk. Men så snart man får lyst til at slukke tørsten i noget læskende, begynder dilemmaerne at bruse som bobler i en sodavand. For godt nok er Coca-Cola et amerikansk mærke, men vanden tappes i Fredericia af ærkedanske Carlsberg, så går det ikke – også – ud over danske arbejdspladser, hvis man boykotter den? Og hvad med slik? Toblerone er jo ikke schweizisk længere, men ejet af et amerikansk firma, og køber man en Snickers, er kun to ud af syv ingredienser fra USA. Rammer man så i virkeligheden fattige bønder i lande, der intet har med Trump at gøre? 

Mere Trump, mindre USA

En undersøgelse fra Business Danmark viser, at 62 % af danskerne har fået mindre lyst til at købe amerikansk, siden Donald Trump blev præsident. Men står man foran supermarkedshylden med drømme om at fravælge varer fra Guds eget land eller undgå produkter med amerikanske ingredienser, kommer man på en svær opgave, for ofte er der ikke et entydigt svar på, hvor en vare kommer fra. I takt med større handel verdens lande imellem er der nemlig masser af produkter, hvor nogle ingredienser kommer fra ét land, andre fra et andet, og de sidste fra et tredje, fjerde og femte land. Samtidig er varen måske produceret færdig i et sjette land, og så skal den politiske forbruger for alvor stå sin prøve i forhold til at finde hoved og hale i, hvad der er produceret hvor, fortæller Dannie Kjeldgaard, professor og institutleder ved Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet.

Svære valg

”I gamle dage var det meget nemmere at forstå, hvor eksempelvis kaffe eller småkager kom fra. I dag er det blevet langt mere avanceret, fordi virksomheder er mere internationale og i større grad handler på tværs af landegrænser. Og det stiller højere krav til den almindelige forbruger, der kan have svært ved at gennemskue produktet fra produktion til hylde i supermarkedet.”

170
af varerne i Coops faste sortiment er importeret fra USA. Ud af i alt ca. 18.000 varer betyder det, at under 1 % af produkterne kommer fra Guds eget land. Det er primært vin, mandler, nødder og peanuts.

Det er ikke første gang, storpolitik har vakt den politiske forbruger i Danmark. I 80’erne undgik vi varer og virksomheder, der havde forbindelser til Sydafrikas apartheid-regime, vi har boykottet Shell, der ville sænke en boreplatform i Nordsøen, og droppet de franske vine, da Frankrig foretog atomprøvesprængninger på en fjern atol i Stillehavet. Og det er netop, hvad den politiske forbruger er: en forbruger, der gennem bevidste til- eller fravalg af varer forsøger at protestere mod produktionsforhold eller politiske forhold i andre lande. I en ny undersøgelse fra Sydbank kan man læse, at 15 % af danskerne slet ikke opfatter sig selv som politiske forbrugere, mens 33 % gør det i mindre grad, 32 % i nogen grad, og 11 % og 4 % opfatter sig selv som politiske forbrugere i hhv. høj og meget høj grad. Resten har svaret ’ved ikke’.
 

"Grundlæggende har vi brug for den her følelse af at være sammen om noget, og nu vil vi så gerne gøre oprør mod Donald Trump, fordi han agerer, som han gør."
Louise Byg Kongsholm, trendekspert og direktør i pej gruppen.

Virker boykot? 

Men har en boykot af amerikanske varer overhovedet en reel effekt? Det er tvivlsomt, fortæller professor og institutleder ved Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet Dannie Kjeldgaard. For i det store billede betyder det ikke meget for den amerikanske økonomi, hvad du putter i indkøbsvognen, når du går i Brugsen eller Kvickly. 
”Effekten af din boykot er indirekte og ikke noget, som nødvendigvis berører den amerikanske økonomi mærkbart. Det er mere symbolet i at fravælge en vare fra USA, som kan have en effekt i fremtiden. Når man som forbruger i et supermarked går uden om amerikanske varer, kan det være naivt at tro, at det betyder særlig meget på bundlinjen for amerikanske virksomheder. I stedet kan mange forbrugere mobilisere sig således, at det kan have en effekt på andre, hvilket så vil medføre en forandring. Efter forbrugerne boykottede fransk vin i 90’erne, vandt den franske vin aldrig de samme markedsandele igen i Danmark. Så boykot kan virke. Det kræver bare, at der er nok, der gør det samme.”

