Sprød salat med tahindressing
SALATER

Sprød salat med tahindressing

Salat skåret i små terninger er en israelsk specialitet. Alle smage bliver blandet i munden i hver mundfuld. Bladselleri i behersket mængde og helt fintsnittet er et must.
  • 4 Personer

Ingredienser

600 g grøntsager, vælg blandt grønkål, peberfrugt, bladselleri, blomkål og gulerødder
35 g rødløg
35 g grønne oliven uden sten

Tahindressing

3 spsk. Tahin
1 fed presset hvidløg.
2.5 spsk. friskpresset citronsaft
3 spsk. vand
1 knsp. cayennepeber
- salt

Sådan gør du

  1. 1
    Pisk tahin med de øvrige ingredienser til dressingen i en skål, tilsæt lidt vand ad gangen. Skålen skal ikke være for lille, og du skal bruge et piskeris og lægge lidt energi i. Konsistensen er lidt klumpet i starten, men skal til slut være ensartet som tynd cremefraiche.
  2. 2
    Smag til med citronsaft, salt og cayennepeber.
  3. 3
    Skær de istandgjorte grøntsager i så små terninger, du kan. Skær løget i meget små terninger. Skær oliven i mindre stykker.
  4. 4
    Ved serveringen: Bland de fintskårne grøntsager, oliven og dressing og smag salaten til.