Redaktionen anbefaler






Afklar med dig selv, om du vil have børnene med i køkkenet
Når de mindste i familien er med i køkkenet, og madlavningen skal være en god oplevelse for både børn og voksne, skal du på forhånd beslutte, om du kan overskue at have børnene med i køkkenet den pågældende dag.
»Som forælder kan man måske have et ønske om at have sine børn med i køkkenet, men i virkeligheden orker man det ikke, og så bliver det hverken fedt for forældre eller børn at være i køkkenet sammen,« forklarer Karoline Trier. Til dagligt driver hun Karoline Trier Madskole, der bl.a. laver madlavningskurser for børn.
Overvej, hvilke opgaver børnene kan hjælpe med
Har du planer om at have børnene med i køkkenet, kan du tænke over, hvordan børnene kan give en hånd med i madlavningen, og hvilke opgaver de kan tage sig af:
»Børn har brug for en ramme i madlavningen. Nogle børn vil fise rundt i køkkenet, og det kan skabe kaos hos forældrene. Når du tager styringen som voksen og udvælger en eller flere opgaver, børnene kan hjælpe med, kan det give mere overblik,« siger Karoline Trier.
Overvej også, hvad børnene må lave i køkkenet. Kan børnene jonglere med rivejern og skræller, må de skære tomat og agurk med den skarpe køkkenkniv, eller er de gamle nok til at være i nærheden af de varme gryder?
Her kan du læse en guide til, hvad børn kan i køkkenet i forskellige aldre.
Du kan også hjælpe børnene – og dig selv – med at vælge en ret, der er genkendelig for dem. Når I laver bolognese, lasagne eller en anden ret, I før har spist, er det ofte nemmere for de mindste at forholde sig til at lave retten.
I Arla Fondens Børn, Unge og Mad-rapport fra 2025 svarer 59% af de adspurgte børn, at de bliver bedre til at lave mad, når de er med i køkkenet, og 54% svarer, at de hygger sig med deres forældre, når de er i køkkenet sammen.
63% af de adspurgte børn har kun positive oplevelser med at lave mad, 26% har blandede oplevelser, og 8% har kun negative oplevelser. Resten har ingen af delene.
Kilde: Arla Fonden
Sænk ambitionerne for madlavningen
Har du først sagt ja til at have børnene med til madlavningen, må du acceptere det vilkår, at madlavningen skal foregå i børnehøjde. Det kan f.eks. betyde, at det tager længere tid at lave maden, at køkkenet er mere rodet, og at den færdige ret måske bliver på en lidt anden måde, end hvis du selv havde stået for at skære, snitte, røre og smage til.
Smager kødsovsen lidt sjovt, eller fik grøntsagerne en tand for meget i ovnen, skal man lige huske sig selv på, at ambitionen var at have barnet med i køkkenet og ikke at lave den perfekte ret.
Giv børnene medbestemmelse
Når du får selskab af børnene i køkkenet, skal du ikke bare sætte dem til at snitte grøntsager, men i stedet give dem medbestemmelse.
»Børn skal have ejerskab for at være motiveret til at lave mad. Det bliver hurtigt kedeligt for børnene, hvis de kun skal hakke grøntsager eller tage opvasken,« forklare Karoline Trier.
Skal I f.eks. have en dressing til aftensmaden, kan du give børnene valget mellem tre forskellige krydderurter, der kan komme i dressingen. Har du større børn, kan de f.eks. bestemme, hvad der skal købes ind og serveres til aftensmad. Husk at acceptere børnenes valg, selvom du måske ikke selv havde kommet basilikum i dressingen eller lyst til, at der skulle serveres kylling i karry til aftensmad.
Lad børnene være nysgerrige på maden
Når du har børn med i køkkenet, risikerer peberfrugten at blive spist, inden den kommer i salaten. Og det er helt i orden, hvis man spørger Karoline Trier. Børn skal have lov til at smage, lugte, røre og være nysgerrige på maden undervejs.
»Det er virkelig godt givet ud i forhold til udviklingen af børns madmod, at de får lov til at være nysgerrige. Når børnene har været med til at lave maden, er deres lyst til at spise det færdige måltid nemlig typisk også større.«
Når børnene selv har været med til at hakke grøntsager, røre i gryder og smage til, er de altså ofte ikke lige så skeptiske over for den sammenkogte ret, der ender på spisebordet. Ifølge Karoline Trier er der dog ingen garanti for, at børnene vil spise maden, selvom de har været med til at lave den:
»Børn kan sagtens sidde ved middagsbordet uden at ville røre den mad, de har været med til at lave. Men det betyder ikke, at selve madlavningsprocessen ikke har været god.«
Undgå at kommentere, hvad børnene gør i køkkenet
Det kan måske være fristende at kommentere på, at dit barn smager på en rødbede, aubergine eller sød kartoffel, hvis barnet normalt ikke spiser det, når det bliver serveret ved middagsbordet. Men når børnene smager på råvarerne under madlavningen, skal du selv sluge dine ord. Ifølge Karoline Trier skal forældre nemlig undgå at kommentere, hvad børnene gør under madlavningen. De skal selv have lov til at bestemme og vurdere, om de vil smage på maden eller ej.
Bland dig med måde
I stedet for at diktere, hvordan børn skal lave maden, kan du råde de små til at smage sig frem. Skal dit barn f.eks. lave en dressing med eddike, kan du råde til at komme én teske eddike i ad gangen og smage på dressingen, inden der tilføjes endnu en teske.
Hvad med det sunde måltid, når børnene har maddag?
Når børnene er store nok til helt at tage roret i køkkenet, skal du lade dem bestemme, hvad der skal på middagsbordet. Det sunde og nærende måltid må nogle gange vige for sjove madtrends på sociale medier eller retter, der er inspireret af børnenes kammerater, hvor sundhed måske ikke står øverst på dagsordenen. Rådet fra Karoline Trier lyder, at man skal acceptere, at maden ikke nødvendigvis er lige sund, når børnene overtager køkkentjansen:
»For nogle børn bliver glæden taget fra madlavningen, hvis forældrene blander sig. Tag i stedet en generel snak med barnet om, hvordan et sundt måltid kan sættes sammen.«