Små løgtærter
SNACKS OG TILBEHøR

Små løgtærter

Småt er godt, også når det gælder løgtærter, og minitærterne her smager himmelsk. Opskrift fra ’Hyggemad – Snacks og små lækkerier’ af Julia Ring Olsen.
  • 6 Personer

Det skal du bruge:

4 stk. løg
1 stk. rødløg
12 stilke frisk timian
1 plade butterdej, fersk
250 g mascarpone
100 glas Puck ost
- karse
- olie
- citronsaft
- salt
- peber

Sådan gør du

  1. 1
    Skær løg i tynde skiver – gerne på mandolinjern. Steg løgene på en pande med lidt olie. Løgene skal blive helt bløde og karamelliserede. Brug lidt vand undervejs, hvis noget skulle sætte sig i bunden af panden. Smag til sidst løgene til med citronsaft, salt og peber.
  2. 2
    Tænd ovnen på 200 ºC varmluft, og gør en bageplade klar med bagepapir. Snit rødløg fint, og pil bladene af timianstilkene. Udstik 24 små butterdejscirkler med en udstikker på 6 cm i diameter, og fordel dem på bagepladen. Stik nogle gange i dem med en gaffel. Smør mascarpone på dem alle.
  3. 3
    Fordel rødløg på dem alle, og drys med lidt salt og peber. Fordel de karamelliserede løg ovenpå, og drys med timianbladene. Bag de små tærter i 12-15 minutter, eller indtil de er gyldne og sprøde. Servér tærterne lune med lidt smuldret Puck hvid ost og karse ovenpå.