Når immunforsvaret går til angreb på kroppen

Over 300.000 danskere lider af en autoimmun sygdom, hvor kroppen bliver selvdestruktiv. Forskerne ved ikke, hvorfor immunsystemet kan blive en fjende i stedet for en ven.

Der findes omkring 80 forskellige autoimmune sygdomme. At de mange sygdomme hænger sammen og tilhører den samme gruppe af sygdomme, er for mange overset.

Når kroppen bliver selvdestruktiv

Kroppens bedste ven er immunforsvaret. Det viser tænder og bider fra sig, hvis fremmede prøver at trænge ind. Men forestil dig, at kroppens bedste ven pludselig vender sig imod sin herre og bider ham. Så får kroppen et stort problem, for hvordan skal kroppen forsvare sig, når dets eget forsvar går til angreb?

Når immunforsvaret angriber kroppens sunde væv og celler, kan der opstå såkaldte autoimmune sygdomme. 200.000 danskere har haft hospitalskontakt på grund af en autoimmun sygdom, viser et studie fra Center for Registerforskning. Men langt flere danskere lider af en eller flere autoimmune sygdomme, og Lars Fugger, som er professor og overlæge i klinisk immunologi, skønner, at det reelle antal patienter er et sted mellem 300.000 og 400.000 danskere.  

»Autoimmune sygdomme er en skjult folkesygdom. For hvis du lægger dem sammen, er det en meget stor del af befolkningen, der har dem. Men hvis du piller dem ud og kigger på dem hver for sig, fylder de fleste af dem ikke så meget,« siger Lars Fugger, der har forsket i autoimmune sygdomme i 25 år blandt andet på Stanford Universitet og nu på Oxford Universitet.

De fleste autoimmune sygdomme er en kronisk lidelse

De fleste autoimmune sygdomme har ikke en kur og er i udgangspunktet kroniske. Sygdommene har mange ansigter og kan angribe stort set alle organer og væv. Angribes de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, får personen sukkersyge, angribes til gengæld centralnervesystemet, kan resultatet blive multipel sclerose. Angribes håret, bliver man pletvist skaldet, og angribes pigmentet i huden, får personen hvide pletter på kroppen. Der findes omkring 80 forskellige autoimmune sygdomme.

»En af de uheldige ting ved de her sygdomme er, at de bliver ved, og ingen ved rigtig hvorfor. Det er som et bål, der bliver ved med at brænde og derfor skal slukkes igen og igen,« siger Lars Fugger.

Hvorvidt der er flere, der får autoimmune sygdomme i dag end tidligere, er vanskeligt at få et klart svar på, da det er svært at sige, om lægerne bare er blevet bedre til at diagnosticere sygdommene.

»Man kan ikke udelukke, at der er en stigning i folk med autoimmune sygdomme,« siger Lars Fugger.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Det er et stort mysterium hvorfor kroppen angriber sig selv

Et normalt immunforsvar er uddannet til at genkende og slå virus, bakterier, svamp med mere ihjel. Men hvis immunforsvaret kommer på afveje, kan der ske tre ting. Immunsystemet kan begynde at lave for lidt og blive dovent. Det medfører, at personen får mange infektioner, fordi immunforsvaret ikke bekæmper bakterier og virusser effektivt nok.

Immunforsvaret kan også reagere for voldsomt over for harmløse ting som græspollen eller tomater, og personen udvikler så allergi. Eller som det tredje kan immunforsvaret begynde at reagere forkert, hvor immunforsvaret bekæmper den krop, den er en del af, og laver hul i tarmen eller skader leddene. Det forkert reagerende immunforsvar resulterer i autoimmune sygdomme. 

»Dybest set ved vi ikke, hvorfor kroppen angriber sig selv. Det er et stort mysterium. Så de fleste forklaringer, der florerer, er ren spekulation. Vi kan dog se, at rygning er skadeligt, idet røg disponerer til de her sygdomme. Heldigvis bliver vi hele tiden klogere, og kendskabet til sygdommene gør, at vi er langt bedre til at behandle i dag end for bare ti år siden,« siger Lars Fugger.

Immunsystemet angriber ikke hele kroppen, men vælger typisk et organ at kaste sig over.

