Pærerne fra Fejø smager af ekstra meget sol

For en frugtavler er vind og vejr ikke smalltalk 

Vi må holde godt fast på kasket og andre lette løsdele. Færgeturen fra Kragenæs på Lolland til Fejø er utrolig smuk, men på en blæsende dag som i dag skal man være klar til lidt af en rusketur, hvis man som os bevæger sig op på øverste dæk for rigtigt at nyde udsigten til den 16 km2 store ø i Smålandsfarvandet, der har haft »tradition for frugtdyrkning, siden ruder konge var knægt«. Formuleringen er Laust Jensens. Han er direktør i Fejø Frugt – Fejøs største virksomhed med 16 fastansatte – og han tager imod Samvirkes udsendte få hundrede meter fra færgelejet, hvor han både bor med sin familie, og hvor virksomhedens pakkeri og kølelager også ligger.

Laust Jensen har sagt ja til at vise os nogle af virksomhedens plantager med økologiske pærer, så vi hopper ind i hans bil og kører nordpå, mens vi retter på det vindblæste hår og lirer et par indledende høflighedsfraser om vejret af. For en frugtavler er vejret imidlertid ikke bare smalltalk, og Laust benytter lejligheden til at fortælle om, hvorfor klimaet på øen er specielt godt til at dyrke frugt.

»Brisen fra det omkringliggende hav gør, at vi har et meget mildt klima med lunere vejr end mange andre steder i landet. Det er især vigtigt i foråret, for hvis der er nattefrost, når træerne skal blomstre, så kommer der simpelthen ingen frugt,« siger han.

Temperaturforskellen kommer også frugten til gode i sensommeren og efteråret, når frugten skal modne færdig. Desuden er der omkring 200 flere solskinstimer på Fejø end landsgennemsnittet på grund af den geografiske beliggenhed i forlængelse af Storebælt. Og når havet samtidig reflekterer solens stråler, giver det en ekstra høj solintensitet, som bliver til sukker og syre, der giver frugten ekstra meget smag, forklarer Laust Jensen.

De perfekte forhold til økologi

I løbet af de 10 minutter, turen tager, har vi passeret flere æble-, pære- og blommeplantager. I alt har Fejø Frugt 120 hektar frugtplantager fordelt over det meste af øen. Vi er nu kørt ud på en landtange på den nordlige del, hvor en pæreplantage med træer af sorten conference ligger helt ud til havet. Området her har vist sig at være gunstigt til økologisk produktion, fortæller Laust Jensen, da vi træder ud af bilen og skuer ned langs endeløse rækker af unge pæretræer fyldt med smukke grønne og plukkeklare pærer.

»Der er et andet mikroklima her end længere inde på øen, og det har vi fundet ud af giver færre problemer med skadedyr. Samtidig betyder den ekstra vind herude, at træerne tørrer hurtigere, når det har regnet, og det giver mindre udfordringer med svamp,« siger han.

Det er en stor fordel, når man ikke kan benytte pesticider som i den konventionelle produktion og derfor i endnu højere grad er underlagt vejrets luner. Laust Jensen og hans ansatte har dog andre snedige trick i baghånden. Blandt andet nogle små undselige røde stave på et par centimeter, som hænger mellem træerne på det støttesystem af metalwirer, der hjælper de unge træer, indtil deres grene bliver stærke og stive nok til at holde sig selv. De røde stave sørger for, at en speciel natsværmer, der er særligt glad for pærer, ikke lægger æg i frugten. De indeholder nemlig et hormon, der dufter af hunnatsværmerne, og det forvirrer hannerne, så de ikke kan finde hunnerne og parre sig med dem.

Derudover sørger Laust Jensens ansatte for mekanisk at fjerne ukrudt mellem træerne, beskære grenene og tynde ud blandt pærerne, så de får de optimale lysforhold og vækstbetingelser. Jorden gøder de blandt andet med møg fra en lokal kvægavler, som til gengæld får rådden, kasseret frugt til at fodre sine køer med.

