Kaffefilteret blev opfundet af Frau Melitta Bentz fra Dresden og siden har der været sort magi

1802: Farvel til smagen af sok

Apotekeren i Rouen, Fran­çois Antoine Descroizilles, har fået nok af smagen af sok (forklaring følger) i sin kaffe og opfinder la caféolette, der består af to metalbeholdere oven på hinanden adskilt af et perforeret filter af samme materiale, som vandet drypper igennem. Det er måske så meget sagt, at det er en kaffemaskine, for man skal hælde vandet manuelt igennem. Men caféoletten regnes for forfaderen til kaffemaskinen, og den er en opgradering i forhold til den hidtidige metode, at hælde kaffen igennem en sok. Dét giver nemlig en smag af sok, siger apotekeren og de fleste andre kaffedrikkere. 

1884: Den første espresso

Angelo Moriondo fra Torino får patent på den første espressomaskine. Damptrykket presser varmt vand gennem fintmalet kaffe og giver en koncentreret kop på få sekunder. En espresso. Italienerne er lige så hurtige til at skylle den ned. 

1908: Frau Melitta Bentz opfinder papirfilteret

Husmor Melitta Bentz fra Dresden er træt af at fjerne ’efterladenskaber’ i den kombinerede kedel og kande af messing, som hun laver kaffe på. Kaffegrums bliver siddende og stopper til (som enhver med køkkenvaskafløb ved) og løber endda gennem det ineffektive filter, så man drikker det. Nu kan det være nok. Melitta river en side ud af sin søns skolehæfte og sætter papiret op som filter i kanden, fylder det med nymalede bønner og hælder meget langsomt vand gennem kaffen. Kaffefilteret af papir er født. Det er mere effektivt end stof, nemmere at bruge, hygiejnisk og smides ud efter brug.  

1935: Eksplosionsfaren falder i Italien

Espressomaskinens opfindelse har ikke kun ført jubel med sig. Faktisk er maskinerne ofte eksploderet og har slået mennesker ihjel. Det må kunne gøres bedre, tænker Francesco Illy og opfinder Illetta, en espressomaskine, der anvender komprimeret luft til at sende damp gennem kaffen. Eksplosionsfaren falder på kaffebarerne i Italien.

1954: Første kaffemaskine og den helt rigtige temperatur

Gottlob Widmann sætter de første to bogstaver i sit fornavn og efternavn sammen i omvendt rækkefølge og introducerer Wigomat. Den første prototype kalder han for FK1 (Filterkaffee1). Det er sandsynligvis verdens første elektriske filterkaffemaskine, i hvert fald den først patenterede. Som sine utallige efterfølgere fungerer den ved, at man hælder vand i en beholder og malet kaffe i et filter. Man tænder maskinen, så vandet bliver opvarmet og løber gennem kaffen ned i en kande af glas, der står på et varmt element. 
Hidtil har man brygget kaffe manuelt – og ved for høj temperatur, mener Widmann. Ved lanceringen af Wigomat fremhæver reklamerne, at den har den bedste bryggetemperatur, 92 grader.  
 

1965: Melitta bliver kaffemaskinens folkevogn

Kaffemaskinen har i sine første år været noget, man fandt på restaurationer. Det ændrer sig nu, for folk har fået penge i velfærdsopsvinget. Melitta, grundlagt af Melitta Bentz, der opfandt kaffefiltret af papir, begynder i samarbejde med Gottlob Widmann i starten af 60’erne at lave kaffemaskiner til papirfilterbrygning. De har jo allerede filtrene. Filterkaffemaskinen Automat kommer på markedet i 1965. Få år efter er den kaffemaskinernes Folkevogn. Alle skal have den. Nu behøver man ikke bruge tid på at brygge. Det er blevet meget nemmere.

1972: Amerikanerne var ikke først

De har haft en mand på månen tre år tidligere, men amerikanerne er – for en gangs skyld, fristes man til at sige – bagefter. Mr. Coffee er den første amerikanske kaffemaskine, der fungerer efter samme dryp-princip som de europæiske. Sjovt nok fremgår det af mange amerikanske hjemmesider om emnet, at den er verdens første kaffemaskine.

1973: Du skal da ha' en Eva!

”Det er en Eva, du skal ha’, hvis der er nogen hjemme.” Ove Sprogøe indtaler reklamefilmen for danske Eva-kaffemaskiner, der kører i biograferne. Og der er i dén grad nogen hjemme i Danmark i disse år, hvor antallet af husholdninger går amok. Parcelhuse og boligblokke skyder op, og her sidder beboerne foran fjernsynet efter aftensmaden. Danskerne har fået et nyt alter. Og et nyt ritual. Aftenkaffen. Men vi drikker også morgenkaffe. Formiddagskaffe. Og eftermiddagskaffe. Den er brygget på maskiner lavet af Eva eller Melitta. 

