En varm Sommerdag? Så skal De smøres ind i Gletscher-Creme!

2500-300 f.Kr.: Gider du lige smøre min ryg ind i risklid?

Egypterne beskytter sig mod solen af kosmetiske årsager – lysere hud regnes for mere attraktivt. De smører sig ind i salver med ingredienser som ler, kalk, aloe vera, risklid, lupin og jasmin. Videnskaben har først for nylig dokumenteret, at risklid absorberer UV-stråler, lupin gør huden lysere, og jasmin har dna-genopbyggende virkning. Et par århundreder efter egypterne – og godt tusind kilometer nordligere – bruger grækerne olivenolie til beskyttelse og pleje før og efter ophold i solen. Ifølge moderne testresultater har olivenolie en solbeskyttelsesfaktor på otte.

1600-tallet: Under masken

Lys hud er et afgørende statussymbol i overklassen. For at beskytte sig mod solen bærer det europæiske aristokratis kvinder ukomfortable ansigtsmasker af fløjl – ud over hudafblegende blyholdig kosmetik. Maskerne gør det umuligt for kvinderne at tale.

1878: Garvesyre som ufrivillig selvbruner

Samfundsidealet er fortsat lys hud. Solbrun hud afslører, at man tilhører den laveste del af samfundet, der tjener til dagen og vejen ved at arbejde under solen. Dr. Otto Veiel udgiver i Østrig en afhandling, der påviser, at tanniner – eller garvesyre – kan beskytte huden mod solen. Garvesyre gør imidlertid også huden mørkere, hvilket formentlig er grunden til, at der ikke kommer en solcreme på markedet baseret på Veiels opdagelse. 

1889: Lidt for fed

Den svenske læge Erik Johan Widmark dokumenterer, at UV-stråler kan forårsage eksem og hudforbrændinger. To år senere bliver Dr. Hammer fra tyske Stuttgart den første, der specifikt anbefaler kemisk solbeskyttelse for at undgå soleksem. Han fremstiller en salve af kinin – den første kendte deciderede solcreme. I 1896 beskriver den tyske læge Paul Unna en sammenhæng mellem sol og hudkræft. Han påviser forandringer i huden som forstadier til kræft, som han betegner ’sømandshuds-karcinom’. I 1910 udvikler han en beskyttelsessalve af kastanjeekstrakt, men konsistensen er for fed, og den bliver ingen succes.

1920’erne: Sol og Chanel

Fotografier af en solbadende Coco Chanel iført badedragt og solbriller går verden rundt, og nu bliver solbrun hud et symbol på sundhed og glamour. Det signalerer også, at man har råd til fritid og det gode liv. Det nye skønhedsideal i vestlig kultur er født. Som Coco Chanels ven baron Jean-Louis de Faucigny-Lucinge siger efter billederne: ”Jeg tror måske, hun har opfundet solbadning.” 

1936: I krig og kokosolie

Grundlæggeren af L’Oréal, Eugène Schueller, udvikler et produkt, der beskytter mod UV-stråling. Det får navnet Ambre Solaire og bruner ifølge markedsføringen ”fem gange hurtigere uden at brænde”. Næsten 90 år efter er Ambre Solaire fortsat et af verdens førende navne inden for solbeskyttelse. I begyndelsen af anden verdenskrig tester det amerikanske forsvar produktet petrolatum. Det bliver også kendt som vaseline og bliver en del af soldaternes survival kit i solbeskinnede områder som Stillehavet. Vaselinen beskytter ganske rigtigt soldaternes hud, men bliver som solbeskyttelse ingen kommerciel succes, fordi den efterlader fedtpletter på tøjet. Nogle år efter tilfører farmaceuten Benjamin Green, der har gjort tjeneste i det amerikanske luftvåben,  kokossmør og -olie, og kombinationen bliver til den mere forbrugervenlige solcreme Coppertone – i dag et af verdens førende brands.

