Fællesskaber: Bydelsmødre bygger bro mellem isolerede kvinder og det danske samfund
Hvem er Bydelsmødrene?
»Bydelsmødrene er kvinder, oftest med anden etnisk herkomst, som gennem frivilligt arbejde forsøger at inddrage kvinder med anden etnisk herkomst i lokalsamfundet og hjælpe dem med at blive integreret i det danske samfund. Vi Bydelsmødre har i mange tilfælde selv været nye og utrygge i Danmark og ved derfor, hvordan det føles at stå uden for samfundet uden at vide, hvordan man skal komme ind i det. Men nu er vi rollemodeller. Vi har taget en uddannelse på 15 moduler, hvor vi har fået grundlæggende viden om kvindeliv, familieliv og samfundsliv, og hvor vi har lært konkrete metoder til at opsøge mennesker, starte en god samtale og give hjælp til selvhjælp. Vi er broen mellem kvinderne og samfundet, som ofte har en mistillid til hinanden.«
Hvordan finder I kvinderne?
»Vi laver rigtig meget opsøgende arbejde rundtom i lokalområderne. Vi går fra dør til dør og fortæller om Bydelsmødrene, går ned på legepladsen, hvor der ofte sidder kvinder eller børnefamilier, eller forsøger at komme i kontakt med nogen på busstoppestedet. Selv bruger jeg mit vaskeri meget – lige meget hvor isoleret man er, skal man jo vaske tøj på et tidspunkt. Der sidder jeg, selvom jeg ikke skal vaske tøj, og siger hej til de kvinder, der kommer. Måske siger de ikke hej til mig, men når jeg så møder dem anden eller tredje gang, kan det være, der kommer et smil, og så er relationen skabt. Så begynder vi at tale lidt, måske på engelsk eller med tegnsprog, hvis vi ikke taler samme sprog. Herefter bliver de inviteret til vores Bydelsmødre-caféer, som vi afholder 1-2 gange om måneden i de forskellige lokalområder.«
Hvad er Bydelsmødre-caféer, og hvorfor er de vigtige?
»Bydelsmødre-caféerne er noget af det, jeg er allermest glad for, for det er her, fællesskabet blandt kvinderne dannes. De foregår 1-2 gange om måneden rundtom i lokalområderne. Bydelsmødre-caféerne er ikke hyggeklubber, men faglige caféer, hvor kvinderne får opbygget deres viden, deres netværk, deres danske sprog og deres selvtillid, så de tør blande sig i og bidrage til samfundet. Her bliver de styrket, så de kan skabe forandring i eget liv, i deres families liv og være med til at skabe forandringer i lokalområdet. Det er også et lokalt samlingspunkt, hvor kvinderne kommer for at blive hørt, føle sig ligeværdige og få en udstrakt hånd og en skulder, de kan lægge deres hoved på. Det er tydeligt, at dét at indgå i fællesskabet har stor betydning for kvindernes mentale sundhed.«
Hvorfor blev du selv Bydelsmor?
»Jeg kom til Danmark i 1989 med mange drømme, og jeg blev fortalt, at der var masser af muligheder i det danske samfund. Men fordi jeg hverken kendte kulturen eller kunne sproget, kunne jeg ikke finde mulighederne. Jeg manglede en, der kendte mig og den kultur, jeg kom fra. Min mand insisterede dog på, at jeg skulle lære dansk og være aktiv i lokalsamfundet. I 2008 blev jeg Bydelsmor. Dét at være frivillig og på den måde bidrage til samfundet gav mig selvtillid, og jeg begyndte at arbejde som køkkendame. Når livet har været hårdt, har det frivillige arbejde som Bydelsmor gjort, at jeg har bevaret troen på, at der er en plads til mig i samfundet. Mine børn har spurgt mig, hvorfor jeg ikke har taget en uddannelse i stedet for at bruge mit liv på at være frivillig og hjælpe andre. Men det er, fordi jeg elsker det her arbejde. Der kommer nye kvinder til Danmark hver dag, og jeg vil blive ved med at give de kvinder håb for, at de kan få et godt liv i Danmark. Som Bydelsmor kan jeg vise, at der er en vej til job eller uddannelse, og mange kvinder, der møder mig, tænker: Når hun kan klare det, så kan jeg også!«
Om Bydelsmødre
- Det er Fonden for Socialt Ansvar, der står bag initiativet Bydelsmødre. De har også et tilsvarende initiativ for mænd kaldet Baba
- Over 1800 kvinder er blevet uddannet som Bydelsmødre siden opstarten i 2008
- Der er aktuelt over 1000 aktive frivillige Bydelsmødre
- Bydelsmødre taler tilsammen 68 forskellige sprog
- 5 ud af 10 af bydelsmødrenes samtaler foregår på andre sprog end dansk
- 7 ud af 10 Bydelsmødre føler sig mere som en del af det danske samfund, efter at de er blevet Bydelsmødre
Kilde: Fonden for Socialt Ansvar