Er juletræet overhovedet grønt?

Engang hentede vi juletræet i skoven, i dag er produktionen af juletræer en storindustri

Juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt. Aldrig har det været så grønt, aldrig har det været så kønt. Intet er et stærkere symbol på julen, hyggen og lyset i mørket end grantræet, der er fældet og taget ind i stuen, hvor det står med al sin pynt. 

I de mere end 200 år, vi efterhånden har haft juletræer i de danske stuer, har træet været et symbol på naturen. Da juletræet for første gang kom til København, anså man juletræerne for at være et symbol på selve livets træ, og i midten af 1800-tallet fik vi skønne, nostalgiske digte, historier og sange som for eksempel Peters Jul og Højt fra træets grønne top, hvor juletræet havde en central placering og ofte var hentet i den lokale skov. 

I dag er juletræsproduktionen mindre nostalgisk. I 1960’erne begyndte danske skovejere en målrettet produktion af juletræer i store plantager, og i dag er den danske juletræsproduktion blevet en storindustri, der spytter juletræer ud til byggemarkeder, det lokale supermarked og til stadepladser i byerne. Faktisk bliver det til millionvis af juletræer. Sidste år fældede danske juletræsproducenter 12 millioner juletræer i Danmark.

Hovedparten af træerne bliver solgt til forbrugere i udlandet, kun 1,5 millioner juletræer ender i de danske stuer. Faktisk er vi (og vores europæiske naboer) så glade for gran, at der står juletræer på et areal, der svarer til lidt mere end Møn. Knap 2 procent af juletræerne dyrkes økologisk, mens 98 procent af juletræerne dyrkes konventionelt. 

I den konventionelle juletræsproduktion er sprøjtemidler tilladt til blandt andet at bekæmpe ukrudt og bladlus samt til at regulere væksten af træet. Når naturorganisationer kritiserer juletræsavlerne, er det især brugen af sprøjtemidler, der får kritik. Hvert år bruger danske juletræsproducenter blandt andet 25 tons glyfosat, der også er aktivstoffet i Roundup, til at fjerne ukrudt. 

Producenter af økologiske juletræer bruger som udgangspunkt slet ikke sprøjtemidler, om end nogle enkelte stoffer er godkendt til økologisk produktion, og blandt andet derfor peger Danmarks Naturfredningsforening på et økologisk juletræ som det bedste bud, hvis du vil have et træ ind i stuen til jul. Men svaret på, hvilket juletræ, der er mest bæredygtigt, er ikke helt enkelt, lyder det fra Niclas Scott Bentsen, der er lektor i biomasseressourcer og bioenergi på Københavns Universitet og har arbejdet med livscyklusanalyser af juletræer: 

»I jagten på det mest bæredygtige juletræ skal man spørge sig selv om, hvad der er vigtigt: Vil du have et klimavenligt juletræ? Eller skal produktionen være den bedste for miljøet? For der er to forskellige svar. Vægter du klimaet, skal du vælge konventionelt, vægter du miljøet højest, skal du vælge et økologisk juletræ. Og så har vi slet ikke set på, hvordan du transporterer juletræet hjem, og hvor langt du kører – for det udgør en betydelig del af, hvor stor en belastning et juletræ har.«

Ingen fuglesang i en juletræsplantage

I Juletræet med sin pynt gemmer der sig en lille spurv i en kurv på en af grenene, og kigger man på sit juletræ med et henført blik og drømmer sig til forårets grønne skov og fuglesang, er man lidt på afveje, lyder det fra Hans Peter Ravn, der er lektor emeritus med speciale i biologisk mangfoldighed i skove, parker og landskaber på Institut for skov, natur og biomasse på Københavns Universitet: 

»Fugle kan godt lide juletræer. Faktisk bruger mange juletræsproducenter at sætte fuglepinde i toppen af træerne, så solsorte, sjaggere og drosler sætter sig på pinden, for hvis de sætter sig i toppen af granen på kritiske tidspunkter, kan toppen nemlig knække af. Fuglelivet er bestemt bedre i juletræsplantagen end på en kornmark, men at tro, at det er på højde med en skov, er helt forkert. I de fleste skove er der mere fugleliv og en større biodiversitet.«

