Er drikkepenge afskaffet ved lov i Danmark?

I Danmark giver vi ikke drikkepenge, de er afskaffet ved lov. Sådan lyder forklaringen, men i virkeligheden har vores drikkepengekultur rod i flere forskellige begivenheder.
Tjener kommer gående med to tallerkner.

To lovændringer er skyld i, at drikkepenge blev mindre almindelige i Danmark.

Sådan giver vi drikkepenge

  • 15 procent: Giver altid drikkepenge.
  • 24 procent: Giver ofte drikkepenge.
  • 50 procent: Giver nogle gange eller sjældent drikkepenge.
  • 11 procent: Giver aldrig drikkepenge.

Kilde: Coop Analyse, 2011

Får tjenere en god løn eller ej?

På en ferietur kan betalingssituationen gøre selv en cool dansker svedig. For hvordan er det lige med drikkepenge, når man skal betale for sin saganaki på tavernaen i Grækenland eller paella på solkysten i Spanien?

I mange lande er de ansatte på hoteller og restauranter, taxachauffører og andre i servicebranchen afhængige af de drikkepenge, som kunderne giver for god service.

Du kender det måske fra rejser, hvor du er blevet bedt om drikkepenge, eller fra amerikanske film og serier, hvor de ansatte har brug for drikkepengene for at få en ordentlig indkomst. Når lønnen i servicebranchen er lav, er der større tradition for drikkepenge i landet.

Ingen lov forbyder drikkepenge i Danmark

I Danmark har vi længe været vant til, at drikkepenge ikke er noget, vi går rundt og giver hinanden.

Nogle gange forsvarer vi vores drikkepengekultur med, at drikkepenge er forbudt eller afskaffet ved lov i Danmark, men faktisk har lovgivningen ikke direkte forbudt drikkepenge. I stedet har en række andre ændringer og love påvirket vores drikkepengekultur.

Tjenerne får en bedre overenskomst

Helt frem til slutningen af 1960’erne var det almindeligt, at tjenerne ikke var garanteret en minimumsløn, når de arbejdede på en restaurant eller et hotel. I stedet var de afhængige af de drikkepenge, som gæsterne gav i forbindelse med afregningen for maden.

Da var det god kutyme at lægge 15 procent i drikkepenge til en tjener. I slutningen af 1960’erne indgår Dansk Tjenerforbund og Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører en overenskomst, der sikrer tjenerne en fast løn, mod at drikkepenge formelt set blev en del af regningen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Kildeskat og prismærkning betød færre drikkepenge

På nogenlunde samme tid skete der 2 lovændringer, der skubbede til afskaffelsen af drikkepenge som udbredt fænomen i Danmark.

Kildeskatteloven blev indført, og loven betød, at fra indkomståret 1970 skulle arbejdsgiverne sørge for at tilbageholde de ansattes skat, inden lønnen blev udbetalt. Ideen om kildeskat ville være svært at håndhæve, hvis man havde tjenere ansat, som man egentlig ikke gav løn, men som levede af ”gaver” fra gæsterne.

På nogenlunde samme tidspunkt skete en ændring af markedsføringsloven og reglerne for, hvordan man skulle angive priser. Det blev gjort tydeligere end tidligere, at alle annoncerede priser skulle indeholde alting, både skatter, afgifter, moms og andre tillæg.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Chefen betaler drikkepengene

Både ændringen af reglerne for prismærkning og tjenernes overenskomst betød, at service nu blev inkluderet i regningen. Så drikkepenge forstået på den klassiske måde som en skilling til tjeneren, som han kunne bruge, nu han ikke fik løn, er afskaffet. Men lønnen er nu betalt af restauratøren, som ved overenskomsten og lovændringerne hævede priserne med i gennemsnit 15 procent.

Så blev drikkepengene afskaffet ved lov? Nej. Ingen lov forbyder drikkepenge i Danmark, men en overenskomst og 2 love ændrede vores traditioner for at give drikkepenge.

Læs mere om