Isdessert med ristet hvid chokolade, miso-karamelsauce og friske figner
SNACKS OG TILBEHøR

Isdessert med ristet hvid chokolade, miso-karamelsauce og friske figner

I bogen ’Sæson – Årstidens måltider’ byder kok og foodstylist Clara Gillow Harborg på mad til alle fire årstider med opskrifter, der kæler for alle dine sanser. På en råkold vinterdag kan det være skønt at skrue op for sødt, salt og krydret i køkkenet. Her får du opskrifter, der giver varme i kinderne og får temperaturen til at stige – på den gode måde.
  • 4 Personer

Ristet hvid chokolade

150 g hvid chokolade eller chokoladeknapper

Miso-karamelsauce

1 dl. fløde
1 dl. sukker
1 dl. lys sirup
1.5 spsk. misopasta
1 knsp. salt Evt.

Tilbehør

- Din yndlingsis , f.eks. vanilje, yuzu eller krokant
2 stk. figner skåret i både
1 håndfuld rød skovsyre til pynt

Sådan gør du

  1. 1
    Ristet hvid chokolade. Fordel den hakkede chokolade jævnt ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. 2
    Rist chokoladen i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 5-7 minutter, eller indtil den hvide chokolade er gylden i farven. Men pas på – den kan hurtigt få for meget farve, hvis du ikke holder øje.
  3. 3
    Lad chokoladen køle af, og hak den groft til mindre stykker.
  4. 4
    Lad fløde, sukker og sirup koge op i en gryde i ca. 10 minutter. Tilføj miso, og smag til med salt. Lad karamelsaucen koge i 2 minutter mere, og stil den på køl, indtil den skal serveres.
  5. 5
    Kom den ristede hvide chokolade i bunden af skålene. Læg 1 kugle is ovenpå, tilføj et par figenbåde, og hæld karamelsaucen over isen. Pynt til sidst med rød skovsyre, og servér med det samme.