Salat med grønne linser og gedeost
- 2 Personer
Det skal du bruge:
150 g | grønne Le Puy-linser |
1 stk. | tomater |
1 stk. | rød peberfrugt |
0.5 stk. | agurk |
1 stk. | rødløg |
Dressing
1 fed | hvidløg |
2 spsk. | flydende honning |
3 spsk. | rødvinseddike eller hvidvinseddike |
3 spsk. | olivenolie |
Til servering
1 håndfuld | bredbladet persille |
1 håndfuld | frisk oregano |
200 g | gedeost (blød) |
- | salt |
- | peber |
lidt | olivenolie |
Sådan gør du
-
1Skyl linserne, og kog dem møre i en gryde med usaltet vand i 15-20 minutter. Skyl imens tomater, peberfrugt og agurk, og skær det hele i mundrette chunks. Pil løget, og skær det i tynde skiver.
-
2Pil hvidløget, og riv det fint. Rør det sammen med honning, eddike og olie i en skål. Skyl persille og oregano, og pluk begge dele groft. Vend det sammen med de afdryppede linser, grøntsager og dressing i en skål. Anret det hele på et fad, top med brud af gedeost, og krydr med salt og peber. Servér straks.