10 fordomme om at bo på landet – passer de?

Er der mere trygt på landet, er det svært at få job og halter den offentlige transport? Tre eksperter ser nærmere på fordommene om at bo på landet. Se også, hvad der ifølge undersøgelse kan få flere til at flytte på landet

Fordom 1: Den friske landluft er sund for krop og sjæl

Det korte svar: Ja, men...

Det lange svar: Røde æblekinder og masser af frisk luft er noget, mange forbinder med at bo på landet. Om det er sundere end at bo i byen, er en svær størrelse at gøre op, da sundhed er et komplekst begreb, hvor mange parametre spiller ind. 

Men en stor undersøgelse fra Region Midtjylland giver et praj om, at det i mindre grad er kroppen og i højere grad sjælen, som nyder godt af at bo på landet. I hvert fald bliver der på landet røget flere cigaretter og spist mere usundt. 

Om artiklen og analysen bag svarene

Er der hold i fordommene om livet på landet? Og hvad kan få flere danskere til at blive eller flytte fra byen til landet?

Statistik, rapporter og Videncentret Bolius' egen YouGov undersøgelse "Viden om boliglivet i byens og på landet", belyser tendenser som be- eller afkræfter fordommene.

3 eksperter giver desuden deres bud på, om fordommene om livet på landet er sande eller falske.

Ekspertpanelet består af:

  • Hans Thor Andersen, forskningschef fra Statens Byggeforskningsinstitut,
  • Ellen Højgaard Jensen, direktør hos Dansk Byplan Laboratorium
  • Jørgen Munksgaard Rasmussen, boligøkonomisk ekspert hos Videncentret Bolius.

LÆS OGSÅ: Vi drømmer om landlig idyl – men det bliver oftest ved drømmen

Undersøgelsen viser også, at der er flere overvægtige end i byerne, viser tallene fra DEFACTUM, som står bag undersøgelsen blandt 50.000 borgere i Region Midtjylland.

Det er dog ikke en entydig konklusion, undersøgelsen kommer med, for den dækker over store forskelle i landdistrikterne, alt efter om der er tale om socialt stærke områder eller områder med mindre social kapacitet.

Når det kommer til den sjælelige sundhed, er der til gengæld ingen slinger i valsen, når man ser på undersøgelsen fra Region Midtjylland. 

Her viser tallene på tværs af sociale skel, at stressniveauet daler, og at færre lider af depressioner på landet. 

Og på trods af at afstanden til naboen er større i landdistrikterne, så er der færre ensomme blandt landbefolkningen end blandt byboerne.

Fordom 2: Der er ringere jobmuligheder på landet

Det korte svar: Ja

Det lange svar: Manglende beskæftigelsesmuligheder er faktisk hovedproblemet med landdistrikterne, mener Hans Thor Andersen.

Ellen Højgaard Jensen er lidt mere nuanceret, fordi det i høj grad kommer an på, hvor i landet man bor, og hvilke job, man er interesseret i.

- I nogle landdistrikter er der uden tvivl problemer, fx på den jyske vestkyst i en by som Lemvig. Men i de områder, der ligger i pendlerafstand til byerne, fx Brønderslev - Rebild i forhold til Aalborg - går det bedre. Og så er der jo de yderområder, der har store virksomheder, Danfoss på Als, Bang & Olufsen i Struer, Bestseller ved Herning og LEGO i Billund, understreger hun.

Fordom 3: Der mangler offentlige transportmuligheder på landet

Det korte svar: Ja

Det lange svar: Mulighederne for at komme rundt med bus eller tog på landet er begrænset, og mange steder vil det kun være morgen- og eftermiddagstimerne, som er dækket. 

En anden udfordring er, at den offentlige transport mange steder er tilrettelagt med de store hovedbyer som centrum. Skal man transporteres fra en landsby til nabolandsbyen, vil man derfor ofte være tvunget til en tidskrævende tur ind til hovedbyen for at skifte forbindelse.

Hans Thor Andersen vurderer dog ikke nødvendigvis problemet til at være så stort.

- Det er primært et problem for unge under 18, der ikke kan køre bil, og samtidig skal i skole og har et stort behov for at føjte rundt og besøge venner. Næsten alle har bil, og derfor klarer de fleste sig helt fint uden offentlige transportmidler, siger han.

LÆS OGSÅ: Vi taler pænere om at bo på landet

Fordom 4: Du kan spare penge ved at bo på landet

Det korte svar: Ja, men ...

Det lange svar: Boligpriserne omkring de store byer – især København og Aarhus – har ry for at være opskruede, og kigger man på kvadratmeterpriserne er det da også tydeligt, at der er store forskelle, alt efter om man kigger på land eller by.

