Majsfarserede peberfrugter med syltede jalapeñoer
- 4 Personer
Ingredienser
1 stk. | jalapeno grøn, skåret i tynde skiver, med kerner |
2 spsk. | æblecidereddike |
1 tsk. | sukker |
250 g | majs frosne/optøede |
1 dl. | piskefløde |
50 g | polenta, instant |
3 fed | hvidløg knuste |
1 stk. | æg |
7 spsk. | olivenolie |
75 g | mozzarella fast, groftrevet |
75 g | cheddar lagret, groftrevet |
4 stk. | røde snackpeberfrugter |
2 stk. | løg skåret i 5 skiver på 1 cm |
5 g | timiankvist |
10 g | koriander frisk, finthakket |
lidt | salt og sort peber |
Sådan gør du
-
1Forvarm ovnen til 180 C varmluft.
-
2Vend jalapeñoskiverne med eddike og sukker i en lille skål. Stil dem til side, og lad dem trække.
-
3Bland majs, fløde, polenta, to tredjedele af hvidløgene, æg, 1 spsk. olie, 3⁄4 tsk. salt og et drys friskkværnet peber sammen til en grov puré i en foodprocessor. Hæld puréen i en skål, og rør de 2 slags ost i.
-
4Skær med en kniv et snit ned langs hver peberfrugt (men ikke helt ned til spidsen). Lad stilken blive siddende. Fjern forsigtigt kernerne med fingrene, og fyld majsfarsen i peberfrugterne.
-
5Hæld olie i en sauterpande, der kan tåle at komme i ovnen, og læg løgskiverne, så de dækker bunden. Drys med timian, salt og peber. Læg peberfrugterne med snittet opad oven på løgene, og dryp dem med 1 spsk. olie. Hæld 2 dl vand ved uden at ramme peberfrugterne. Bag dem i 30 minutter, skru op for varmen til 200 C varmluft, og giv dem 20 minutter mere, til farsen er gennemkogt, og peberfrugterne har fået farve.
-
6Rør imens 4 spsk. olie, koriander, resten af hvidløgene, 1 knsp. salt og et drys peber sammen i en skål. Dryp korianderolien over peberfrugterne, drys de syltede jalapeñoer over, og server retten lun.
Tip!
Leg med andre oste – alt, hvad der smelter godt, kan bruges her!