Hvordan laves Änglamark solcreme?

Vi er hvide, vi er røde ... og nej, vi taler ikke om fodboldfans, men om de fleste danskere, hvis de undlader at smøre sig med f.eks. den Änglamark solcreme, som de producerer hos DermaPharm. Her på virksomheden i Fårup er Jim Kjær og Lene Stougaard med i hele processen

Et skybrud har netop lagt store dele af Danmark under vand. Kalenderen viser start april, og termometeret kæmper sig akkurat op over frysepunktet. Solcremesæsonen virker uendeligt langt væk, men ikke hos DermaPharm. Her er de i fuld gang med at fylde creme-kammeret op.

”Disse måneder er de travleste her hos os. Vi producerer masser af solcreme, så det står klar på hylderne til forbrugerne, når sommerens varme for alvor rammer,” siger Jim Kjær, produktionschef hos Derma-Pharm, da han og udviklingschef Lene Stougaard tager imod på et kontor i hovedkvarteret i Fårup lidt nord for Randers.

Smørbarheden er helt essentiel

Hudplejevirksomheden DermaPharm blev grundlagt i 1975, og her er Jim og Lene sammen med 118 andre ansatte med til at skabe og producere bl.a. Änglamark solcreme, der smøres på kroppe i hele Skandinavien. Jim og Lene har været ansat i henholdsvis 24 og 20 år, og på solcremefronten er der sket en del, siden de kom til.

”Havde jeg givet dig en solcreme med faktor 50 for 20 år siden, var det som en spand hvid maling, du bare havde kunnet give dig til at rulle på,” fortæller Lene Stougaard.

Den klistrede cremeproces vil flere nok kunne nikke genkendende til. Derfor er det også et særligt fokuspunkt hos DermaPharm, når de udvikler solcreme.

”Smørbarheden og den sensoriske del er helt essentiel i udviklingen af solcreme hos os. I dag vil en solcreme med faktor 50 sandsynligvis få dig til at tænke: ’Er det her overhovedet solcreme?’” siger Lene Stougaard, inden hun og Jim Kjær bevæger sig mod DermaPharms laboratorie.

Når sommeren endelig kommer, har Dermapharm allerede været igang med deres travleste måneder. Hudplejevirksomheden, grundlagt i 1975, udvikler og producerer hudplejeprodukter, der tager hensyn til miljø og sundhed og har i dag 120 ansatte i hovedkvarteret i Østjylland.

10.000 kilo solcreme i stålsiloerne

Hele processen med Änglamark solcreme begynder nemlig i laboratoriet – eller ’Michelin-køkkenet’ – som Lene Stougaard påpeger, da de træder ind i det lille oplyste testkøkken.

Mens de spadserer rundt, pisker avancerede røremaskiner for fulde drøn. Ingredienser bliver minutiøst vejet af og tilføjet til blandingerne. Det er nemlig her, samtlige opskrifter sammensættes og testes. Også Änglamarks solcreme.

”Der er jo kæmpe forskel på at lave en liter solcreme i en kolbe her på laboratoriet og så få det til at fungere, når vi skal lave 10.000 kg ude i siloerne i produktionen,” siger Jim Kjær.

Men når opskriften sidder i skabet, overtager produktionschefen showet. Fra laboratoriet skaleres opskriften op, så solcremen kan blandes i de store stålsiloer, der står som tavse støtter i produktionshallens højloftede lokaler. Herefter sprøjtes solcremen på tuber, inden den lander på lageret, hvor den afventer at blive sendt ud i butikkerne, før den lander på forbrugernes solcremetrængende sommerkroppe.

"Havde jeg givet dig en solcreme med faktor 50 for 20 år siden, var det som en spand hvid maling"

Lene Stougaard, udviklingschef, DermaPharm

Solsikker

Solbeskyttelse kan forebygge kræft i huden. 9 ud af 10 tilfælde af hud- og modermærkekræft kan forebygges, hvis du beskytter dig mod uv-stråling fra solen og undgår solarier.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

På forkant med miljø- og allergivenlige produkter

Alle Änglamarks solcremer er mærket med både Svanemærket og Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark, hvilket betyder, at produkterne lever op til de strenge krav inden for allergi og miljø. Ikke nok med at de hos DermaPharm har en vision om at producere miljø- og allergivenlige produkter, de er også altid på forkant med udviklingen.

”Er der noget, der ulmer i branchen angående en eller anden råvare, der potentielt kan gøre noget negativt, jamen, så piller vi den ud med det samme. Vi gider ikke vente 17 år på, at en EU-komité får besluttet, om en råvare er god eller dårlig. Så kan det godt vise sig, at det er helt harmløst, men så har vi været på den sikre side,” fortæller Lene, da hun og Jim har indfundet sig på kontoret igen.

I Änglamarks serie af solcreme er der både faktor 15, 30 og 50. Faktoren fortæller noget om, hvor beskyttet man er, når man bevæger sig ud i solen. I Danmark vil det ofte være tilstrækkeligt med en faktor 15. Men det afhænger meget af ens hudtype, hvilken solcreme man skal bruge, forklarer Lene Stougaard.

”Her i Skandinavien er vi oftest hudtype 2 og 3. Jeg er selv hudtype 2,” siger hun, inden hun peger over på Jim på den anden side af bordet: ”Du er jo nok nærmere en hudtype 1.”

”Ja, jeg er en rigtig blegfis. Jeg skal nok op i en faktor 30,” slutter Jim med et smil.

Lugter den surt?

”Der er en gammel ammestuehistorie, der siger, at din solcreme fra sidste år ikke dur. Men det passer ikke nødvendigvis. Du kan til hver en tid tage den solcreme, du har gemt fra sommeren før, og kigge på det og lugte til det. Lugter det grimt eller surt, har du nok fået forurenet det, sidst du brugte det. Og så skal det ud. Men hvis det ser fint ud og lugter, som det skal, kan du fint bruge det. For faktoren går ikke til,” siger Lene Stougaard, udviklingschef i DermaPharm.