Frederiksberg toppede ved årsskiftet 2020 suverænt listen over dyreste kvadratmeter med 53.869 kr. pr. kvadratmeter parcel- eller rækkehus, mens den på Lolland kostede 3.368 kr.

Det svarer til, at du med 2,5 millioner kr. i hånden kan købe 46 kvadratmeter på Frederiksberg, mens den samme pose penge giver dig 742 kvadratmeter bolig på Lolland.

Det er dog et tal, som skal tages med et vist forbehold, understreger Jørgen Munksgaard Rasmussen. 

– Ofte vil der være nogle ekstra udgifter til transport forbundet med at bo på landet. For mange vil det eksempelvis kræve to biler i familien, fordi der er længere til job, skole og indkøb. Den ekstra bil vil ofte løbe op i godt og vel et par tusind ekstra om måneden til finansiering, brændstof og forsikring, siger han.

Og så er der det med husenes stand at tage med i overvejelserne. Det kan nemlig betyde ekstra udgifter til opvarmning.

– Huse i udkantsområder har ofte ikke den samme vedligeholdelsesmæssige stand som huse i byerne. Det kan betyde  dårligere isolering og dermed højere energiforbrug. Samtidig er der måske ikke mulighed for fjernvarme, som er en billig opvarmningsform. Så udgifter til opvarmning vil i mange tilfælde være højere, når man vælger at bosætte sig på landet, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen. 

Når det er sagt, understreger han, kan der dog trods alt være mange penge at spare ved at vælge en bolig uden for de større byer. Men det er vigtigt at kigge på husholdningens økonomi som helhed.

Fordom 5: Der bliver stadig færre børneinstitutioner på landet

Det korte svar: Ja

Det lange svar: Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af børnefamilier på landet er faldet med en femtedel fra 2010 til 2020. Når der bliver færre børn, lukker institutionerne, og det kan have en selvforstærkende effekt.

- Det er en reel udfordring for kommunerne, fordi lukkede daginstitutioner og skoler også gør det svært at trække nye til, Hans Thor Andersen, som bakkes op af Ellen Højgaard Jensen

- Børnetallet falder, og det får kommunerne til at lukke institutioner, siger hun.

LÆS OGSÅ: Livet på landet er ikke altid lykken

Fordom 6: Der er ringe indkøbsmuligheder på landet

Det korte svar: Ja

Det lange svar: Det er blevet sværere at holde liv i de lokale butikker ude på andet. Men for de fleste er det ikke nødvendigvis et problem.

- I bil kan du let nå supermarkeder og dagligmarkeder. Ældre kan have et stort problem, som dog kan løses med nethandel, siger Ellen Højgård Jensen.

Hans Thor Andersen peger også på, at det mest er de unge og gamle, som bliver ramt.

- Om det også er et stort problem, er et andet spørgsmål. Hvis man har en bil, som de fleste har, kan man let klare sig. Problemet er ældre, der har svært ved at komme omkring, og unge under bilalderen, siger han.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Fordom 7: Der er færre kulturtilbud på landet

Det korte svar: Det kommer an på...

Det lange svar: Der er sjældent den samme palette af kulturtilbud på landet, som du finder i de store byer. Men begge eksperter hæfter sig ved, at der er masser af aktiviteter med forankring i lokalsamfundet.

- Det kan være særlige lokale attraktioner som et lokalt fødevaremarked eller en borg, siger Hans Thor Andersen

Og Ellen Højgaard Jensen supplerer.

- Der er mindre finkultur, men masser af folkelig kultur. Der er masser af interesseklubber, kunstforeninger, forskønnelsesforeninger, og der er forsamlingshuset, hvor der sker mange ting. Sport fylder også stadig en del, men der er også lidt krise, fordi holdsporten ikke er så populær som tidligere. Det påvirker det stærke sammenhold, som der tidligere var om fx håndboldholdet, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Fordom 8: Du risikerer at brænde inde med et usælgeligt hus på landet

Det korte svar: Ja, men ikke altid...

Det lange svar: Mange har hørt skrækhistorier om bekendte eller familiemedlemmer, som i årevis har forsøgt at sælge deres hus på landet uden et match med en køber.

Og hvad nytter det, at huset har en attraktiv pris, når man flytter ind, hvis man i stedet står med dobbelt husleje i mange måneder, når man på grund af nyt job, skilsmisse eller alderdom er nødt til at flytte i en anden bolig?

Lange liggetider er i visse kommuner en udfordring, viser tal fra boligsiden.dk. 
Særligt de små øsamfund er ramt, men også i kommuner som Struer, Thisted og Sønderborg er der i øjeblikket mere end 4 ud af 10 udbudte huse, som har haft et til salg-skilt i vinduet i mere end et år.