1973 : Nina er i brusebad og om lidt er kaffen klar

Opsvinget er slut, og danskerne begynder at være trætte af livet som den mismodige Svante i Benny Andersens ’Svantes viser – En sanghistorie’, der i Povl Dissings fremførelse bliver en mindre landeplage. Men kaffe(maskinen) har vi da. Som forfatteren og journalisten Joakim Jakobsen har formuleret det, kan Svante midt i denne ”art sygejournal og velfærdsblues stærkt forbeholden fange enkelte momenter af stille lykke. Og her opstod Melitta-rigets hymne, ’Svantes lykkelige dag’ med Nina i brusebad, der rimer på ostemad. Og så omkvædets tøvende kapitulation ved køkkenbordet: ’Livet er ikke det værste, man har. Og om lidt er kaffen klar.’”
 

1980: Krisen kradser videre

Krisen kradser videre, og olien er stadig dyr. I en Brugsen-annonce i Samvirkes decemberudgave for Melitta MA111 (”netto kontant 242,-”), MA 132 (363,-) og MA 161 (404,- til 12 kopper, fås i gul, brun og orange) står der: ”Det har vist sig, at kaffemaskinen er den mest energi­rigtige ’vand-opvarmer’ i køkkenet. Derfor kan det betale sig at bruge den ikke blot til kaffen, men også til pulversupper, kakao eller te.”

1985: Cafébølgen rammer - men stadig ingen baristaer

Cafébølgen har ramt Danmark. Eller i hvert fald København. Fra Café Victor tæt på Kgs. Nytorv, hvor yuppierne leger, de er Wall Street-børsmæglere, til de sortklædte og selvspejlende på Krasnapolsky ved Rådhuspladsen hvæser maskinerne, når bartenderne (endnu ikke baristaer) laver cappuccino og espresso på maskiner af italiensk fabrikat. Alle andre steder brygger man stadig på gode, gamle Eva eller Melitta, Mocca­master, Krups eller Philips.

1986: Gnags drikker kaffe fra kaffemaskiner 

Gnags udgiver albummet ’Plads til begejstring’ med sangen ’Danmark’, der vistnok handler om danskernes manglende gæstfrihed. Inden Peter A.G. (med backup-koret Thomas Helmig og Søs Fenger) bryder ud i omkvædet ”lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her”, lyder det om danskerne: ”De drikker kaffe fra kaffemaskiner hele formiddagen.” 

1994: Nespresso-kapslerne kommer

Det er et revolutionsår i kaffemaskinens historie. 
Nespresso hedder en maskine, der kan lave kaffe på en ny måde. Man sætter en lille kapsel med kaffe ind i den, maskinen bryder kapslen og presser vand igennem til en styrke, man selv bestemmer. I de kommende år følger en lang række firmaer efter med varianter af Nespresso.

1999: Lige ned i termokanden

Kaffemaskinen med termokande i stedet for glaskande kommer på markedet. Den holder kaffen varm og slukker efter brygning. Kaffemaskine med tidsindstilling er en anden nyhed.

2015: Masser af kaffe til danskerne

Det samlede salg af filterkaffe i Danmark er faldet fra 26.000 tons i 2006 til 18.000 i 2014, men ifølge den danske kaffekonsulentvirksomhed CoffeeMind sker der nu en modreaktion, først og fremmest blandt feinschmeckerne. De vil have filterkaffe brygget på klassisk maskine, som i sit grundprincip ikke har ændret sig, siden Melitta sendte Automat på markedet 50 år tidligere. Man kan dog også få second generation-kaffemaskiner med app-styring. Ren science fiction i 1965.

2022: Customized kaffe

En bevægelse, man i USA kalder ’the specialty coffee movement’, er vokset  gennem 2010’erne også herhjemme, hvor interessen for kaffehåndværk aldrig har været større. Sammen med de teknologiske fremskridt har det ført til udvikling af en parade af hightech kaffemaskiner, hvor brygningen kan kontrolleres med stor præcision, og hvert eneste element af processen kan justeres efter individuelle behov. Customized kaldes det. En af det 21. århundredes stærkeste tendenser.

Kilder: berlingske.dk, dr.dk, politiken.dk, classic.samvirke.dk, danmarkshistorien.dk, YouTube, coffee.org, nytimes.com, archive.org, historycooperative.org, europeancoffeetrip.com, medium.com. Joakim Jakobsen: ’Ord der formede Danmark’, Lindhardt og Ringhof, 2017. Joan Bramah: ’Coffee Makers – 300 Years of Art & Design’, Quiller Press, 1995. Bennett Alan Weinberg & Bonnie K. Bealer: ’The World of Caffeine: The Science and Culture of the World’s Most Popular Drug’, Routledge, 2002.