Yoghurtkage
BAGVæRK

Yoghurtkage

Yoghurtkagen her er bagværkets svar på de der pastaretter, som du kan nå at lave saucen til, imens pastaen koger. Dejen er klar til ovnen, næsten før ovnen er klar til den. Og kagen fungerer til alt i sæson: æbler, pærer, blommer, hindbær eller masser af appelsin eller citron. Opskriften er fra Mika Wulffs kogebog ’Da jeg lærte at bage i Paris’
  • 8 Personer
  • 40 Minutes

Det skal du bruge:

- smør til formene
2 æg
150 g sukker
1 dl olivenolie
1 dl græsk yoghurt
2 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 nip salt
- Fyld: , f.eks. 150g hindbær - friske eller frosne

Sådan gør du

  1. 1
    Forvarm ovnen til 180 C/160 C varmluft, og smør formen (en kageform til 1,2 l. Jeg har brugt en randform, men andre kan sagtens bruges) med smør, drys med lidt mel, og bank det overskydende mel ud af formen.
  2. 2
    Pisk æg, sukker og olivenolie let sammen i en skål. Tilsæt yoghurt.
  3. 3
    Sigt mel og bagepulver sammen i en anden skål, og tilsæt salt. Rør melblandingen i æggeblandingen. Rør forsigtigt hindbærrene i dejen.
  4. 4
    Hæld dejen i formen, og bag kagen i 20-30 minutter (bagetiden afhænger af formen). Prik kagen med en kødnål – den er færdig, når den kommer ud uden dej.

Tip!

TIP: Har du ikke græsk yoghurt, så brug et andet mejeriprodukt som ymer, A38, piskefløde eller creme fraiche. Du kan også erstatte yoghurten med en frugtpuré (f.eks. æblemos).