Det skal du vide, når du køber dåsetun

Hanne Winter, havbiolog, Greenpeace:

Rovdriften, der drives på tun i dag, er endt i, at mange arter er overfisket eller direkte rovfisket.

Bifangsten er der også problemer med – altså at andre arter end den tun, man skal bruge, for eksempel hajer og havskildpadder, fanges med i de kæmpemæssige net eller bidder på de kilometerlange liner med kroge på.

I kæmpefangster skelnes der heller ikke mellem, om der fanges tun af Skipjack-arten, der hurtigere regenererer sig selv, eller om der fanges mange af arten Gulfinnet tun, der er mange år om at regenerere sig selv.

Tunindustrien er en jungle at finde hoved og hale i og den er i det store hele – på nuværende tidspunkt – ikke værd at støtte. Jeg anbefaler derfor, at forbrugerne holder sig fra tun, med mindre der er 100 procents garanti for, at der er tale om bæredygtig fangst – og den garanti er svær at få.

Anne Skjerning, redaktør, Danwatch:

Tunen er verdens mest værdifulde fisk og derfor er den meget efterspurgt. I de rige landes egne farvande er havene ved at være tømt for tun, så derfor drives der rovdrift på de kyster, hvor tunen lever i bedste velgående – for eksempel ud for Mosambiques kyster.

I Afrika skal fiskeflåderne selv rapportere til de afrikanske fiskemyndigheder, hvor og hvad de fanger, men da rapporteringerne er selvbestaltede og ikke kontrollerede, er der reelt ikke nogen kontrol med fangsterne.

Ressourcerne fosser ud af Afrika - økonomi der kunne være med til at stille Afrika bedre. Det er en ond cirkel, som er med til at holde u-landene nede, for de får ikke mulighed for at udvikle deres egen fiskeindustri eller får fortjenesten på de mange tons fisk.

Danske dåsetun kommer fra alverdens kyster og du kan som forbruger desværre ikke vide noget om, hvor eller under hvilke forhold tunen er fanget. Er dåsetunen MSC-mærket, kan du dog være sikker på, at den er ud af fuldvoksne tun, ikke er fanget i områder med fare for udrydelse af bestanden og at der er taget hensyn til det lokale økosystem under fangsten.

Christoph Mathiesen, programleder for fiskeri og akvakultur, Verdensnaturfonden:

Tunfiskeri er et af de økonomisk vigtigste fiskerier i verden og det lokker fiskere og myndigheder til at tænke ekstra kortsigtet og profitorienteret. Skipjack, Albacore og i nogen grad Gulfinnet tun bruges til dåsetun og disse arter har det bedre – om end de fleste bestande af gulfinnet tun er overfisket og overdnyttet.

Misrapporteringer fra fiskerne, overfiskning og uigennemsigtighed i forsyningskæden fra hav til bord gør det virkelig svært for forbrugerne at overskue, hvad de køber. Vi arbejder på bedre sporbarhed og beder supermarkeder og tunleverandører finde ud af, hvor de får deres tun fra, hvor den er fanget og pakket. Men opklaringsarbejdet stopper ofte ved de forarbejdende dåserier.

Uvillighed akkompagneres af uoverskuelighed. Fiskeriet foregår over store områder og det kan være svært at holde øje med de store mængder fisk, som landes i forskellige havne eller flyttes fra skib til skib uden tilstrækkelig rapportering.

MSC-mærket tun er det eneste, vi kan anbefale, så kig efter det i dit supermarked. Jeg køber selv MSC-tun i min lokale Irma og der findes storleverandører i Danmark, f.eks. Amanda Seafood, som satser på kun at levere MSC-mærket fisk inden 2012.