7 ting, du kan bruge bananer til
Kage med rester af banan
Brug dine overmodne bananer i en banankage. Har du ikke lyst eller tid til banankagen nu, kan du fryse overmodne bananer. De har et højt indhold af sukker. Lad bananerne tø op, inden du bruger dem i bagværk. Se Samvirkes opskrift på banankage med krymmel
Undgå bladlus
Bladlus kan ikke lide duften af banan. Hvis du lægger bananskræl rundt om dine roser eller blomkål, som begge er bladlusenes favoritter, kan du slippe for bladlus. Du kan også grave bananskrællen ned ved planterne. Et alternativ er at plante løg eller hvidløg ved de planter, som tiltrækker bladlus. Lusene kan heller ikke lide duften af løg.
Lav en ansigtsmaske
Lav en ansigtsmaske Bananer efterlader din hud blød. Det er vitaminerne i bananen, som giver den gavnlige virkning. Og blander du honning i din hjemmelavede ansigtsmaske, hjælper honningen med at holde på hudens fugtighed, ligesom citronjuice eksfolierer huden og afhjælper ar og akne. Ansigtsmasken kan bestå af 1 moden banan, 2 teskefulde honning og lidt citronjuice. Mos det hele godt sammen, og lad masken sidde i 10-20 minutter.
Tiltræk fugle og sommerfugle
Overmodne frugter – blandt andet banan, mango og papapya – tiltrækker sommerfugle og nogle fuglearter. Prik hul på skrællen på de modne frugter, og læg frugterne i et blomsterbed. Læg gerne frugterne højt op, da de modne frugter også kan tiltrække bier og hvepse.
Polér sølvtøjet
Polér sølvtøjet og kobbergryden Skinnende gryder og flotte knive! Bananer kan ifølge amerikanske husmoderråd bruges til polering af sølvtøj. Brug skrællen, og fjern først de lange strimler inde i skrællen. Gnid sølvtøjet eller kobbergryden med indersiden af skrællen. Polér efter med en klud – gerne af frotté.
Gødning i haven
Gødning i haven Bananer og bananskræl indeholder meget kalium, der er et vigtigt stof for både dig og din have. Tør bananskrællerne i løbet af vintermånederne. I foråret findeler du skrællerne i en food processor. Brug de findelte bananskræller, når du planter nye planter – eller planter de blomster, der har overvintret inde, ud. Du kan også bruge friske skræller, der er skåret i små stykker, som gødning ved roser.