»Man kan sige, at immunsystemet får solen i øjnene og begynder at angribe os selv på en relativt specifik måde. Ved eksempelvis sukkersyge går immunsystemet specifikt efter lige præcis de celler, der laver insulin i bugspytkirtlen,« forklarer Lars Fugger.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Langt flest kvinder får sygdommene

Der er ingen, der ved præcis, hvad der udløser en autoimmun sygdom. Det tyder på, at mange faktorer spiller ind og virker udløsende, herunder medfødte og genetiske faktorer. Men også miljøfaktorer har betydning. Her er det først og fremmest infektioner og deres timing i forhold til immunsystemets udvikling, forskerne mistænker for at fremprovokere de autoimmune sygdomme. 

Langt flest kvinder får sygdommene, og en typisk patient er en kvinde i 20-40-års alderen. Hvorfor kvinder er mere udsatte for at få en af disse sygdomme, er endnu et mysterium.

Sygdommene er mere udbredt i vestlige lande

Sygdommene er generelt mere udbredt i vestlige lande end i udviklingslande. Nogle forskere har arbejdet med hygiejneteorien for at forklare, hvorfor det hænger sådan sammen. Teorien går ud på, at vi lever for rent, og vores immunforsvar ikke bliver modnet af, at vi ikke får nok bakterier, orm og virus, og derfor overreagerer immunforsvaret og giver os i stedet for allergi og muligvis også autoimmune sygdomme. Men hvorvidt hygiejneteorien er rigtig, er svært at bevise. Lars Fugger forklarer, at det lige så godt kan være de gener, som en bestemt befolkningsgruppe har, der fører til den større udbredelse af autoimmune sygdomme i Vesten.

Eksempelvis kan man se, at de steder i verden, hvor der har været vikinger, er der langt hyppigere tilfælde af sclerose. 

»I USA er det så tydeligt, at de steder, hvor mange mennesker hedder Andersen i telefonbogen, er sclerose også mest udbredt. Så der er formentlig et eller andet vikinge-gen, der har været super godt til at beskytte dengang i vikingetiden, men som nu kan være med til at disponere for sclerose,« siger Lars Fugger.

Behandlingen mod de autoimmune sygdomme er svær

Alle autoimmune sygdommes symptomer skyldes forkerte immunreaktioner, der giver vedvarende betændelse i væv og organer. Derfor behandles de ofte ens, forklarer overlæge og professor Niels Heegaard, der er ansat ved Seruminstituttet og Odense Universitetshospital:

»Selvom autoimmune sygdomme både er mærkelige sygdomme, som meget få kender til, og de helt store sygdomme som sukkersyge, leddegigt og stofskiftesygdomme, behandles de mange gange på samme måde med immundæmpende medicin.«

Man vil typisk behandle patienterne med immun-undertrykkende stoffer for at få immunsystemet til at angribe eksempelvis tarmen mindre aggressivt. Men udfordringen er, at man dæmper hele immunforsvaret, og patienter kan så være mere udsatte for at få andre infektioner. Biologiske lægemidler har også fået stor betydning specielt inden for behandlingen af leddegigt, kronisk inflammatorisk tarmsygdom og psoriasis.

»Det er en vanskelig sag at behandle de her sygdomme. Ingen medicin kan kurere sygdommene, men nogle patienter kan få næsten normale liv igen, mens andre har ringe effekt af medicinen og får bivirkninger,« siger Niels Heegaard, der i over tyve år har været tilknyttet Seruminstituttets autoimmunlaboratorium og har arbejdet med at lede efter tegn på blandt andet autoimmune sygdomme i blodprøver.

Den samme sygdom

At de mange sygdomme hænger sammen og tilhører den samme gruppe af sygdomme, er for mange overset.

»Jeg tror godt, man kan sige, at det er et lidt underkendt område. Sygdommene giver meget forskellige symptomer, men de skyldes alle sammen, at immunforsvaret går til angreb på dele af ens egen krop. Samlet set er de autoimmune sygdomme en lige så stor sygdomsgruppe som eksempelvis kræft- og hjertesygdomme. Men de autoimmune sygdomme behandles af mange forskellige afdelinger og af læger med meget forskellige lægespecialer,« siger Niels Heegaard.

Læs mere om