Klumme: Danmark er delt - lad os gøre noget ved det

Et opdelt danmarkskort

Plotter mand ind på et danmarkskort, hvor der sælges flest økologiske varer, får man et billede af et land delt i to. På den ene side er Aarhus og omegn, Nordsjælland og Københavnsområdet samt Odense og Svendborg. På den anden
Nord-, Vest- og Sydjylland, Fyn uden for de største byer samt Vest- og Sydsjælland. Ca. det samme kort får man, hvis man opgør salget af plantebaserede varer. Det er ikke kun et spørgsmål om landdistrikter og større byer. Tager man min egen
hjemby, Aalborg, er det f.eks. ikke ligefrem en højborg for plantebaserede varer. Forskellene bunder både i vaner, viden og økonomisk formåen. Men de er der, og de deler os som befolkning.

Hvorfor laver du ikke klatkager?

Desværre ender vi nogle gange med at slå hinanden i hovedet med forskellene. At løfte pegefingeren over for dem, der ikke er lige så grønne som os selv. Eller dem, vi synes er for frelste. Det har jeg nok også selv gjort, og jeg har i hvert fald selv oplevet det. F.eks. delte jeg op til jul nogle tips fra Samvirke til, hvordan man kunne mindske madspild. Og til Facebook-opslaget delte jeg mit eget råd om, at man ikke skal koge for meget risengrød, sammen med et billede af, hvordan jeg hældte grød ud i min madaffaldsspand. Det faldt mig ikke ind, at det kunne opfattes som andet end en almindelig hverdagssituation. Men jeg skal da lige love for, at jeg fik at vide, at jeg burde lave klatkager og ikke smide grøden ud. ”Er du idiot?” var der ligefrem en, der skrev. Og det burde jeg måske have vidst. Men når man ikke er opdraget foran et komfur, eller dagligdagen går stærkt, tænker man ikke nødvendigvis over det.

Pak pegefingrene væk

Jeg vil gerne opfordre til, at vi pakker pegefingeren væk, for de fleste vil faktisk gerne. Det er min egen erfaring, når jeg taler med folk. Og det bliver bakket op af statistikken. Selvom lige over halvdelen af danskerne ikke spiser grønt hver dag, svarer mange, at de gerne vil. Det er primært sundhed og hensyn til miljø og klima, der gør, at de ønsker at spise mere grønt eller indføre kødfri dage. Men der er også nogle barrierer. Frem for alt spørgsmålet om vaner. Om inspiration og om evner til at lave grøn mad i hverdagen, som der er tid til at tilberede. Og så er der økonomien. For prisen er afgørende. Da inflationen tog fart, og priserne steg, var frugt og grønt blandt de fødevarer, der tidligst blev valgt fra. Et tegn på, at det for mange opfattes mere som en luksus end en nødvendighed. 
 

Sænk momsen, så vi kan spise grønnere

Men der er faktisk en vej til at overkomme de usynlige grænser, der deler Danmark. Igen i marts kørte 365discount et forsøg, hvor de i en uge sænkede prisen på frugt og grønt svarende til momsen. Det har de gjort før, og erfaringen er, at salget stiger
– og mest markant uden for de største byer. Således var det 365-butikker i Viborg, Haderslev og Aabenraa, der kunne melde om den største stigning i salget af frugt og grønt sidste år. Når politikerne gerne vil have os til at spise mere grønt af hensyn til folkesundheden og klimaet, skulle de lade sig inspirere af den erfaring. Der er ingen grund til at opfinde nye tiltag.
Så næste gang der skal uddeles en skattelettelse, synes jeg, at man skulle sænke momsen på frugt og grønt. Så kommer vi til at spise grønnere. Og det gælder hele landet – også den halvdel, der sjældent køber plantebaseret i dag.