Guide: Hvilken kniv skal du vælge?

Kniven er det bedste og vigtigste redskab i dit køkken. Men hvilken kniv er bedst til hvad? Få det fulde overblik - og gode tips - i denne knivguide.

Sådan passer du på dine knive

Rengøring: Opvaskemaskiner tager livet af dine køkkenknive. Jern er den vigtigste bestanddel i stålet, og jern nedbrydes, når det bliver udsat for vand, varme, salt og kemiske stoffer. Vask derfor køkkenknive i hånden.

Opbevaring: Køkkenknive har bedst af at blive opbevaret på en magnetskinne eller i en knivblok. Sørg for ikke at skrabe skæret mod magnetskinnen, når du tager kniven af, for så bliver kniven sløv. Køkkenknive bør ikke opbevares i skuffer, medmindre skæret er beskyttet af et overtræk.

Slibning: Det er en god idé at få slebet sine køkkenknive en til to gange årligt, så bliver knivene som nye. Brødknive kan også slibes hos en professionel knivsliber. Tænderne slibes helt ned, og de nye tænder slibes i skæret en for en. Rigtig gamle knive er tit lavet af andre typer stål, end der bliver brugt i dag, og er smedet på andre måder. Derfor kan gamle knive ofte slibes op til at blive meget skarpe.

Kilde: Benjamin Jensen, knivsliber hos H. W. Larsen

Kokkekniv - god til det meste

Brug: Bruges til de fleste formål. Alt fra hvidløg til rodfrugter og kød.

Kendetegn: Bredt knivblad tæt på håndtaget. Langt skærestykke i midten og stiv klinge. Rimelig bredt blad ved spidsen.

Tip: De fleste kokkeknive er lavet af smedestål. Det gør, at kniven kan blive skarp, men samtidig er en smule fleksibel og derfor kan tåle at blive brugt til hårde rodfrugter og måske til at flække en krabbeklo med, uden at knivbladet tager skade.

Brødkniv - god til brød, tomater, chokolade og nødder

Brug: Til brød, men også god til at skære tomater, 

hakke chokolade eller nødder.

Kendetegn: Skæret har tænder, og knivsbladet er langt.

Tip: Hvis skæret ikke er skarpt nok, maser man brødet sammen, når man skærer i det. Bladet skal være mindst 23-24 centimeter langt, så slipper man for at save for meget frem og tilbage. Jo smallere knivsblad, jo bedre, især hvis kniven skal bruges af både venstre- og højrehåndede.

Filetkniv - god til fisk, kød, grøntsager og frugt

Brug: Bruges til at filetere fisk og kød.

Kendetegn: Filetkniven kendes på sit lange, tynde og fleksible blad. En god filetkniv har et blad på 15-20 centimeter, som kan bøje lidt, når du skal filetere en fisk eller afpudse kød, inden kødet skal tilberedes. 

Tip: En filetkniv er også fantastisk til mange grønt-sager. Du skærer eksempelvis peberfrugt smukt ud med en filetkniv.

Saks

Brug: Til klipning i fødevarer og åbning af emballager i køkkenet.

Kendetegn: Saksen kan have en indbygget drejeåbner, der kan hjælpe med at løsne stramme låg. 

Tip: Sakse findes i udgaver til højrehåndede og venstrehåndede.

Santoku-kniv - god til det meste

Brug: Santokukniven er ligesom kokkekniven en god allroundkniv. Den kan bruges til at snitte og hakke for eksempel grøntsager og salat.

Kendetegn: Højt knivblad som også er højt ved spidsen. 

Kan have små ovale fordybninger i knivbladet, der gør, at 

madvarerne lettere slipper kniven.

Tip: Det høje knivblad gør, at kniven kan støttes mod knoerne, imens man snitter og hakker. Det giver kontrol over kniven.

Urtekniv - god til grøntsager, frugt og hård ost

Brug: Bruges til små madvarer, som man gerne vil skære uden at bruge et skærebræt, for eksempel 

champignon, radiser, tomater eller en plet på kartoflen.

Kendetegn: Lille skaft, der kan ligge på mange 

måder i hånden. Urteknive med et rundet blad følger bevægelsen, når man for eksempel skærer bunden 

af en champignon eller toppen af en radise.

Tip: Det er ikke afgørende, om knivsbladet er lige 

eller rundet. Blot en smagssag.

Strygestål

Når knive bliver brugt, bliver skæret bøjet en smule. Ved at stryge mod et strygestål, bliver skæret rettet ud, så kniven igen bliver skarp. Strygestålet sliber lidt af bladet af. Brug det derfor med omhu, og hav styr på teknikken, når du sliber.

Her finder du en video, der viser, hvordan du sliber med et stygestål.

Læs mere om