Klassisk fransk løgsuppe med croutoner
FORRET

Klassisk fransk løgsuppe med croutoner

Den klassiske løgsuppe er et ekko af fortiden. Det er en suppe, som alle samfundsklasser igennem århundreder har spist. En moderne fransk løgsuppe gratineres med rigelige mængder revet ost. Opskriften er fra kogebogen ”Løg - Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons” af Henrik Vilain og Ingo Schauser.
  • 4 Personer
  • 90 Minutes

Det ska du bruge:

50 g smør
2 spsk. olivenolie
1.5 kg løg , skåret i skiver
0.5 tsk. salt
1 spsk. hvedemel
1 glas Tør hvidvin
1 l grøntsagsbouillon
3 laurbærblade
3 frisk timian , eller 0,5 tsk tørret
2 tsk. sherry vineddike
- Salt og frisk kværnet peber

Croutoner og drys:

4 skiver surdejsbrød
2 spsk. olivenolie
1 fed hakket hvidløg
100 g revet gruyereost , eller anden hård ost
- frisk timian
- hakket persille

Sådan gør du

  1. 1
    Varm en tykbundet gryde op med smør og olivenolie, og sauter løgene ved mellemsvag varme med lidt salt, til de i løbet af 45 minutter til 1 time begynder at blive mørke og karamelliserede.
  2. 2
    Rør jævnligt rundt i panden, så løgene ikke brænder på, og tilsæt løbende nogle spiseskefulde vand for at undgå, at de brænder på.
  3. 3
    Nar løgene er gyldne og karamelliserede, drysses de med mel, der bages igennem over nogle minutter, inden hvidvin tilsættes og reduceres.
  4. 4
    Tilsæt herefter bouillon og krydderier, og lad suppen simre ved svag varme under låg i 1/2 times tid. Smag den til med sherry-vineddike, salt og peber.
  5. 5
    Tænd ovnen på 200 C. Bræk brødet i nogle grove stykker, og vend dem på en bageplade beklædt med bagepapir med olivenolie, hvidløg og revet ost.
  6. 6
    Rist de grove croutoner i ovnen, til de er gyldne og sprøde, og osten er smeltet. Tag dem ud af ovnen, og sæt dem til side.
  7. 7
    Server suppen i dybe skåle, og fordel croutonerne med ost ovenpå. Drys med timian og persille.