Fra død til begravet - hvad sker der?
Dødsfaldet
I 2016 døde 52.824 danskere. Januar var den måned, hvor flest døde, mens september var måneden, hvor færrest døde.
Dødsattesten
En læge skal skrive en dødsattest, når en person dør i Danmark. Du kan selv kontakte den afdødes praktiserende læge, hvis vedkommende er død hjemme. Du kan også kontakte lægevagten. Er vedkommende død på sygehuset, skriver en sygehuslæge attesten. Ellers kan bedemanden hjælpe.
Dødsanmeldelsen
Inden 2 dage efter dødsfaldet skal man sende en dødsanmel- delse til det sogn, hvor afdøde boede, uanset om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. I dødsanmeldelsen skal oplyses:
• Om afdøde skal begraves eller bisættes
• Om afdøde var medlem af folkekirken
• Om en præst skal medvirke til begravelsen og dato og tid for begravelsen
• Hvor afdøde skal begraves eller urnen skal sættes ned
• Om afdøde var dansk statsborger Du kan ordne dødsanmeldelsen selv eller få hjælp fra bedemanden.
Skal du bruge bedemanden? Husk også: Meld dødsfaldet til forsikringen
Bruger du en bedemand kan han/hun hjælpe dig med at sørge for en række praktiske ting som eksempelvis dødsanmeldelse, aftaler med kirken og præsten og bestilling af blomster. Bede- manden kan også søge begravelseshjælp og kontakte andre relevante foreninger og pensionsordninger. Du kan også træffe aftalerne selv.
Få det økonomiske overblik
Giv altid afdødes fagforening og pensionsordning besked om dødsfaldet. Nogle fagforeninger og pensionsordninger giver et tilskud til begravelsen. Har afdøde eller efterladte en meget lille formue, kan man få begravelseshjælp. Ansøg om begravelseshjælpen på borger.dk
Blomsterne og sangene
Planlægger du selv en begravelse, så bestil blomsterne hos en blomsterhandler, eller bed nogen om at hjælpe med at pynte kisten. Husk også, at du kan sætte en dødsannonce i den lokale eller landsdækkende avis. Bedemanden kan også mod et honorar hjælpe med bestilling af blomster og annoncer.
Transporten
Begravelsen eller bisættelsen skal foregå inden 8 dage efter dødsdagen. Skal der gå længere tid, skal du ansøge om forlængelse.
Bedemanden kan stå for opbevaring og transport af afdøde, men du kan også selv køre den døde i lighuset. I princip- pet må du gerne køre med et lig, betingelsen er bare, at du ikke er usømmelig. Kisten må altså ikke stikke ud af bagagerummet, men kan du have kisten i bilen eller i en lukket trailer, er det helt okay.
I princippet må den afdøde godt sidde på et sæde, hvis det bare ser ud, som om vedkommende sover. En bedemand tager typisk 1000 kroner for de første 10 kilometers kørsel med rustvognen.
Højtideligheden
Du skal ikke nødvendigvis sende den afdøde af sted fra en kirke. Du må også gerne holde højtideligheden i et forsamlingshus, i en gildesal eller i haven derhjemme. Så længe højtideligheden foregår sømmeligt.
Spred asken over havet
Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet.
Begravelse i haven eller i skoven - eller på kirkegården
Skovkirkegårde: Lovgivningen åbner for, at kommuner kan etablere skovkirkegårde, der ikke har tilknytning til en kirke. Skovkirkegårdene kan være uindviet jord.
Hjemme: Har du en grund på mere end 5.000 kvadratmeter, kan du nedsætte en urne på din private grund. Du må ikke opsætte gravsten eller markering, og stiftøvrigheden skal give tilladelse til urnenedsættelsen.
Kirkegården: Du kan købe et gravsted eller et urnegravsted på kirkegården. Afdøde kan også begraves i de ukendtes grav, og nogle steder ndes umarkerede kistegrave. Nogle kirkegårde er kommunale og for folk fra alle trossamfund.