Politik i indkøbskurven: Sådan gennemskuer du, hvor varen kommer fra

Amerikanske varer 

Det er nemt nok at sige farvel til den frugtige californiske rødvin, hvis man er sur på en vis præsident, for en amerikansk vin er helt igennem amerikansk. Men så snart man får lyst til at slukke tørsten i noget læskende, begynder dilemmaerne at bruse som bobler i en sodavand. For godt nok er Coca-Cola et amerikansk mærke, men vanden tappes i Fredericia af ærkedanske Carlsberg, så går det ikke – også – ud over danske arbejdspladser, hvis man boykotter den? Og hvad med slik? Toblerone er jo ikke schweizisk længere, men ejet af et amerikansk firma, og køber man en Snickers, er kun to ud af syv ingredienser fra USA. Rammer man så i virkeligheden fattige bønder i lande, der intet har med Trump at gøre? 

Mere Trump, mindre USA

En undersøgelse fra Business Danmark viser, at 62 % af danskerne har fået mindre lyst til at købe amerikansk, siden Donald Trump blev præsident. Men står man foran supermarkedshylden med drømme om at fravælge varer fra Guds eget land eller undgå produkter med amerikanske ingredienser, kommer man på en svær opgave, for ofte er der ikke et entydigt svar på, hvor en vare kommer fra. I takt med større handel verdens lande imellem er der nemlig masser af produkter, hvor nogle ingredienser kommer fra ét land, andre fra et andet, og de sidste fra et tredje, fjerde og femte land. Samtidig er varen måske produceret færdig i et sjette land, og så skal den politiske forbruger for alvor stå sin prøve i forhold til at finde hoved og hale i, hvad der er produceret hvor, fortæller Dannie Kjeldgaard, professor og institutleder ved Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet.

Svære valg

”I gamle dage var det meget nemmere at forstå, hvor eksempelvis kaffe eller småkager kom fra. I dag er det blevet langt mere avanceret, fordi virksomheder er mere internationale og i større grad handler på tværs af landegrænser. Og det stiller højere krav til den almindelige forbruger, der kan have svært ved at gennemskue produktet fra produktion til hylde i supermarkedet.”

Det er ikke første gang, storpolitik har vakt den politiske forbruger i Danmark. I 80’erne undgik vi varer og virksomheder, der havde forbindelser til Sydafrikas apartheid-regime, vi har boykottet Shell, der ville sænke en boreplatform i Nordsøen, og droppet de franske vine, da Frankrig foretog atomprøvesprængninger på en fjern atol i Stillehavet. Og det er netop, hvad den politiske forbruger er: en forbruger, der gennem bevidste til- eller fravalg af varer forsøger at protestere mod produktionsforhold eller politiske forhold i andre lande. I en ny undersøgelse fra Sydbank kan man læse, at 15 % af danskerne slet ikke opfatter sig selv som politiske forbrugere, mens 33 % gør det i mindre grad, 32 % i nogen grad, og 11 % og 4 % opfatter sig selv som politiske forbrugere i hhv. høj og meget høj grad. Resten har svaret ’ved ikke’.
 

Virker boykot? 

Men har en boykot af amerikanske varer overhovedet en reel effekt? Det er tvivlsomt, fortæller professor og institutleder ved Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet Dannie Kjeldgaard. For i det store billede betyder det ikke meget for den amerikanske økonomi, hvad du putter i indkøbsvognen, når du går i Brugsen eller Kvickly. 
”Effekten af din boykot er indirekte og ikke noget, som nødvendigvis berører den amerikanske økonomi mærkbart. Det er mere symbolet i at fravælge en vare fra USA, som kan have en effekt i fremtiden. Når man som forbruger i et supermarked går uden om amerikanske varer, kan det være naivt at tro, at det betyder særlig meget på bundlinjen for amerikanske virksomheder. I stedet kan mange forbrugere mobilisere sig således, at det kan have en effekt på andre, hvilket så vil medføre en forandring. Efter forbrugerne boykottede fransk vin i 90’erne, vandt den franske vin aldrig de samme markedsandele igen i Danmark. Så boykot kan virke. Det kræver bare, at der er nok, der gør det samme.”

Tips og tricks på Facebook 

Når titusindvis samles i f.eks. Facebook-grupper, hvor de deler tips og råd til, hvordan man kan undgå alt fra amerikanske jordnødder til at finde den bedste ikke-amerikanske cola, handler det således ikke kun om at gøre en direkte forskel på den amerikanske bundlinje, men lige så meget om det symbolske og om at finde sammen i et fællesskab, hvor man kan give udtryk for sin frustration og utilfredshed, forklarer Louise Byg Kongsholm, trendekspert og direktør i pej gruppen.
”Man kan jo også gå ud i haven og råbe det til naboerne, men det nytter ikke rigtig noget i den store sammenhæng. Ved de store boykot-netværk bliver holdninger omsat til aktivisme og fællesskab. Grundlæggende har vi brug for den her følelse af at være sammen om noget, og nu vil vi gerne gøre oprør mod Donald Trump, fordi han agerer, som han gør.” 
Louise Byg Kongsholm peger også på, at fravalget af amerikanske varer bliver et symbol på et større formål, som i sidste ende kan give en øget livskvalitet, og hun sammenligner det med tidligere tendenser i samfundet. 
”Hvis fællesskabet eller sammenholdet er drevet af et formål, handler det ikke længere om os som individer. Vi var sammen om at bekæmpe corona, vi har været fælles om at bringe inflationen ned, og nu er vi så fælles om at gå imod Donald Trump. Det handler om, at man er en del af noget større og føler, at det, man bidrager med, faktisk rykker noget. Det er sådan noget, der kan give en bedre tilværelse. Så er det egentlig underordnet, om man samler ind til Røde Kors eller er frivillig i den lokale spejderforening.” 

Svært at gennemskue 

Facebook-gruppen ’Boykot varer fra USA’ har i skrivende stund knap 100.000 medlemmer, der deler tips og tricks til, hvordan man kan undgå amerikanske dagligvarer. Og det er interessant, at politiske forbrugere samles i netværk på netop Facebook, som har oprindelse i USA, mener Louise Byg Kongsholm. 
”Den her dobbelthed er lidt sigende. Men det viser også bare, hvor svært det er for den enkelte forbruger at gennemskue. Når hverdagen ruller, og man har lidt travlt, kan det gå stærkt, og man handler måske ikke helt rationelt. Så er det mere et symbol, at nu gør jeg noget, fordi andre gør noget. Det er sådan, vi mennesker fungerer i grupper.”