Sådan undgår du snavs og sjap i entreen
Bank skoene af udenfor
Har du skdit på skoene, er det en god ide at få dem banket af, før du går ind, så du minimerer mængden af skidt, du slæber med ind.
Tag skoene af på måtten
De gode vaner er første skridt på vejen til et pænt entregulv. Tag skoene af på dørmåtten, og tag dem med ind og stil i entreen, så drysser du ikke jord og efterlader vand, når du træder ind.
Stil skoene på avispapir og plastik
Hvis du stiller dine sko på en gammel avis, kan den suge eventuel fugt, og skidt kan drysse på den, efterhånden som det tørrer på skoen.
Vil du være helt sikker på, at fugten ikke trænger fra avisen og ned i gulvet, kan du lægge et stykke plast (for eksempel en gammel indkøbspose) under papiret.
Skift avisen ud efter behov og nyd at kunne gå i strømpefødder uden at skulle børste fodsålerne af, hver gang du har været forbi entreen.