1946: Står på en alpetop 

Det står ikke klart, hvem der skal have æren for den første effektive solcreme. Amerikanerne hævder, det var Benjamin Green, andre krediterer den schweiziske kemiker Franz Greiter. I 1938 bliver han forbrændt af solen på en bjergbestigning, og otte år efter lancerer han Gletscher Creme og kalder sit firma Piz Buin efter bjerget, hvor han blev forbrændt. Piz Buin er stadig et af de største mærker i verden.

1950: Hvem vinder ’De brunes parade’?

Solcreme? Hvad er det? Ekstra Bladet afholder konkurrencen ’De brunes parade’ på Bellevue Strand nord for København. Reglerne er enkle: Den mest solbrune mand eller kvinde vinder og udnævnes til Hr. eller Frøken Bellevue 1950. For at være sikker på, at farven er ægte og ikke madkulør eller anden form for snyd, kører dommerne et stykke fugtigt vat hen over huden på deltagerne.

1962: Har du gletsjer-faktor?

Franz Greiter – kemikeren, der blev solbrændt på bjerget 16 år tidligere – finder også på SPF (sun protection factor), der angiver en solcremes grad af beskyttelse, eller hvor mange gange længere man kan opholde sig i solen med solcreme end uden. Med en faktor 20 kan man opholde sig 20 gange så længe i solen. Den oprindelige Gletscher Creme har faktor 2. I 80’erne bliver SPF international standard i test af solcreme-indhold.

1965: Stegeolie og stanniol

Hvem har brug for solcreme, når man skal blive brun … eller rød? Danskerne køber højfjeldssol til hjemmebrug. Mange rejser også til Syden på de nye charterrejser, og det gælder om at blive så solbrændt som muligt for at kunne vise naboen derhjemme, at man har råd til at tage på ferie. Nogle danskere smører sig ind i stegeolie, før de lægger sig ud på terrassen i stanniol. Det siges nemlig, at man bliver hurtigere brun på den måde.
 

1980’erne: Nu hvor du har brændt mig af

De første vandfaste solcremer kommer på markedet, hvor der især i USA længe har været frit slag for fup og fidus. Først i 1978 begynder de amerikanske sundhedsmyndigheder at kigge på retningslinjer for indholdet i solprodukterne, der ofte er fyldt med giftig kemi. Herhjemme vinder brug af solcreme først rigtigt frem i løbet af de næste årtier. Til gengæld går solariet sin sejrsgang, og heller ikke mellem rørene anses brug af beskyttelse for nødvendigt, tværtimod. I kriseårtiet 80’erne er solbrun et symbol på vitalitet og penge på kontoen. 

2009: Hormon-halløj

Solbeskyttelse med faktor 100 kommer på markedet. Som noget nyt er det ikke kun faktoren, der er vigtig. Man har fundet ud af, at mange solcremers indhold kan fremkalde allergiske reaktioner. Nogle af stofferne er også mistænkt for at være hormonforstyrrende.

2013: Evig ungdom

For første gang bliver det videnskabeligt underbygget, at brug af solcreme også er med til at mindske tegn på ældning af huden. Forskere fra Queensland Institute of Medical Research har undersøgt huden på 900 midaldrende mænd og kvinder, der efter fire et halvt år med daglig brug af solcreme ikke havde nogen nævneværdig ældning.

2020: Den farlige 80’er-arv

Ifølge WHO er op til 90 % af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft forårsaget af solens UV-stråling. I Danmark er antallet af kræfttilfælde tredoblet de seneste 30 år. Kræftens Bekæmpelse siger, at 80’ernes afslappede forhold til solbeskyttelse bærer en stor del af skylden.

2025:  Nyt under solen - brug en højere faktor

Sundhedsstyrelsen skærper sine anbefalinger og fraråder at bruge solcreme under faktor 30, der beskytter mod 
97 % af solens stråler – men kun hvis man smører nok på. Omkring 20.000 personer får konstateret hud- og modermærkekræft i Danmark årligt – ca. 3.000 er modermærkekræft. Ifølge Sundhedsstyrelsen har kun Australien flere årlige tilfælde af den farlige kræftform.