Redaktionen anbefaler






En overgemt papsmag er det første, der kan ramme din friluftsøl. Den kommer fra harskning af kornrester i øl. Helt galt går det, når sol og varme laver ravage med humlen i øl og giver den lugt og smag af stinkdyr.
Drik din øl. Ellers bliver den gammel og træt. Måske ved du det allerede, fordi du engang har prøvet at kaste en efterladt sjat i dig, og du mærkede, hvordan det gule sjask fik en kvalmende smag af fordærv til at brede sig i munden.
Et glas skummende øl under Vorherres himmel er som en lille flig af paradis, men træk ikke nydelsen i langdrag. Øl skal drikkes, så snart kapslen er løftet af, hurtigt og helst i skygge. Din øl er nemlig lyssky. Den har det meget bedre i den dybe kælder eller det skumle skab end i lyset, luften, varmen og den skinnende sol, vi elsker så højt.
Øllen bliver gammel og træt, og det går hurtigere, end du tror. Forfaldet har sit eget navn: ølældning eller på engelsk: staling. Øl er følsom over for luftens ilt. Når øl lukkes ud af flasken eller dåsen, kommer den i kontakt med ilt, og så er ølældningen godt i gang.
En hengemt smag af pap er den første bismag, der kan ramme øl, når den kommer i kontakt med ilt, også mens den er i flasken. I øl findes en lille smule fedt fra kornsorterne byg eller hvede. Ilten kan oxidere fedtet til stoffet trans-nonenal, der er synderen, når øl får en hengemt og pappet smag.
Det går ekstra hurtigt, hvis øllen ikke er opbevaret køligt, så der er en god grund til at sætte øl i kælderen, indtil det skal drikkes. Sulfit beskytter øl mod den hengemte smag. Det findes naturligt i øl, fordi det udvikles, mens øl gærer. Nogle bryggerier bruger ekstra sulfit for at gøre deres øl mere holdbare, men så skal det stå på etiketten.
Humle er et andet våben mod alderdom i øl og er samtidig vigtig for smagen. Øl skal smage bittert.
Englænderne var de første til at tilsætte ekstra humle til Pale Ale, som blev til India Pale Ale, IPA, der i dag er efterspurgte øl på grund af den bitre humlesmag. IPA blev oprindeligt fremstillet, så den kunne klare den lange skibstransport til engelske oversøiske kolonier som Indien.
Humlestofferne er antioxidanter og virker konserverende. Men humlen er et tveægget svær. Det er nemlig også humle, der kan få en hyggelig, solslikkende fadbamse til at lugte grimt af rovdyrbur. Det er der en særlig grund til. Under den varme sol producerer øllen nemlig det samme stof, som dannes i et stinkdyrs kirtler, når det skal forsvare sig mod angreb.
Når hunblomsterne af humle brygges i øl, skal øllen koge. Blomsterne udskiller et stof, der hedder lupulin, og under kogningen omdannes det til isohumoloner, der er vigtige smagsstoffer i øl. Isohumolonerne er meget lysfølsomme. Hvis øllen bliver udsat for lys, bliver de nedbrudt til frie radikaler. De frie radikaler reagerer med øllens proteiner og kan på få minutter i solen danne stoffet, der er identisk med stinkdyrets ildelugtende forsvarsværk.
Den farvede flaske, vi køber de fleste af vores øl i, er ikke for sjov. Nogle øl sælges i klare flasker. Det gælder for eksempel sydamerikanske øl. De skal gemmes i mørke, også selvom de ikke er åbne.
Lyse øl som pilsnere skal drikkes, mens de er friske. Jo mørkere en øl er, jo længere kan den holde sig. For eksempel kan en mørk porter holde sig langt ud over datoangivelsen på dåsen eller flasken. De mørke stoffer i portere er naturlige antioxidanter, som beskytter mod ældning. Jo mørkere en øl er, jo flere antioxidanter har den, og jo længere holder den. Høj alkoholprocent er også med til at gøre øl mere holdbar. Mørke øltyper med høj alkoholprocent kan endda modnes og udvikle smag og lugt på samme måde som portvin og madeira. Men de skal opbevares køligt og være beskyttet mod lys.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10