Pæretoget og den gamle Ferguson 35

Vi er ikke alene i plantagen denne efterårsdag midt i september. En gruppe sæsonarbejdere – dem har Fejø Frugt omkring 60 af – er nemlig i gang med at plukke de modne conferencepærer med den karakteristiske ru skræl og det saftige hvidgyldne frugtkød. Det foregår med håndkraft, og arbejderne, som har mere end 10 års erfaring, drejer elegant og effektivt pærerne af grenene og lægger dem ned i plukkeposer, som de har spændt om livet. Når en pose er fuld, lægger de nænsomt pærerne over i store frugtkasser, som står på vogne i et langt pærevogntog. Toget bliver trukket af en gammel rød Ferguson 35, og hele sceneriet kunne være taget direkte ud af en Morten Korchfilm. Den lille lave traktor er samme model, som Laust Jensens far, der også var frugtavler – dog kun på deltid – benyttede sig af. Derfor betyder de gamle traktorer, som Fejø Frugt har 3-4 stykker af, noget helt særligt for ham.

»Alle frugtavlerne på Fejø i gamle dage brugte Ferguson 35. Det er sådan en, jeg lærte at køre på som 10-12-årig. De gør lige præcis, hvad de skal, så jeg ser ingen grund til at skifte dem ud,« siger han.

Laust Jensen var 21 år, da han i 1995 droppede ideen om at blive landbrugskonsulent og i stedet besluttede sig for at gå i sin fars fodspor og satse på frugtavl – på fuld tid, vel at mærke.

»Jeg tænkte, at hvis jeg gør det, så skal jeg også lave så god en forretning, så jeg kan ansætte nogle folk og tillade mig at tage på ferie og have tid til at være far. Jeg havde en plan, men når du arbejder med naturen, er det jo svært at sætte et budget op og sætte to streger under facit, så selvfølgelig krævede det mod.«

Samarbejde med Irma og Coop

Laust Jensen indgik imidlertid helt fra begyndelsen et samarbejde med Irma, som så et stort potentiale i den danske frugt fra Fejø, og det gav ro til at foretage de nødvendige investeringer, der skulle til for at bygge virksomheden op. Al danskproduceret frugt i Irma er i dag fra Fejø, og også i Coops øvrige butikker fylder både æbler, pærer og blommer fra Fejø Frugt en hel del hyldemeter. Køber du en økologisk dansk pære i Kvickly, Brugsen eller fakta, vil den med største sandsynlighed stamme fra et af træerne i Laust Jensens plantager. Økologiske pærer bliver nemlig stort set ikke produceret andre steder i landet i stor skala.

Laust Jensen har til gengæld løbende plantet flere og flere pæretræer og har sågar måttet på jagt efter en ny pæresort, som er god at gemme, så der også er økologiske danske pærer i Coops butikker til februar og marts. Sådan én fandt han på universitetet i Bonn i Tyskland for omkring 15 år siden. Han var den første, der indførte sorten til Danmark, og derfor fik han lov til selv at bestemme navnet. Han opkaldte den efter sin datter, og siden 2012 har forbrugerne kunnet finde katrinepæren på Coops hylder.

Kæmper for dansk frugt

Vi ville egentlig gerne have besøgt Laust Jensen og Fejø Frugt et par uger tidligere – i begyndelsen af september – men Hendes Majestæt Dronning Margrethe II var hurtigere ude og havde meldt sin ankomst før os. Dronningen lagde vejen forbi Fejø på sit sommertogt og smagte blandt andet på en af virksomhedens økologiske pærer – en saftig clara friis. Laust Jensen glæder sig over, at Fejø Frugt er et stærkt brand, der tiltrækker sig opmærksomhed fra Kongehuset, men han bryder sig egentlig ikke så meget om markedsføring eller om at skulle posere foran et kamera for den sags skyld. For ham er det vigtigere at producere et godt produkt, som danskere landet over har lyst til at købe.

»Dansk frugt er presset af billige æbler og pærer fra udlandet. Vi kan simpelthen ikke hamle op med de priser. Til gengæld producerer vi frugt af høj kvalitet, som indeholder mere syre og flere smagsnuancer på grund af det nordiske klima og den lunefulde danske sommer,« siger Laust Jensen, som også er meget bevidst om den tradition, han om nogen er med til at videreføre.

»For mig er det vigtigt, at der også ligger dansk frugt i butikkerne om 10, 20 og 50 år. Der er lidt en mission i det også. At holde noget i live. Især her på øen, hvor vi har avlet frugt i generationer.«