Kvæg passer engen og giver gode bøffer
At være sammen med dyrene er dagens højdepunkt
”Booosrn”. Erik Skovsgaard står på kanten af græsmarken og hilser sit kvæg med et fast kaldesignal. Enorme hoveder med søgende øjne og strittende ører løfter sig over de nougatfarvede kroppe. Alle dyr glemmer, at de er i gang med at græsse. De vender blikket mod manden, der har en bred spand i hånden og hunden Odin ved støvlerne. En bredrygget tyr og en halv snes stivbenede kalve har været gemt bag køerne og kommer nu til syne. Køerne og tyren nærmer sig, de vil have hovedet ned i spanden med kraftfoder, og de æder og flytter sig og giver plads. Selv tyren med ring i næsen lader andre komme til. Sådan deles Erik Skovsgaards bedste tid på dagen med himmel, jord, hund, kalve, køer og tyr. Der findes ikke det humør, der ikke kan løftes af mødet på græsmarken.
Kvæg har personlighed
Kærlighed er ikke det rette ord, når man taler om over 250 stykker kvæg, der alle på et tidspunkt skal ende deres dage på slagtehuset i Århus. Men der har været favoritter. Ko nummer 86, der var den første af en meget stor lys fransk race. Det kostede tårer at sende den af sted, og ko nummer 104 gik altid i spidsen som en hind, og kunne føre hele flokken fra stald til mark og hjem igen, bare man kaldte på den. Den var svær at sige farvel til.
Svært at få kødkvæg ud til danskerne
Erik Skovsgaard vidste ikke helt, hvad han ville efter gymnasiet. Derfor tog han på udenlandsrejse, først et år i England hvor han arbejdede på et planteavlslandbrug og senere en malkekvægsfarm. Han rejste hjem, blev agrarøkonom på Landbohøjskolen og tog på en jordomrejse. Her kom han til at arbejde som afløser på en canadisk kvægfarm, hvor dyr gik frit og levede næsten som rådyr og hjorte på enorme arealer. I 1971 havde hans far anskaffet sig Danmarks første limousinekvæg, der skilte sig ud fra de danske røde og sortbrogede malkekøer. Faderen krydsede den franske limousinerace med sine malkekøer og producerede kødkvæg i stedet for mælk. Erik Skovsgaard kom hjem igen, blev først planteavlskonsulent, senere fuldtidslandmand og videreførte faderens kvægbesætning. Men i begyndelsen var det svært at få kvæget afsat til supermarkederne.
Engang kunne man kun få bøffer fra afdankede malkekøer
”Man kunne kun få bøffer fra afdankede malkekøer, mens alt dansk kødkvæg røg til Portugal og Italien, det har jeg aldrig helt forstået,” siger han.
Først da der udbrød kogalskab i England i 1996, kom der hul igennem til detailkæder og restauranter. Kogalskab lukkede af for oksekød fra Skotland og England og gav mulighed for at sælge kød fra dansk kødkvæg. Erik Skovsgaard og hans kone Gitte grundlage Kildegaarden, som både er deres eget kvægbrug i nærheden af Hadsund og et mærke for dansk kødkvæg fra andre avlere, der er fremstillet under lignende forhold og med de samme krav til kvalitet og dyrevelfærd. Alle kødkvæg går på enge og i bakkede landskaber, der er svære at dyrke, men er rige på græs og vilde urter.
Kvæget æder bøgeblade og vilde roser
Kvæget kom på græs sent i maj i år, det var koldt og der var ingen kraft i græsset før langt hen i foråret, men da det endelig skete, slap dyrene som altid ud i et festfyrværkeri af løssluppenhed.
”De stormer altid af sted, bisser og springer rundt om sig selv som hundehvalpe, ” siger Erik Skovsgaard. Vi står på toppen af hans yndlingsudsigtspunkt, der ligger på en skrænt højt over Mariager fjord. Øverst oppe græsser kvæget om morgenen, om dagen bevæger det sig nedad i de slugter mod fjorden, der er formet af is og gletchere for 15.000 år siden.
Kvæget opdrættes med arealstøtte fra EU
Smeltevand med fuldt tryk på har pløjet sig ned i landet og efterladt høje skrænter, lave enge og den dybe fjord. Her er smukt på den dramatiske måde. Morænelandskabet er klassificeret som særligt følsomt, og Erik og Gitte Skovsgaard får arealstøtte fra EU til deres kvæg, som græsser arealerne af og plejer naturen.
”Kvæget æder de naturlige vækster, og det giver fantastisk kød,” siger Erik Skovsgaard og nævner bøgetræer, birketræer, ask, mirabel, roser og slåen, som dyrene gnaver ned. I græsset gror skræpper, kørvel, gul okseøje, skræpper, brændenælder, skærmvortemælk og ikke mindst mælkebøtter, som dyrene elsker.
Kødet kommer til at smage af vilde planter, kvæget går og æder af
”Kødet kommer til at smage af naturen og forskelligt fra dyr til dyr, som når man spiser råvildt, man skal ikke forvente et fuldstændig ensartet produkt rent smagsmæssigt, det bliver forskelligt efter, hvor dyret har græsset mest,” siger Erik Skovsgaard.
Efter 12 måneder kommer dyrene ikke længere ud
I november kommer dyrene tilbage i staldene. Når kalvene når 12 måneder, får de færdigfoder, halm og ensilage og har ikke længere adgang til det fri, som de andre dyr. De går løst mellem hinanden i deres egen bygning.
”Hvis de kommer ud, vil de motionere, og så er det umuligt at skabe den fedme, de skal have, når de er slagtet,” siger Erik Skovsgaard. Han fortæller, at et velfodret dyr har så meget bredde over bagen, at der kan stå vand på ryggen, uden det løber ned. Dyrene har i gennemsnit levet i 16 måneder, når de slagtes. Ungtyre vokser hurtigst, de bliver slagtet, når de er 12-13 måneder, kvierne bliver typisk 18 måneder.
Kvæget slagtes med mindst mulig stresspåvirkning
Kvæget fra Erik og Gitte Skovsgaard sendes til Århus Slagtehus. Andre leverandører til Kildegården får primært slagtet deres kvæg på Århus Slagtehus. Ålestrup og i Herlufmagle benyttes af de avlere, der ligger tættere på de to slagterier. Alle steder skal det ske med mindst mulig stresspåvirkning på dyrene. Transporten skal være så kort som mulig, ventetiden på slagteriet må heller ikke være for lang.
Stress kan mærkes på kødet. Stress påvirker pH-niveauet. Når pH-niveauet ikke er optimalt for enzymerne, kan enzymerne ikke nedbryde kødets proteiner, og kødet bliver sejt. pH-værdi måles derfor på alle dyr under opskæringen.
Et godt dyreliv afsluttes med skånsom slagtning
For at afslutte et godt dyreliv med en så skånsom slagtning som muligt, køres kvæget til slagteriet i luftaffjedrede lastbiler, fordi en lastbil på stive fjedre vil give dem smertefulde huk i ryggen, når bilen kører over vejbump. Der skal være savsmuld på gulvet, så de står fast, og de skal stå tæt, så der ikke er plads til at vælte rundt. Når de kommer ind på slagteriet, skal de så vidt muligt slagtes inden for en time for at undgå stress. De får ikke reb på, og de bliver aldrig trukket afsted. Dyrene skydes med boltpistol, og hænges op og stikkes, så blodet render af hurtigst muligt. Til sidst modnes kødet ved at hænge otte-10 dage på krog i et kølerum hvor temperaturen er mellem to og fem grader. Det forbedrer mørheden og smagen.