Sprød nakkekam med nudler
- 4 Personer
Ingredienser
4 stk. | nakkekoteletter |
- | salt og peber |
2 dl. | hvedemel |
1 stk. | æg |
3 dl. | panko-rasp |
- | olie til stegning |
1 stk. | romanescokål |
1 håndfuld | haricots verts |
- | sesamfrø |
250 g | fuldkornsnudler |
5 spsk. | sojasauce |
2 tsk. | sukker |
1 tsk. | risvineddike |
1 spsk. | ristede sesamfrø |
Sådan gør du
-
1Bank koteletterne tynde, og krydr med salt og peber.
-
2Lav en tallerken med hvedemel, en dyb tallerken med letpisket æg og en tallerken med rasp klar.
-
3Kom en god sjat olie på panden.
-
4Vend kødet i mel, så i æg og så i rasp, og steg kødet gyldent på begge sider.
-
5Del kålen i mindre buketter, og kog al dente i letsaltet vand i cirka tre til fire minutter.
-
6Kog haricots verts i samme vand i lige så lang tid. Afdryp grøntsagerne.
-
7Tilbered nudler efter anvisning.
-
8Bland soja med sukker og risvineddike i en skål.
-
9Server de sprøde kødstykker med grøntsager og nudler.
-
10Drys sesamfrø henover, og sæt sojasauce på bordet til dryp.