Økologi giver flere skæve juletræer - til gengæld er de økologiske kunder ikke bange for at købe uperfekte juletræer

I Haderup i Midtjylland sidder orange, røde og blå bånd i toppen af hundreder af juletræer i en plantage uden for byen. De forskellige farver angiver højden: De røde markerer standardstørrelsen på et juletræ: Graner, der er mellem 1,5 og 2 meter høje, de blå bånd sidder på de lidt mindre træer, mens de orange er til de mindste juletræer eller dem over 2,25 meter. Men det er ikke de eneste bånd, der sidder på træerne. På topskuddet kan man også finde det røde Ø, for træerne er nemlig økologisk dyrkede. Træerne er ikke fældet endnu, men skal tilbringe julen i engelske stuer. 

Juletræerne står på rækker. Nogle skal fældes i år, mens andre knap når op til knæet på Lars Bols, der både ejer træerne her i Haderup og sammen med sin kone Marianne Bols ejer planteskolen Fair Trees i Brædstrup. Planteskolen producerer juletræsfrø og 2-3-årige planter, der er økologiske og Fair Trade-mærkede.

»Når vi har fældet et træ, planter vi efterfølgende et nyt samme sted året efter. Det skaber variation og sikrer plads til træerne. Nogle konventionelle avlere planter et helt areal på samme tid og høster hele arealet samtidigt. Det er nok rationelt, når man skal sprøjte, men vi skal alligevel gennem plantagen for at fjerne ukrudt manuelt, så gør det mindre, at træerne ikke har nået samme stadie,« forklarer Lars Bols. 

Kigger man godt efter, kan man på topskuddet af juletræerne se et eller flere mærker, der næsten går hele vejen rundt om toppen. Et træ vil nemlig gerne vokse opad, men for at sikre, at grenkransene sidder tæt, så juletræet har den kendte pyramideform, klemmer man på topskuddet. Det reducerer saftstrømingen til toppen, så træet vokser mere udad end opad. 

Selvom Lars Bols og andre økologer bruger en del kræfter på at sikre fine juletræer, er der nok flere »skæverter« i den økologiske produktion. 

»Nogle kritiserer os økologer for ikke at have træer af den helt samme kvalitet og udseende som den konventionelle produktion. De konventionelle træer har ofte grene, der sidder tættere, og på grund af kvælstofgødning er farven nok mere mørkegrøn og nålene større og bredere, men det har jo også en kvalitet, at

juletræet ikke er sprøjtet,« siger Lars Bols. 

Efterspørgslen på økologiske juletræer er så stor, at producenterne kan sælge stort set alle træer – så spildprocenten er for tiden nærmest 0. 

Danmark er europamestre i juletræer, og danske træer anses for at have den bedste kvalitet

10,5 millioner juletræer i Danmark går som nævnt til eksport. De fleste sælges til familier i England, Frankrig og ikke mindst Tyskland, der er det største eksportmarked, og hvor danske juletræer regnes for at være af den bedste kvalitet. En af grundene er det danske klima. Juletræer kan dyrkes mange steder, men i Danmark er naturen en god medspiller. Der bliver aldrig rigtigt koldt om vinteren, og der er ikke meget frost i Danmark hen på foråret, og det passer nordmannsgranerne, som står på langt, langt det største plantageareal, ganske godt. En anden grund er, at de danske juletræsavlere hele tiden forfiner produktionen, lyder det fra Claus Jerram Christensen, der er direktør i foreningen Danske Juletræer: 

»I Danmark er vi vant til at dele vores erfaringer. Vi hjælper hinanden, så alle får den bedste høst. Producenterne er også med til at finansiere forskning i, hvordan produktionen kan optimeres og blive mere miljøvenlig.«