3 dilemmaer for den politiske forbruger

En tur i supermarkedet med idealisme i indkøbskurven kan være en svær øvelse, for hvem risikerer man i virkeligheden at straffe, hvis man boykotter? 

  1. Skal man fravælge varer og brands, der er ejet af amerikanske virksomheder? 
    Coca-Cola produceres f.eks. på amerikansk licens, men af et bryggeri i Danmark. Og Marabou, der oprindeligt kommer fra Sverige, er i dag ejet af Mondelez i USA.
  2. Skal man fravælge varer, der produceres i USA? 
    Et eksempel kunne være rødvin fra Californien. Her kan man ramme USA, men man risikerer også at boykotte rødvinsproducenter, der kommer fra en stat, der slet ikke har stemt på Trump.
  3. Skal man fravælge varer, hvor den primære ingrediens er amerikansk, men hvor varen er produceret i et andet land eller ejet af en producent i et andet land? 
    Et eksempel er Odense Marcipan. USA er verdens største producent af mandler, men forædlingen og pakningen sker i Danmark, og varemærket er dansk.
20%
Så meget faldt salget af amerikansk rødvin i Coops butikker i foråret. Coop har siden reduceret indkøbet af vin fra USA og markedsfører de tilbageværende amerikanske vine mindre

Tips og tricks på Facebook 

Når titusindvis samles i f.eks. Facebook-grupper, hvor de deler tips og råd til, hvordan man kan undgå alt fra amerikanske jordnødder til at finde den bedste ikke-amerikanske cola, handler det således ikke kun om at gøre en direkte forskel på den amerikanske bundlinje, men lige så meget om det symbolske og om at finde sammen i et fællesskab, hvor man kan give udtryk for sin frustration og utilfredshed, forklarer Louise Byg Kongsholm, trendekspert og direktør i pej gruppen.
”Man kan jo også gå ud i haven og råbe det til naboerne, men det nytter ikke rigtig noget i den store sammenhæng. Ved de store boykot-netværk bliver holdninger omsat til aktivisme og fællesskab. Grundlæggende har vi brug for den her følelse af at være sammen om noget, og nu vil vi gerne gøre oprør mod Donald Trump, fordi han agerer, som han gør.” 
Louise Byg Kongsholm peger også på, at fravalget af amerikanske varer bliver et symbol på et større formål, som i sidste ende kan give en øget livskvalitet, og hun sammenligner det med tidligere tendenser i samfundet. 
”Hvis fællesskabet eller sammenholdet er drevet af et formål, handler det ikke længere om os som individer. Vi var sammen om at bekæmpe corona, vi har været fælles om at bringe inflationen ned, og nu er vi så fælles om at gå imod Donald Trump. Det handler om, at man er en del af noget større og føler, at det, man bidrager med, faktisk rykker noget. Det er sådan noget, der kan give en bedre tilværelse. Så er det egentlig underordnet, om man samler ind til Røde Kors eller er frivillig i den lokale spejderforening.” 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Den politiske forbruger set i bakspejlet

  • 1866: Pastor Sonne danner i Thisted den første levedygtige brugsforening for at sikre ordentlige, billige varer til arbejderne.
  • 1930’erne: I brugsbevægelsens butikker indføres en dyrevelfærdspolitik, der skal sikre velfærden for æglæggende høns og dermed, hvad man dengang betragtede som ’ordentlige varer’, til forbrugerne.
  • 1980’erne: Danske forbrugere boykotter varer fra Sydafrika som protest mod apartheid. Bl.a. boykottes Shell og BP, der importerer store mængder kul, indtil det bliver forbudt. Regeringen samler på samme tidspunkt en række lande, der iværksætter en boykot over for det sydafrikanske styre.
     