Og lange liggetider er et forhold, man gør klogt i at forholde sig til, når man vælger at købe bolig i tyndtbefolkede områder, mener boligøkonomisk ekspert hos Videncentret Bolius Jørgen Munksgaard Rasmussen.

– Køber man en bolig på landet eller i de helt små landsbyer, så skal man gøre sig klart, at man skal have tid til at vente på den rigtige køber, den dag man gerne vil flytte, siger han.

Samtidig advarer han mod at se boligen som en pensionsopsparing.

– Man skal nok ikke kalkulere med, at der bliver den store opsparing i boligen. Afdrag på gælden skal i højere grad ses som afskrivning, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Samtidig dækker tallene over store forskelle. I Svendborg Kommune har hver tredje udbudte bolig i øjeblikket været til salg i mere end 365 dage, men flere steder i kommunen står køberne nærmest i kø for at finde en bolig.

– Herlighedsværdi er et godt parameter at kigge efter, for det går ikke sådan lige af mode. Og så kan man skele til, om der er velfungerende skole, institutioner og indkøbsmuligheder i nærområdet, inden man køber, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen om, hvordan man undgår at skulle bruge år på at sælge sin bolig.

Fordom 9: Det er mere trygt på landet

Det korte svar: Både og...

Det lange svar: Ligesom sundhed er tryghed en kompleks størrelse, fordi mange faktorer spiller ind. Tryghed afhænger i høj grad af øjnene, der ser.

- Det er nok sandt, hvis vi taler om den oplevede tryghed. Man kan i højere grad lade være med at låse sin dør, og et mindre, overskueligt samfund kan måske virke mere trygt. Men eksempelvis er handlen med hårde stoffer jo spredt rundt i hele landet både i provinsen og i de større byer. Samtidig mangler der også sikrede skoleveje mange steder på landet, siger Ellen Højgaard Jensen.

Hans Thor Andersen har også fokus på trafikken, som trækker graden af  tryghed på landet nedad.

- Der er faktisk mindre kriminalitet, men der kan være problemer med trafik i de småbyer, hvor der er gennemfartsveje. Men det er også meget afhængigt af hvem man spørger. Ældre er typisk mere frygtsomme end yngre.

LÆS OGSÅ: Så mange indbrud er der i din kommune

Fordom 10: Alle flytter til storbyen

Det korte svar: Nej.

Det lange svar: Urbanisering er et begreb, som fylder både internationale og danske medier, og man kan få det indtryk, at det er en naturlov, at vi alle bevæger os på en ensrettet motorvej fra landdistrikterne ind mod tætpakkede megabyer. 

Virkeligheden er knap så entydig. Det er korrekt, at de små landsbysamfund på landet bliver mindre, men det skyldes ikke, at vi alle flytter til storbyen.

Faktisk er der med 632.000 indbyggere i København – 11 procent af den samlede befolkning – i dag færre indbyggere end i 1950. Her husede samme område ifølge Danmarks Statistik 768.000 mennesker, som dengang svarede til 18 procent af den samlede befolkning.

Det er i langt højere grad byer og købstæder fordelt ud over det meste af landet, som i disse år svulmer op. 
 

Det ses fx, hvis man kigger på befolkningsudviklingen i Viborg Kommune, hvor befolkningstilvæksten fra 2000 til 2019 med 9,5 procent nogenlunde følger udviklingen på landsplan, som er på 8,5 procent. Men ser man på kommunens 42 sogne, viser det tydeligt, at fordelingen internt i kommunen har ændret sig.

– Stort set hele befolkningstilvæksten er sket i de centrale bysogne. Ser man på de 21 største sogne, er indbyggertallet steget med 21 procent fra 2000 til 2019. I samme periode er antallet af indbyggere i de 21 mindste sogne faldet med 19 procent, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Værd at vide, før du køber en landejendom

Det kan få folk til at blive/flytte på landet

Positive tiltag, som danskerne generelt vurderer vil have størst effekt for landdistrikterne:

  • Effektiv offentlig transport: 62 %
  • At give erhvervslivets særlige gunstige vilkår: 43 %
  • Hurtigt internet/bedre mobildækning overalt: 42 %
  • Lægge offentlige institutioner i yderområderne: 39 % 
  • Lavere skat for folk bosat i landdistrikterne: 35 %
  • Udbedring af motorvejsnettet: 18%
  • Andet: 5 %
  • Ved ikke: 7 %

Kilde: Undersøgelse om yderområder gennemført af YouGov for Videncentret Bolius i 2020.