Kålwraps med spicy tunsalat

En sprød, grøn og lettere utraditionel wrap, hvor krydret tunsalat rulles til en wrap med friske kålblade.


Kålwraps med spicy tunsalat
  • 4 Personer

Spicytunsalat

- 1 stort spidskål
2 dåser tun, drænet
1 stk. snackpeber,  i små tern
100 g friskbælgede ærter
3 spsk. mayonaise
2 tsk. mangochutney
2 tsk. sød chilisauce
1 stk. potte basilikum
- Salt, efter smag
- Saften af ca. 1 lime, efter smag
100 g ærteskud
3 spsk. ristede sesamfrø

Sådan gør du

  1. 1.Del spidskålen i hele blade og læg dem i isvand eller iskoldt vand.

  2. 2.Rør alle ingredienserne til tunsalaten sammen og smag til med salt, limesaft og evt. mere chilisauce.

  3. 3.Dup kålbladene af, fordel tunsalaten på kålbladene og drys med ærteskud og sesamfrø. Rul dem sammen og server.



Tip!

Prøv at lave dine wraps med stegt kylling i stedet for tun.

 Brug cremefraiche eller lignende syrnet mælkeprodukt i stedet for mayonnaise, det giver ikke helt den samme gode smag, men gør salaten lettere og mindre fed.

Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad og #frokost