Overvægten sidder i hjernen

En beslutning er en kompleks proces i hjernen

Skal jeg fylde mig med chokolade eller spise en stor portion sunde bønner? Alle dine beslutninger træffes efter en kompleks proces i din hjerne, hvor en række signaler – bevidste som ubevidste – enten modarbejder hinanden eller arbejder sammen.

Fra naturens side er systemet indrettet sådan, at det belønner, når vi opfører os på en måde som sikrer, at vi og arten overlever.

Hjernen er programmeret efter gamle vaner

Historisk set har mennesket måttet kæmpe for at få mad nok.

• Mennesket har en evne til at lagre energi, når der er rigeligt med mad, og spare på energien, når der er mangel.
• Mange af os har i dag altid adgang til mad, men det har ikke ændret på den evne.
• Hjernen skal nok sige stop, når vi har fået nok at spise, men mekanismen er ikke så veludviklet.
• Når du spiser mindre – fx som led i en slankekur – fortæller hjernen cellerne, at der er krise, og at den skal forbrænde kalorierne langsommere. Derfor er slankekure som kun handler om at spare på kalorierne dømt til at mislykkes.

Vores tidlige forfædre spiste sandsynligvis frugt og lærte sig hurtigt at sød frugt var lige med energi, og noget tyder på at menneskets forsmag for søde fødevarer blev grundlagt på den måde.

Sukker gør hjernen glad

Hjernen lever udelukkende af druesukker (glukose).

• Hjernen er lille og kompakt og har ikke plads til at lagre energi, så den har brug for en stadig strøm af energi – og dermed sukker.
• Derfor er sukker meget attraktivt for hjernen, og hver gang du får sukker indenbords, jubler din hjerne. For så får den energi.

Kulhydrater består af forskellige sukkerstoffer, som hænger mere eller mindre godt sammen. De kulhydrater som nemt kan nedbrydes og blive til sukker har hjernen også kategoriseret som attraktive. Det er de hurtige eller korte hydrater som hvid pasta, ris, hvidt brød.

Hjernen er altid på jagt efter mad

Hjernens belønningssystem kan altså rigtig godt lide mad som består af sukker eller hurtigt kan omdannes til sukker. Det får blodsukkeret til at stige hurtigt, og kroppen føler sig tilfreds. Men så snart blodsukkeret falder – og det gør det hurtigt efter indtaget af sukker og hurtige kulhydrater – så vil kroppen have mere. Hjernen fortæller kroppen, at den er mere sulten, og det får os til at spise endnu mere.

Alene synet af mad, som hjernen af erfaring ved, plejer at smage sødt og godt, får den til at sætte gang i sit sindrige system af signalstoffer og hormoner, som ender med at få blodsukkeret til at falde og sulten til at melde sig.

Kilde: »Hjernen styrer vægten« skrevet af den svenske hjerneforsker Martin Ingvar og journalist Gunilla Eldh.