Juletræer er – i hvert fald i de første leveår – udsatte. Når et lille juletræ er plantet, må der ikke være for meget ukrudt, der kan stjæle vandet og næringen i jorden, for så går juletræet ud. Juletræerne trues også af ædelgranlus. Når et træ er angrebet af lusene, bliver nålene gullige og falder af, og ofte må de angrebne juletræer kasseres. Endelig kræver forbrugerne flotte juletræer, så mange producenter ruller et vækstreguleringsmiddel på toppen, så juletræet kan stå smukt og ensartet i stuen juleaften. Alle 3 problemer kan afhjælpes med sprøjtemidler. 

For et par år siden kunne man i tyske medier læse, at der var fundet rester efter sprøjtegiften glyfosat i en sending danske juletræer. I historien kunne man læse, at juletræeerne nu stod og afdunstede inde i stuen, men man skal huske, at vi jo kun har juletræet inde i vores stuer få dage om året, og at fordampningen er minimal så længe efter sprøjtning, fortæller Peter Hartvig, der er forsøgsleder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og gennem mange år har forsket i blandt andet juletræsproduktion: 

»Glyfosat er et af de mindst skadelige og mindst miljøfarlige pesticider, vi har. Der er en tendens til, at alle bliver enige om, at pesticider ikke er godt, men mange af stofferne er mindre farlige end dem, vi omgiver os med i hverdagen - for eksempel stofferne, du indånder, når du tanker din bil.«

Måske bliver det foretrukne sprøjtemiddel snart forbudt

I landbrugskredse er man bange for, at glyfosat ikke bliver godkendt til brug i EU, når den nuværende godkendelse skal revideres om nogle år. Samtidig stiller forbrugerne i højere grad krav om mere naturlighed og færre sprøjtemidler, og det er blandt andet årsagen til, at juletræsavlerne er i gang med et projekt om sprøjtefri juletræer, hvor man ligesom økologerne bruger en tang til at klemme på træets topskud og luger ukrudt i stedet for at sprøjte, fortæller Claus Jerram Christensen:

»Der findes en underart til nordmannsgran, der er mere resistent mod lus. Vi skal lave nogle forsøg for at se, om man helt kan undgå at sprøjte den. På den måde kan forædling også være med til at mindske miljøbelastningen.

En ting er sikkert: Holder man ikke ukrudt og lus nede, er det måske op mod 30 procent af træerne i en plantage, der kan sælges, mens resten må kasseres, og det er heller ikke miljøvenligt.«

Samtidig er der meget forskning i, hvordan man kan erstatte de kunstige sprøjtemidler med midler, der kan bekæmpe insekter og ukrudt, men har en mere naturlig oprindelse, fortæller Peter Hartvig: 

»Et pesticid er et stof, der slår en organisme ihjel. De kendte sprøjtemidler er baseret på molekyler, der er syntetisk fremstillede. I dag undersøger man, hvordan man i højere grad kan udvikle stoffer, der har en naturlig oprindelse, for eksempel fra træer, der fra naturens side indeholder stoffer, der kan bekæmpe insekter.«

 

Et plastikjuletræ er godt, hvis …

Når du skal vælge, hvilket juletræ du skal have med hjem i år, har de økologiske og de konventionelle træer hver sine fordele, lyder det fra lektor i biomasseressourcer og bioenergi Niclas Scott Bentsen: 

 »De økologiske juletræer er nok bedre for grundvandet, da de økologiske avlere ikke bruger pesticider. Økologerne fjerner ukrudtet manuelt, og det betyder formentlig, at de skal gennem plantagen med maskiner flere gange i den tid, juletræet vokser. På den måde bruger de formentlig mere diesel. Sorten har også en betydning: Normansgran vokser langsommere end rødgran, og det betyder, at man kan dyrke færre træer på et areal over tid, og dermed kunne man argumentere for, at produktionen af nordmansgran optager mere plads end rødgran. Plads, der kunne bruges på at dyrke fødevarer i stedet.«

