I 1937 byggede Konrad den første skilift, og så krævede en tur på pisten ikke 3 timers gåtur op ad bjergsiden

1864-1910: Ikke en snebolds chance i helvede

Ferie i sneen? Utænkeligt! Man rekreerer da i bjergluften om sommeren, siger den engelske overklasse i St. Moritz i Schweiz. Men i 1864 inviterer hotelvært Johannes Badrutt sine engelske sommergæster til at komme tilbage om vinteren. Hvis de ikke kan lide det, refunderer han rejsen. Gæsterne kommer i december – og bliver til efter påske. I 1903 grundlægges The Ski Club of Great Britain. Året før er den første kommercielle skiskole åbnet i St. Moritz. Især den engelske overklasse ankommer i tweed og håndsyede støvler og falder naturligvis i sneen, men i stilfuld slow­motion. Skiferien er født – for de rige. Alle andre må vente et halvt århundrede, mindst.
 

1936: Konrad Doppelmayr opfinder den første skilift

Teknologisk fremgang gør skiferien lidt nemmere for overklassen på laminerede træski, der er smidigere og hurtigere. Men skisportens industrielle revolutionsår er 1936, hvor den amerikanske ingeniør James Curran bygger verdens første stolelift, der senere opføres i Idaho. Den østrigske smed Konrad Doppelmayr reparerer landbrugsmaskiner, inden han i 1937 bygger, hvad der regnes som verdens første slæbelift, i byen Zürs. Pludselig kan man komme op uden at bruge tre timer på at gå med sine træski på ryggen. I dag er virksomheden Doppelmayr verdens største producent af skilifte. Liftene betyder flere skiturister, der betyder flere hoteller. Men tøjet og støvlerne er ikke blevet lettere. Det er stadig af uld, lærred og læder og lugter af vådt får. Til gengæld isolerer det ikke.

1950'erne: Det første royal run

Drømmen om skiferie bliver sået hos mange danskere, da tidens mest folkekære familie i 1954 tager til de norske fjelde i ’Far til fire i sneen’. En anden folkekær figur, kronprinsesse Margrethe, holder også skiferie i Norge. Hendes majestæt foretrækker langrend og spænder i over 60 sæsoner skiene på, indtil dårlige knæ og ryg sætter en stopper for de royale brædder i 2010’erne. I mange år bor dronning Margrethe på Norges ældste højfjeldshotel, Gausdal Højfjeldshotel, hvor den danske kongefamilie siden dronning Ingrid og Frederik IX’s tid har boet i det lille anneks Solstua. Den royale familie får morgenmaden bragt, men aftensmaden spiser de sammen med hotellets øvrige gæster. 

1960-75: Fra VIP-fest til folkeforlystelse

I 60’erne viser ugebladene billeder af stjerner i eksklusive skisportsbyer i Alperne. Audrey Hepburn er glad for franske Megève. Elizabeth Taylor og Roger Moore gør schweiziske Gstaad til en vinterlegeplads for de berømte. I 70’erne bliver skiferien demokratisk. Mange følger med på tv, når svenske Ingemar Stenmark snor sig mellem slalomportene i Kitzbühel. Men i Danmark skal man være heldig, hvis der er sne 10 dage om året. Og så går det ligeud. Hvad gør man så? Man tager på skiferie. I begyndelsen mest til Hemsedal i Norge.

1980-90: ”skal I på ski i år?”

Det er blevet almindeligt for danskere at tage på skiferie til Alperne – de fleste rejser i bus.
Prinsesse Diana står også på ski i Alperne – og i ugebladene – og fra julen 1984 kan ingen undgå at se musikvideoen til Whams ’Last Christmas’, hvor George Michael og vennerne boltrer sig i sneen et dyrt sted i Schweiz. 

1990: Skål! og en masse afterski

Snowboardet introduceres i 60’erne, men eksploderer i slut-80’erne. Det får endnu flere unge til at tage på ski, og det får en del skiskoleinstruktører til at sukke i kor. I Danmark bliver uge 7 et nationalt migrationsmønster. Betegnelsen afterski er allerede dukket op i 70’erne, og nu ved alle, hvad det er, men hvis man kan huske aftenen på baren, har man ikke været der. Skijakkernes neonfarver skriger ’90’erne’ hele vejen til Alperne og tilbage til Aalborg og Roskilde, for skiferiens beklædning er blevet mode i gågaden, også selvom man aldrig har været der ... på skiferie.

Slut-90’erne: Danskerbremsen

Danskere, der står på ski, er blandt nogle nordmænd en, ja, stående vittighed. I bedste fald. I værste fald er vi livsfarlige, især vores bremseteknik, som nordmændene kalder ’danskerbremsen’ – når man lader sig falde for at undgå en kollision. Også ’ploven’, hvor man bremser ved at dreje skiene indad, kunne være mere elegant, synes nordmændene. Men måske er der håb, for nu gør de såkaldte carvingski, at vi pludselig kan se ud, som om vi ikke er fra verdens fladeste land, idet skiene giver bedre kontrol og færre styrt. I 2002-komedien ’Min søsters børn i sneen’ er børnepsykolog Erik Lund i skikkelse af Peter Gantzler i Geilo med sin søsters fem børn. For mange er skiferien dog også den årlige udflugt væk fra familien.

2012: Gymnasiefest i Alperne

Norske Trysil bliver af de lokale kaldt ’Danskerfjeldet’. Her er 40 % af de besøgende i sæsonen fra Danmark – oftest børnefamilier. Når børnene bliver større, vil de hellere til Alperne. Ifølge Danmarks Rejsebureau Forening tager 10.000 gymnasieelever til De Franske Alper i uge 7 og 8. Direktøren for rejsebureauforeningen er blevet kontaktet af den danske ambassade i Paris, der vil sikre sig, at elevernes opførsel fra foregående sæson ikke gentager sig. Mange rejseselskaber har ansat vagter til at holde øje med de unge i byen og hjemme på hotellet.

2015-20: Skiferien lukker Danmark ned

Klimadebatten indhenter skiferien, for Alperne mister snedække, og kunstsne bliver omdiskuteret pga. vandforbrug. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 202.000 danskere tager på skiferie i februar 2015. De mest populære destinationer er Østrig, Norge og Sverige. Området Ischgl og særligt baren Kitzloch er stærkt medvirkende til, at Danmark lukker ned 12. marts 2020. Den tætpakkede bar kan rumme 100 mennesker, flest danskere, og bartenderen er smittet med COVID-19. 139 danskere har taget smitten med hjem fra Østrig, og størstedelen er smittet i Ischgl.

2025: Midaldrende med nationalskade

Ifølge Danmarks Skiforbund er 500.000 danskere årligt på skiferie i Alperne, Sverige og Norge. SOS International, der assisterer forsikrede danskere, hjælper 1.300 danskere, der er kommet galt af sted på skiferien, hvert år. De 50-59-årige tegner sig for knap en tredjedel af alle anmeldte skader, og næsten hver sjette af alle tilskadekomne kræver hjemtransport. Skader på knæ tegner sig for knap halvdelen af skaderne.