Nældekål - fra Simon Paullis Urtebog 1648
AFTENSMAD

Nældekål - fra Simon Paullis Urtebog 1648

Mange af vore bedsteforældre har kendt den skik, at der Skærtorsdag skulle serveres en ret af syv slags kål. Baggrunden var en forestilling om, at hvis man spiste nældekål om foråret, undgik man syg­domme det kommende år.
  • 4 Personer

De spæde skud af

200 g brændenælde
100 g kvan
150 g humleskud
50 g persille
200 g kørvel
100 g havesyre
200 g mælkebøtteblade
1 l. vand
40 g smør eller 1/2 dl olivenolie
1 l. mælk
100 g hvedekrumme uden skorpe
- salt og peber

Sådan gør du

  1. 1
    Urterne skylles, blancheres og kommes i et dørslag, afsvales og hakkes groft.
  2. 2
    Put det hakkede grønt tilbage i gryden med en halv liter af blancheringsvandet.
  3. 3
    Koges ved svag varme i ca. 15 min.
  4. 4
    Hvedekrummen opblødes i mælken og blendes.
  5. 5
    Smør tilsættes retten.
  6. 6
    Jævn retten med hvedekrumme.
  7. 7
    Koges igennem ca. 5 min.
  8. 8
    Smages til med salt og peber.