Et alternativ til de naturlige træer er plastikjuletræerne, hvis popularitet er vokset meget de seneste år, selvom den slags træ formentlig kun står i en promille af de danske hjem. Et par undersøgelser har forsøgt at kortlægge, hvornår et plastikjuletræ bliver en fordel for klimaet og miljøet. En canadisk undersøgelse peger på 20 år, mens en amerikansk undersøgelse viser, at et plastikjuletræ er det mest klimarigtige valg efter 4 år. Ulempen ved de 2 undersøgelser er, at dyrkningsmetoderne i USA og Canada ikke helt ligner de danske, så Niclas Scott Bentsen gætter på, at hvis man kan anvende sit plastikjuletræ i 10-12 år, begynder det at blive en klimamæssig fordel. 

Uanset om man vælger et økologisk, et konventionelt eller et plastikjuletræ, bør man overveje, hvor langt man skal transportere sig, når man køber juletræet, for i juletræsproduktionen udgør transporten en større del af klimabelastningen end for mange andre varer. 

»Kører du 25 kilometer i stedet for 5 kilometer efter dit juletræ, skubbes klimaregnskabet kraftigt i negativ retning. Selvom det måske er mere hyggeligt at fælde træet selv, er det bedre for klimaet, hvis man sender en lastbil med et vognlæs juletræer ind til et supermarked eller en stadeplads, frem for at alle selv kører ud til en plantage for at fælde træet.«  

Ud over dyrkningsmetoderne og transporten har det også en betydning, hvad du gør med juletræet, når det er færdigt. Afleverer du træet på genbrugsstationen, bliver juletræet ofte til flis, som beskytter bede mod ukrudt, eller træet brændes som en del af energiforsyningen, og kigger man på karbonkredsløbet, er det en fordel for klimaet at udvinde varme og el af aflagte juletræer frem for at bruge olie og gas. På samme måde skal et juletræ af plastik afleveres på genbrugspladsen, så materialerne kan genanvendes. 

 

Vi kan slet ikke undvære juletræet

Sidste år fik Samvirke en mail fra en læser, der kaldte juletræsproduktionen for en meningsløs, landskabsskadelig aktivitet: 

 

»På samme måde som man ikke kan kalde en bil for miljøvenlig, er det en misforståelse at kalde juletræer for miljøvenlige. Vi inddrager enorme naturarealer for at dyrke en fremmed vækst, men til hvilket formål? Noget nyttigt eller spiseligt? Eller noget, der erstatter andre ting? Nej, et juletræ er en uges pynt, hvorefter det kasseres. Det er brug-og-smid-væk-kulturen i højeste potens!« 

Unødigt eller ej, så kommer juletræet frem, når den 24. december nærmer sig. Juletræet er en del af vores juletraditioner, derfor bliver det nok ikke lige afskaffet, men man kan sagtens spørge sig selv: Er juletræet nødvendigt? Men vil man holde en bæredygtig jul, er træet kun en lille del af det samlede klima- og miljøregnskab, siger Niclas Scott Bentsen: 

»Jeg forstår godt den generelle miljø- og klimabekymring, mange har. Selvfølgelig kan man sige, at hvis man skal reducere sin miljøbelastning, skal man kigge på juletræet, men vil man være miljøvenlig, skal man tage det hele op: Gaverne og maden, vi spiser, påvirker også miljøet, og spørgsmålet er, om ikke den påvirkning kan være lige så stor.«

Vil man mindske den belastning, som et juletræ har, har man også en del af ansvaret som forbruger. Hvis man stiller lidt færre krav til, hvor perfekt et juletræ skal være, spildes færre træer, lyder det fra Lars Bols: 

»Vi kunne jo spørge os selv, om juletræet skal være helt perfekt. Kan vi ikke godt leve med, at der mangler en gren, eller at toppen er lidt skæv? Hvad gør det, at juletræet er lidt tyndt til den ene side, hvis træet alligevel skal stå op ad en væg?«