I slutningen af 80'erne er der store protester mod Shells engagement i apartheid-plagede Sydafrika. 
Foto: Annelise Fibæk/Ritzau Scanpix 

Den politiske forbruger set i bakspejlet

  • 1995: Shell kan ikke længere bruge platformen Brent Spar, der har tjent som offshore olielager i Nordsøen. Shell ønsker at sænke platformen i havet og får tilladelse af den britiske regering. Anført af Greenpeace rejser protester sig i især Europa, hvor forbrugere boykotter Shells servicestationer. I Tyskland sker der ligefrem et brandattentat mod en tankstation.
  • 1996: Forbrugere over hele verden boykotter fransk vin og andre franske varer i protest mod atomprøvesprængninger på den franske atol Mururoa i Fransk Polynesien.
  • 2020: Under corona-nedlukningerne kom det frem, at danske virksomheder som BabySam, Synoptik og Lagkagehuset slet ikke betaler skat i Danmark, men samtidig fik støtte under nedlukningerne. Forbrugerne boykotter kæderne, og andre bagerier melder om fremgang på 20-30 % i perioden
     

Husker du synes? Statsminister Poul Nyrup Rasmussen deltager i 1995 i et cykelløb mod franske atomprøvesprængninger.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den politiske forbruger set i bakspejlet

  • 2025: Nej tak til Tesla! Frem til 2025 har Tesla været markedsførende i Europa, når det gælder elbiler. Teslas stifter fik ved Trumps magtovertagelse en opgave om at fyre i den offentlige sektor i USA, og uheldige bemærkninger og en lidt for strakt højre arm hjalp ikke på populariteten. En samlet opgørelse for EU viser et fald i salget af Tesla på 37 % i 1. kvartal, selvom salget af elbiler steg 24 % i perioden. I Danmark var faldet på 56 %.

Anders Morgenthaler var hurtigt ude med sine klistermærker imod Musk. 
Foto: Elonsucks.dk 

Svært at gennemskue 

Facebook-gruppen ’Boykot varer fra USA’ har i skrivende stund knap 100.000 medlemmer, der deler tips og tricks til, hvordan man kan undgå amerikanske dagligvarer. Og det er interessant, at politiske forbrugere samles i netværk på netop Facebook, som har oprindelse i USA, mener Louise Byg Kongsholm. 
”Den her dobbelthed er lidt sigende. Men det viser også bare, hvor svært det er for den enkelte forbruger at gennemskue. Når hverdagen ruller, og man har lidt travlt, kan det gå stærkt, og man handler måske ikke helt rationelt. Så er det mere et symbol, at nu gør jeg noget, fordi andre gør noget. Det er sådan, vi mennesker fungerer i grupper.” 

Hvad gør Coop?
Coop har indtil nu ikke lanceret en mærkningsordning rettet mod amerikanske varer, da en mærkningsordning er fyldt med en række dilemmaer. Coop har dog lovet at mærke varer, der rammes af en europæisk gengældelsestold. Dvs. Coop vil mærke varer, hvis EU beslutter at lægge told på f.eks. nødder.

Se, hvor varen er fra

  • Kig på bagsiden 
    På Coops egne varemærker som Änglemark, Coop og 365 kan du på bagsiden af varen finde info om, hvor den primære ingrediens kommer fra. Sommetider kan en vare, f.eks. ris, komme fra flere forskellige lande, og så er der en liste med mulige lande og et stempel med, hvor de pågældende ris er fra. På bagsiden af Coops egne varer kan du også se produktionslandet.
  • Se på stregkoden
    Cifrene på stregkoden kan give et fingerpeg om, hvor varen er fra. Typisk viser tallet produktionslandet, eller hvilket land producenten hører hjemme i. En vare med en stregkode, der begynder med tallene 001-139, er typisk amerikansk produceret eller ejet af en amerikansk producent. Begynder stregkoden med 57, er varen sandsynligvis fremstillet i Danmark. Producenter kan dog frit søge om en stregkode i det land, de vil - og så markedsføre produktet i hele verden.
  • Er det ultraforarbejdet? 
    Ultraforarbejdede fødevarer er ofte tilsat ingredienser, der sikrer holdbarhed, så varen kan transporteres over lange afstande. Hvis en vare har kort holdbarhed, er der derfor relativt stor sandsynlighed for, at varen er produceret tæt på Danmark. Ultraforarbejdede varer er alt fra morgenmadsprodukter som cornflakes til chips, slik og rugbrød og er ofte kendetegnet ved, at du ikke kan fremstille et lignende produkt hjemme i køkkenet. At fravælge ultraforarbejdet giver ingen garanti for oprindelseslandet, men kan bruges som rettesnor.
  • Køb frugt og grønt 
    ... som altid skal mærkes med oprindelsesland, når der sælges i Danmark. Det skal være tydeligt for forbrugeren, om appelsinen er fra Grækenland eller Spanien, eller om dadlerne er fra Iran eller USA.