Chokoladesoufflé
BAGVæRK

Chokoladesoufflé

Soufflé er navnet på kager lavet med æg, hvor toppen synes at være blæst op nedefra. Det er en svær ret at lave, da den hurtigt falder sammen, men når den lykkes, smager souffléen himmelsk!
  • 4 Personer
  • 30 Minutes

Ingredienser

25 g smør
100 g mørk chokolade ca. 70% kakao
3 stk. æggeblommer
5 stk. æggehvider
1 dl. sukker
1 tsk. hvidvinseddike
1 spsk. majsstivelse
- Smør og flormelis til formerne

Sådan gør du

  1. 1
    Kom smørret i en lille gryde og smelt det.
  2. 2
    Bræk chokoladen i mindre stykker og kom dem i smørret.
  3. 3
    Tag straks chokoladen fra varmen, og lad den stå indtil chokoladen er smeltet.
  4. 4
    Vend rundt så smør og chokolade blandes til en homogen creme.
  5. 5
    Når chokoladecremen er helt afkølet, rører du en æggeblomme ned ad gangen.
  6. 6
    Kom æggehvider og sukker i en skål, og pisk dem sammen.
  7. 7
    Kom eddike heri, og pisk til stift skum.
  8. 8
    Vend majstivelse heri.
  9. 9
    Rør forsigtigt lidt af marengsmassen ned i chokoladen.
  10. 10
    Vend derefter forsigtigt resten af æggehviderne i chokoladeblandingen.
  11. 11
    Smør fire små ildfaste forme, ca. 10 cm i diameter, med lige kant med smør og drys med flormelis.
  12. 12
    Fordel souffleskummet i de 4 forme.
  13. 13
    Stil formene midt i ovnen og bag dem ved 180 grader i ca. 15 minutter.
  14. 14
    Tag ud og server straks.